Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov
nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I
� 1
Denne grundlov g�lder for alle dele af Danmarks Rige.
� 2
Regeringsformen er indskr�nket-monarkisk. Kongemagten nedarves til m�nd og kvinder efter de i tronf�lgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.
� 3
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den ud�vende magt er hos kongen. Den d�mmende magt er hos domstolene.
� 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og underst�ttes som s�dan af staten.
� 5
Kongen kan ikke uden folketingets samtykke v�re regent i andre lande.
� 6
Kongen skal h�re til den evangelisk-lutherske kirke.
� 7
Kongen er myndig, n�r han har fyldt sit 18. �r. Det samme g�lder tronf�lgeren.
� 8
Forinden kongen tiltr�der regeringen, afgiver han skriftligt i statsr�det en h�jtidlig forsikring om ubr�deligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedl�gges i rigsarkivet. Kan kongen som f�lge af frav�relse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, f�res regeringen, indtil dette sker, af statsr�det, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronf�lger afgivet denne forsikring, tiltr�der han umiddelbart ved tronskiftet regeringen.
� 9
Bestemmelser ang�ende regeringens f�relse i tilf�lde af kongens umyndighed, sygdom eller frav�relse fasts�ttes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronf�lger, v�lger folketinget en konge og fasts�tter den fremtidige arvef�lge.
� 10
Stk. 1.
Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fasts�ttes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.
Stk. 2.
Statsydelsen kan ikke beh�ftes med g�ld.
� 11
For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes �rpenge ved lov. �rpengene kan ikke uden folketinges samtykke nydes udenfor riget.
� 12
Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskr�nkninger den h�jeste myndighed over alle rigets anliggender og ud�ver denne gennem ministrene.
� 13
Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens f�relse; deres ansvarlighed bestemmes n�rmere ved lov.
� 14
Kongen udn�vner og afskediger statsministeren og de �vrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, n�r den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.
� 15
Stk. 1.
Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.
Stk. 2.
Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne beg�re ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har f�et et mistillidsvotum, eller som har beg�ret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udn�vnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede f�relse.
� 16
Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsf�relse. Rigsretten p�kender de mod ministrene for deres embedsf�relse anlagte sager.
� 17
Stk. 1.
Ministrene i forening udg�r statsr�det, hvori tronf�lgeren, n�r han er myndig, tager s�de. Kongen f�rer fors�det undtagen i det i � 8 n�vnte tilf�lde og i det tilf�lde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i � 9 m�tte have tillagt statsr�det myndighed til at f�re regeringen.
Stk. 2.
I statsr�det forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger.
� 18
Er kongen forhindret i at holde statsr�d, kan han lade sagen forhandle i et ministerr�d. Dette best�r af samtlige ministre under fors�de af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forel�gger den over forhandlingerne f�rte protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerr�dets indstilling eller lade sagen foredrage i statsr�det.
� 19
Stk. 1.
Kongen handler p� rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der for�ger eller indskr�nker rigets omr�de, eller indg� nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er n�dvendig, eller som i�vrigt er af st�rre betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indg�et med folketingets samtykke.
Stk. 2.
Bortset fra forsvar mod v�bnet angreb p� riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende milit�re magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen m�tte tr�ffe i medf�r af denne bestemmelse, skal straks forel�gges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til m�de. Stk. 3. Folketinget v�lger af sin midte et udenrigspolitisk n�vn, med hvilket regeringen r�df�rer sig forud for enhver beslutning af st�rre udenrigspolitisk r�kkevidde. N�rmere regler om det udenrigspolitiske n�vn fasts�ttes ved lov.
� 20
Stk. 1.
Bef�jelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i n�rmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kr�ves er flertal p� fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opn�s et s�dant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag n�dvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forel�gges det folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i � 42 fastsatte regler.
� 21
Kongen kan for folketinget lade frems�tte forslag til love og andre beslutninger.
