Konventikkelplakaten 1741

Gr. At beskytte dem, som vise sand Omsorg for deres egen og Andres Opbyggelse, at de ei skulle bespottes og forf�lges; samt at hindre den Uorden, Endeel have begaaet, i det de under skin af Gudsfrygt have forladt deres N�ring og ordentlige Haandtering og gaaet omkring fra Sted til andet, for at opbygge og opv�kke Sj�le, eller bem�nget sig med L�re-Embedet, uden at have Guds eller menneskeligt Kald; og saaledes af Selvraadighed og indbildt Samvittigheds Drift uden �vrighedens Forevidende og vedkommende L�rers Tilsyn have begyndt slige Ting, hvoraf i Tiden kunde flyde Ulempe og Forvirring. 1) Foruden den offentlige Gudstjeneste, hvilken enhver Undersaat, som bekjender sig til den evangeliske Kirke og Augsburgske Confession, efter forhen udgivne Frr. flittig b�r s�ge; skal det v�re ordentlig kaldede L�rere, som have Magt og Frihed at l�re og pr�dike Guds Ord offentlig og hemmelig, uformeent til videre Opbyggelse at holde Samlinger i deres egne eller Andres dertil bequemme Huse, at der Bibelen l�ses og L�rdomme deraf uddrages, eller den holdte Pr�diken videre pr�ves og l�gges paa Hjerte; eller og, n�st B�nner og Psalmer, enten en gudelig Samtale begyndes eller og af L�reren, naar forlanges, til Slutning gj�res en kort og fyndig Opmuntrings-Tale over en og anden Skriftens Text. Det kand da og v�re Enhver tilladt at sige sin Mening, frems�tte sine Skrupler, sp�rge om det han tvivler, s�ge Raadf�ring i en og anden Ting og Oplysning i nogen af vor L�rdoms Puncter, dog Alt uden Disputeren i Skikkelighed og Sagtmodighed. 2) I saadan Samling b�r Pr�sten, som har anordnet den, selv v�re tilstede, og heller lade Samlingen v�re, naar han ei kan v�re n�rv�rende; men i Pr�stens Forfald er det en og anden Gang tilladt hans Catechet eller, hvor ingen er, en anden gudelig og vel�vet Studiosus, for hvilken Pr�sten selv skal v�re ansvarlig, paa hans Vegne at v�re tilstede og tilsee, at alting gaaer ordentlig til, og intet Uret, eller utidige Domme om Andre, eller uvedkommende Ting frems�ttes. 3) Saadanne Samlinger kan bedst skee S�ndag og Helligdage efter den ordentlige Gudstjeneste, og maa ikke holdes l�ngere end i det seneste til Kl. 8 om Aftenen. 4) Pr�sten b�r altid formane de Tilstedkommende flittig at bes�ge den offentlige Gudstjeneste, og give Agt paa, om nogen af dem enten fors�mmer eller uden Andagt bivaaner den. M�rker han dette, skal han paaminde dem i Forsamlingen, og, om de da fremture, skal han sige dem, at dersom de ikke med Flid og Andagt bes�ge den offentlige Gudstjeneste i deres egen Menighet, maae de heller ikke komme i deres Forsamling, saasom slige Forsamlinger skal v�re subordinerede den offentlige Gudstjeneste, og sigte til at have des bedre Nytte deraf. 5) Ingen Pr�st maa, for den Nytte han haaber af slige Forsamlinger, fors�mme eller letsindigen behandle sine �vrige Embeds Forretninger, eller gi�re sig mindre flid for sine offentlige Pr�kener, ei heller maa han derfor holde sig dispenseret for den i Loven befalede Huusbes�gelse eller den private Sj�le-Sorg for hver is�r. Hvorfor han maa hverken n�de Nogen til slige Forsamlinger eller agte dem for mindre Christne, hvis enten Leilighed eller Drift ei tillader at bes�ge samme, ei heller henvise dem, som paa andre Tider ville tale med ham om deres Sj�les Tilstand og Christendom (hvortil enhver retsindig Pr�st altid b�r vise sig villig, kj�rlig og forn�iet), til de Tider, naar Forsamlingen holdes, meget mindre fordre af Nogen i Forsamlingen at aabne sin Sj�ls Tilstand, og hvordan de ere komne til Omvendelse, men lade den, som vil gj�re det, tale med sig f�rst i Eenerum, og da vel pr�ve og med ham overl�gge, hvorvidt det kan agtes nyttigt og til Opbyggelse at utsige det for Flere. 