Kedelige fisk lyser som provinsdiskoteker
- ️@Videnskabdk
- ️Wed Nov 01 2023
Fluorescens. Det er muligvis ikke et ord, der får klokkerne til at bimle hos dig. Men du kender helt sikkert effekten. Det er det, der sker, når man bærer en neonfarvet t-shirt på et underlødigt diskotek med masser af ultraviolet lys: T-shirten lyser op. Eller, den ‘lyser i mørket’, som Medina ville have formuleret det.
Det samme kan visse dyr, og når dét er tilfældet, kaldes det i stedet for biofluorescens. Denne form for fluorescens har længe været et kendt fænomen blandt plankton, koraller, gopler og enkelte fisk.
Men da amerikanske forskere satte sig for at undersøge en større gruppe fisk for deres biofluorescerende evner, skiftede overraskende mange af disse farve i det rette lys.
Effekten kan ikke ses med det blotte øje, men opstår i en proces, hvor elektroner optager lys i en bestemt bølgelængde og genudsender en del af lyset med en anden bølgelængde.
De kedeligste fisk var mest farvestrålende
Forskerne bag undersøgelsen, der kommer fra American Museum of Natural History, kiggede på hundredevis af fisk med særlige ‘filtre’.
Over 180 af arterne viste biofluorescens, hvilket svarede til omkring 80 procent af de undersøgte fisk.
Undersøgelserne viste voldsomme forskelle i mønstre og styrke hos de forskellige fisk. Og temmeligt overraskende viste det sig, at de fisk med det kedeligste udseende i normalt hvidt lys, var de mest farverige i den særlige belysning.
Samtidig har forskerne vist, at det særlige udstyr, de brugte til at fremkalde og se diskotekseffekten hos fiskene, i forvejen er indbygget i en stor del af fiskenes øjne.
Bemærkelsesværdigt nok, mangler de fleste hajer og rovfisk denne funktion, som altså skaber evnen til at se de fluorescerende farver i mørke. Det har affødt spekulationer i, om effekten er udviklet for at kommunikere på en kanal, som rovdyrene ikke kan afkode.
Den videnskabelige artikel om undersøgelsen udkom for nylig i online-tidsskriftet PLOS One.
F: Sargasso-ulk (Antennarius maculatus) G: Stenfisk (Synanceia verrucosa) N: Kirurgfisk (Acanthurus coeruleus, larval) O: Bras (Scolopsis bilineata) (Foto: PLOS One)
En grøn biofluorescerende chain catshark (Scyliorhinus retifer) (Foto: J. Sparks/D. Gruber/V. Pieribone)
C: Søtunge (Soleichthys heterorhinos) D: Flathead (Cociella hutchinsi) E: Lizardfish (Saurida gracilis) K: Sand stargazer (Gillellus uranidea) L: Kutling (Eviota sp.) M: Kutling (Eviota atriventris) (Foto: PLOS One)
En tre-finnet blenny (Enneapterygius sp.) her set i normalt lys øverst og i såkaldt blåt lys, der efterligner lysforholdene under vand, nederst. (Foto: J. Sparks/D. Gruber)
B: Rokke (Urobatis jamaicensis) H: Kortfinnet falsk muræne (Kaupichthys brachychirus) I: Falsk muræne (Kaupichthys nuchalis) J: Tangnål (Corythoichthys haematopterus) (Foto: PLOS One)
1 / 6