� 22
Et af folketinget vedtaget lovforslag f�r lovkraft, n�r det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadf�stes af kongen. Kongen befaler lovens kundg�relse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
� 23
I s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan kongen, n�r folketinget ikke kan samles, udstede forel�bige love, der dog ikke m� stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentr�den skal forel�gges dette til godkendelse eller forkastelse.
� 24
Kongen kan ben�de og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke ben�de for de dem af rigsretten id�mte straffe.
� 25
Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder s�danne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten if�lge de f�r 5. juni 1849 g�ldende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov.
� 26
Kongen har ret til at lade sl� m�nt i henhold til loven.
� 27
Stk. 1.
Regler om ans�ttelse af tjenestem�nd fasts�ttes ved lov. Ingen kan ans�ttes som tjenestemand uden at have indf�dsret. Tjenestem�nd, som udn�vnes af kongen afgiver en h�jtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
Stk. 2.
Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestem�nd fasts�ttes regler ved lov, jfr. dog herved � 64. Stk. 3. Uden deres samtykke kan de af kongen udn�vnte tjenestem�nd kun forflyttes, n�r de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indt�gter, og der gives dem valget mellem s�dan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler.
� 28
Folketinget udg�r een forsamling best�ende af h�jst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer v�lges p� F�r�erne og 2 i Gr�nland.
� 29
Stk. 1.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indf�dsret, fast bop�l i riget og n�et den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og underst�ttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighj�lp, medf�rer tab af valgret.
Stk. 2.
Valgretsalderen er den, som har opn�et flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. �ndring af den til enhver tid g�ldende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en s�dan lov kan f�rst stadf�stes af kongen, n�r bestemmelsen om �ndring af valgretsalderen i overensstemmelse med � 42, stk. 5 har v�ret undergivet en folkeafstemning, der ikke har medf�rt bestemmelsens bortfald.
� 30
Stk. 1.
Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r ham uv�rdig til at v�re medlem af folketinget.
Stk. 2.
Tjenestem�nd, som v�lges til medlemmer af folketinget, beh�ver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
� 31
Stk. 1.
Folketingets medlemmer v�lges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Stk. 2.
De n�rmere regler for valgrettens ud�velse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repr�sentation af de forskellige anskuelser blandt v�lgerne fasts�tter valgm�den, herunder hvorvidt forholdstalsvalgsm�den skal f�res igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.
Stk. 3.
Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, v�lgertal og befolkningst�thed.
Stk. 4.
Ved valgloven gives n�rmere regler vedr�rende valg af stedfortr�dere og disses indtr�den i folketinget samt ang�ende fremgangsm�den i tilf�lde, hvor omvalg m�tte blive n�dvendigt.
Stk. 5.
S�rlige regler om Gr�nlands repr�sentation i folketinget kan gives ved lov.
� 32
Stk. 1.
Folketingets medlemmer v�lges for fire �r.
Stk. 2.
Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de best�ende folketingsmandater bortfalder, n�r nyvalg har fundet sted. Efter udn�vnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketringet.
Stk. 3.
Det p�hviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udl�b.
Stk. 4.
Mandaterne bortfalder i intet tilf�lde, f�r nyvalg har fundet sted.
Stk. 5.
Der kan ved lov gives s�rlige regler om f�r�ske og gr�nlandske folketingsmandaters ikrafttr�den og oph�r.
Stk. 6.
Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.
Stk. 7.
Ethvert nyt medlem afgiver, n�r hans valg er godkendt, en h�jtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
� 33
Folketinget afg�r selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt sp�rgsm�l om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
� 34
Folketinget er ukr�nkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, g�r sig skyldig i h�jforr�deri.
� 35
Stk. 1.
Nyvalgt folketing tr�der sammen kl. 12 den tolvte s�gnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt til m�de forinden.
Stk. 2.
Straks efter pr�velsen af mandaterne s�ttes folketinget ved valg af formand og n�stformand.
� 36
Stk. 1.
Folketings�ret begynder den f�rste tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det f�lgende �r.
Stk. 2.
