Sådan arbejder politiets hemmelighedsfulde elitekorps

Det var Politiets Aktionsstyrke, der natten til søndag skød og dræbte den formodede gerningsmand til de to skudattentater i København.

Michelle Hald

Da Politiets Aktionsstyrke, i daglig tale kaldet AKS, natten til søndag skød og dræbte den formodende gerningsmand til de to skudattentater i København, var det bare anden gang på i styrkens levetid på godt 40 år, at den toptrænede aktionsstyrke dræbte.

Første gang var 6. januar 2013, hvor AKS skød og dræbte den 48-årige nordmand Stein Kjetil Frederiksen. Han var sammen med to andre norske smuglere i færd med at smugle 250 kilo hash fra havnen i Ålbæk til Norge. Dengang var det - ligesom i terrorangrebet ved København - også gerningsmanden, der først åbnede ild, hvorefter AKS besvarede ilden med dræbende skud.

AKS levede dermed op til et af deres egne mottoer: »Vi skal være dristige, men ikke dumdristige.«

AKS kan sammenlignes med forsvarets specialstyrker jægerkorpset og frømandskorpset. AKS blev oprettet i 1973, efter at den palæstinensiske terrorgruppe Sorte September tog flere israelske atleter som gidsler under de olympiske lege i München. Kort efter kaprede terrorister fly i Beirut og Malmø, og derefter fik myndighederne overalt i den vestlige verden for alvor øjnene op for terrortruslen. I Danmark blev resultatet oprettelsen af Politiets Aktionsstyrke, AKS.

»De har en ganske særlig uddannelse, der stiller enorme krav til både deres fysiske og psykiske stabilitet. De er uddannede i alt lige fra brandbekæmpelse til skarpskydning, og de kan operere på land, i vand og fra luften,« siger tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

Man skal have været i politiet i mindst fem år, før man kan søge om at uddanne sig til AKS-styrken. Og ud af dem, der bliver optaget på uddannelsen, er det kun 5-10 pct., der gennemfører.

AKS’s opgaver, kompetencer og færden er meget hemmelig. Det vides derfor ikke, hvor ofte specialstyrken bruges, eller hvor mange mænd den består af.

»Hvis man oplyser alt for meget om, hvor mange man er, og hvilke særlige kapaciteter og kompetencer man er i besiddelse af, giver man jo også fjenden nogle gode kort på hånden,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hvor stor styrken præcist er, er altså hemmeligt, men den består af mindst 90 udelukkende mænd – for ingen kvinder har endnu bestået optagelsesprøverne, som er ens for mænd og kvinder.

AKS har til opgave at opretholde et operativt antiterrorberedskab i Danmark, og derudover kan AKS blive sat ind i forbindelse med gidseltagninger, farlige anholdelsesaktioner, personbeskyttelse, observationsopgaver ol.

»Aktionsstyrken bruges i unormale og skarpe situationer, som kræver en særlig indsats både fysisk, psykisk og i form af udstyr. Det er et elitekorps inden for politiet, som bruges i de specielle situationer, der kræver kompetencer, som almindelige politifolk ikke har,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hvor ofte AKS bruges er hemmeligt, men AKS blev bl.a. brugt i forbindelse med COP15, hvor aktionsstyrken stod for at sikre vandområderne omkring Københavns Havn og områderne omkring lufthavnen. Derudover hjælper AKS politikredse rundt om i landet og andre dele af PET ved anholdelsesaktioner.

I 2008 hjalp AKS f.eks. ved kidnapningssagen af den 5-årige dreng Oliver. Aktionsstyren anholdt dengang gerningsmændene og befriede Oliver, der var blevet bortført fra sin mor i Virum og fragtet til et kollegium i Rødovre, hvor han blev holdt skjult på et værelse.