P� folketingsts f�rste dag kl. 12 sammentr�der medlemmerne til m�de, hvor folketinget s�ttes p�ny.
� 37
Folketinget tr�der sammen p� det sted, hvor regeringen har sit s�de. I overordentlige tilf�lde kan folketinget dog samles andetsteds i riget.
� 38
Stk. 1.
P� det f�rste m�de i folketings�ret afgiver statsministeren en redeg�relse for rigets almindelige stilling og de af regeringen p�t�nkte foranstaltninger.
Stk. 2.
P� grundlag af redeg�relsen finder en almindelig forhandling sted.
� 39
Folketingets formand indkalder folketinget til m�de med angivelse af dagsorden. Det p�hviler formanden at indkalde til m�de, n�r mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt frems�tter beg�ring herom med angivelse af dagsorden.
� 40
Ministrene har i embeds medf�r adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, s� ofte de vil, idet de i�vrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret ud�ver de kun, n�r de tillige er medlemmer af folketinget.
� 41
Stk. 1.
Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at frems�tte forslag til love og andre beslutninger.
Stk. 2.
Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har v�ret forhandlet i folketinget.
Stk. 3.
To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden beg�re, at tredie behandling tidligst finder sted tolv s�gnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Beg�ringen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Uds�ttelse kan dog ikke finde sted, fors�vidt ang�r forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, love om meddelelse af indf�dsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i p�tr�ngende tilf�lde forslag til love, hvis ikrafttr�den ikke kan uds�ttes af hensyn til lovens form�l.
Stk. 4.
Ved nyvalg og ved folketings�rets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.
� 42
Stk. 1.
N�r et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre s�gnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden beg�re folkeafstemning om lovforslaget. Beg�ringen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2.
Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilf�lde stadf�stes af kongen inden udl�bet af den i stk. 1 n�vnte frist, eller inden beg�ret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3.
N�r det er beg�ret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem s�gnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4.
Tr�ffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal pr�ves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtg�re med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iv�rks�ttes efter statsministerens n�rmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten s�gnedage efter bekendtg�relsen.
Stk. 5.
Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kr�ves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsv�lgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6.
Forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statsl�nslove, normeringslove, l�nnings- og pensionslove, love om meddelelse af indf�dsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemf�relse af best�ende traktatsm�ssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme g�lder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love s�vel som de i � 19 n�vnte beslutninger, der m�tte v�re i lovs form, medmindre det for disse sidste ved s�rlig lov bestemmes, at s�dan afstemning skal finde sted. For grundlovs�ndringer g�lder reglerne i � 88.
Stk. 7.
I s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadf�stes af kongen straks efter dets vedtagelse, n�r forslaget indeholder bestemmelse herom. S�fremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler beg�rer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadf�stede lov, afholdes s�dan folkeafstemning efter foranst�ende regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundg�res dette af statsministeren uden un�digt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundg�relsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8.
N�rmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted p� F�r�erne og i Gr�nland fasts�ttes ved lov.
� 43
Ingen skat kan p�l�gges, forandres eller oph�ves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statsl�n optages uden if�lge lov.
� 44
Stk. 1.
Ingen udl�nding kan f� indf�dsret uden ved lov.
Stk. 2.
Om udl�ndinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fasts�ttes regler ved lov.
� 45
Stk. 1.
Forslag til finanslov for det kommende finans�r skal frems�ttes for folketinget senest fire m�neder f�r finans�rets begyndelse.
Stk. 2.
Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finans�r ikke forventes tilendebragt inden finans�rets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov frems�ttes for folketinget.
� 46
Stk. 1.
Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, m� skatterne ikke opkr�ves.
Stk. 2.
Ingen udgift m� afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget till�gsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
� 47
Stk. 1.
Statsregnskabet skal freml�gges for folketinget senest seks m�neder efter finans�rets udl�b.
Stk. 2.
Folketinget v�lger et antal revisorer. Disse gennemg�r det �rlige statsregnskab og p�ser, at samtlige statens indt�gter er opf�rt deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle forn�dne oplysninger og aktstykker meddelt. De n�rmere regler for revisorernes antal og virksomhed fasts�ttes ved lov.
Stk. 3.
Statsregnskabet med revisorernes bem�rkninger forel�gges folketinget til beslutning.
� 48
Folketinget fasts�tter selv sin forretningsorden, der indeholder de n�rmere bestemmelser vedr�rende forretningsgang og ordenens opretholdelse.
� 49
Folketingets m�der er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorp� det uden forhandling afg�res, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket m�de.
� 50
Folketinget kan kun tage beslutning, n�r over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.
� 51
Folketinget kan neds�tte kommissioner af sine medlemmer til at unders�ge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger s�vel af private som af offentlige mundigheder.
� 52
Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal.
� 53
Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom �ske ministrenes forklaring.
� 54
Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer.
� 55
Ved lov bestemmes, at folketinget v�lger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og milit�re forvaltning.
� 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres v�lgere.
� 57
Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes f�ngsling af nogen art, med mindre han er grebet p� fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.
� 58
Folketingets medlemmer oppeb�rer et vederlag, hvis st�rrelse fasts�ttes ved valgloven.
� 59
Stk. 1.
Rigsretten best�r af indtil 15 af de efter embedsalder �ldste ordentlige medlemmer af rigets �verste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 �r valgte medlemmer. For hver af de valgte v�lges en eller flere stedfortr�dere. Folketingets medlemmer kan ikke v�lges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilf�lde nogle af den �verste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og p�kendelse, fratr�der et tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer.
Stk. 2.
Retten v�lger selv sin formand af sin midte.
Stk. 3.
Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres s�de i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt udl�ber.
Stk. 4.
N�rmere regler om rigsretten fasts�ttes ved lov.
� 60
Stk. 1.
Rigsretten p�kender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.
Stk. 2.
For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade ogs� andre tiltale for forbrydelser, som han finder s�rdeles farlige for staten.
� 61
Den d�mmende magts ud�velse kan kun ordnes ved lov. S�rdomstole med d�mmende myndighed kan ikke neds�ttes.
� 62
Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fasts�ttes ved lov.
� 63
Stk. 1.
Domstolene er berettigede til at p�kende ethvert sp�rgsm�l om �vrighedsmyndighedens gr�nser. Den, der vil rejse s�dant sp�rgsm�l, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra forel�big at efterkomme �vrighedens befaling.
Stk. 2.
P�kendelse af sp�rgsm�l om �vrighedsmyndighedens gr�nser kan ved lov henl�gges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afg�relse dog skal kunne pr�ves ved rigets �verste domstol. De n�rmere regler herom fasts�ttes ved lov.
� 64
Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afs�ttes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres �nske, uden for de tilf�lde, hvor en omordning af domstolene fidner sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 65. �r, afskediges, men uden tab af indt�gter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle v�re afskediget p� grund af alder.
� 65
Stk. 1.
I retsplejen gennemf�res offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Stk. 2.
I strafferetsplejen skal l�gm�nd medvirke. Det fasts�ttes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager n�vninge skal medvirke.
� 66
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
� 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud p� den m�de, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet l�res eller foretages, som strider mod s�deligheden eller den offentlige orden.
� 68
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.
� 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes n�rmere ved lov.
� 70
Ingen kan p� grund af sin trosbekendelse eller afstamning ber�ves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
� 71
Stk. 1.
Den personlige frihed er ukr�nkelig. Ingen dansk borger kan p� grund af sin politiske eller religi�se overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsber�velse.
Stk. 2.
Frihedsber�velse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3.
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks s�ttes p� fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afg�re, om han skal f�ngsles, og hvis han kan l�slades mod sikkerhed, bestemmes dennes art og st�rrelse. Denne bestemmelse kan for Gr�nlands vedkommende fraviges ved lov, fors�vidt dette efter de stedlige forhold m� anses for p�kr�vet.
Stk. 4.
Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks s�rskilt indbringes for h�jere ret.
Stk. 5.
Ingen kan underkastes varet�gtsf�ngsel for en forseelse, som kun kan medf�re straf af b�de eller h�fte.
Stk. 6.
Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsber�velse, der ikke er besluttet i en d�mmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udl�ndinge, p� beg�ring af den, der er ber�vet sin frihed, eller den, der handler p� hans vegne, forel�gges de almindelige domstole eller anden d�mmende myndighed til pr�velse.
Stk. 7.
Behandlingen af de i stk. 6. n�vnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de p�g�ldende skal have adgang til at rette henvendelse.
� 72
Boligen er ukr�nkelig. Husunders�gelser, beslagl�ggelse og unders�gelse af breve og andre papirer samt brud p� post-, telegraf- og telefonhemmeligheden m�, hvor ingen lov hjemler en s�regen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.
� 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukr�nkelig. Ingen kan tilpligtes at afst� sin ejendom, uden hvor almenvellet kr�ver det. Det kan kun ske if�lge lov og mod fuldst�ndig erstatning.
Stk. 2.
N�r et lovforslag vedr�rende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre s�gnedage fra forslagets endelige vedtagelse kr�ve, at det f�rst indstilles til kongelig stadf�stelse, n�r nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget p�ny er vedtaget af det derefter sammentr�dende folketing.
Stk. 3.
Ethvert sp�rgsm�l om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens st�rrelse kan ved lov henl�gges til domstole oprettet i dette �jemed.
� 74
Alle indskr�nkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal h�ves ved lov.
� 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet b�r det tilstr�bes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde p� vilk�r, der betrygger hans tilv�relse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ern�re sig eller sine, og hvis fors�rgelse ikke p�hviler nogen anden, er berettiget til hj�lp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.
� 76
Alle b�rn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. For�ldre eller v�rger, der selv s�rger for, at b�rnene f�r en undervisning, der kan st� m�l med, hvad der almindeligvis kr�ves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade b�rnene undervise i folkeskolen.
� 77
Enhver er berettiget til p� tryk, i skrift og tale at offentligg�re sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde p� ny indf�res.
� 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt �jemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller s�ger at opn� deres m�l ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar p�virkning af anderledes t�nkene, bliver at opl�se ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opl�ses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening forel�big forbydes, men der skal da straks anl�gges sag imod den til dens opl�sning.
Stk. 4.
Sager om opl�sning af politiske foreninger skal uden s�rlig tilladelse kunne indbringes for rigets �verste domstol.
Stk. 5.
Opl�sningens retsvirkninger fasts�ttes n�rmere ved lov.
� 79
Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at samle sig ubev�bnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overv�re. Forsamlinger under �ben himmel kan forbydes, n�r der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
� 80
Ved opl�b m� den v�bnede magt, n�r den ikke angribes, kun skride ind, efter at m�ngden tre gange i kongens og lovens navn forg�ves er opfordret til at skilles.
� 81
Enhver v�benf�r mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til f�drelandets forsvar efter de n�rmere bestemmelser, som loven foreskriver.
� 82
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvst�ndigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.
� 83
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.
� 84
Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.
� 85
For forsvarsmagten er de i �� 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskr�nkninger, der f�lger af de milit�re loves forskrifter.
� 86
Valgretsalderen til de kommunale r�d og menighedsr�dene er den for valg til folketinget til enhver tid g�ldende. For F�r�ernes og Gr�nlands vedkommende fasts�ttes valgretsalderen til de kommunale r�d og menighedsr�dene ved lov eller i henhold til lov.
� 87
Islandske statsborgere, der i medf�r af loven om oph�velse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indf�dsret.
� 88
Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i u�ndret skikkelse af det efter valget f�lgende folketing, bliver det inden et halvt �r efter den endelige vedtagelse at forel�gge folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De n�rmere regler for denne afstemning fasts�ttes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadf�stes denne af kongen, er den grundlov.
� 89
Denne grundlov tr�der i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med �ndringer af 10 september 1920 senest valgte rigsdag at best�, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i Kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med �ndringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.