6) Dersom Pr�sten har Tid, uden anden Embeds Pligt at fors�mme, og finder det tjenligt oftere at holde Forsamling i sit Huus, end hellige Dage, da er det ham vel uformeent at undervise dem, som sig der vilde indfinde, i deres Saligheds Sag ved Guds Ords rene Forklaring, dog maa han vogte sig, at han ikke gj�r det til Samvittigheds Pligt, at Nogen der skal indfinde sig. Han b�r og idelig formane de n�rv�rende, at det er ikke Guds Villie, at de derfor skal fors�mme deres timelige N�ring, Profession eller Tieneste, og udtrykkelig forbyde, at ikke Qvinder uden deres M�nds, B�rn uden deres For�ldres, Tjenestefolk uden deres Husbonders Tilladelse maae gaae dertil, paa det at ei nogen ond Rod, Mistanke, Forbitrelse og mere Had mod det Gode deraf skal opvoxe, eller Noget fors�mmes i N�ring, Huusgjerning, Tilsyn og Huusbonders Tjeneste; naar Saadant forbydes dem af deres M�nd, For�ldre, Huusbonder, skal de v�re lydige, og med des st�rre Flid benytte sig af den offentlige Gudstjeneste og private Guds Ords L�sning og Andagt hjemme, og heller tale med Pr�sten privat om det, hvori de beh�ve hans Raad og Underviisning, hvilket dem ikke af christelige For�ldre og Huusbonder kan eller b�r forbydes. 7) Det skal ikke v�re forbudet de Kgl. beskikkede Catecheter at holde, naar det af dem begj�res, i deres Logemente eller andensteds Samling med Saadanne, som forlange n�rmere Veiledelse i Christendom og Opbyggelse indbyrdes; dog maa saadan Samling aldrig bestaae af nogen M�ngde, og ikke af Andre end dem, som han kjender og tilvisse veed at s�ge deri gudelig Hensigt; og skal da gives Pr�sten tilkjende, hvad Tid og Sted den holdtes, at han stundom kan indfinde sig og see, at Alting er ordentligt, og at de forhen i 1 til 4 � ommeldte Pr�cautioner iagttages. 8) Skulde og andre Gud oprigtig S�gende have Attraae at samle sig indbyrdes, for at opbygge sig af Guds Ord i private Huse, maa ogsaa det v�re tilladt; men for Uorden at forekomme, maa foruden alle ovenmeldte Pr�cautioner iagttages, at slige Forsamlinger ikkun maae bestaae af ganske faa Personer, hvilke i al Stilhed paa kort Tid maae samles uden nogen Slags �den og Drikken og ved lys Dag, Mandfolk med Mandfolk, Quinder med Quinder (disse sidste aldrig uden Direction af en Pr�st eller Catechet, eller anden gudelig og erfaren Person, som af Pr�sten beskikkes at v�re tilstede), da og Pr�sten skal tilkjendegives Stedet og Tiden, naar de skal holdes, da han ikke alene har Frihed men og alvorlig befales at have n�ie Indseende med disse Forsamlinger og ofte indfinde sig der, at see og h�re, at intet enten imod Guds Ord eller Kirkens og Statens Indretning der forhandles, og intet Fanatisk foretages, paa det han, ikke efter Andres Snak, med Vished kan tale, d�mme, og, naar det forlanges, referere om det, som derudi skeer, saa og underrette Andre, som af Uvidenhed tale ile derom, og at han kan raadf�re dem, hvorledes de bedst kan indrette Forsamlingen til deres Opbyggelse. 9) Det er ogsaa tilladt, ligesom det i sig selv er smukt og lovligt, at Husbonder og Madm�dre i deres Huse holde med deres B�rn og Tyende ordentlig Morgen- og Aften-Andagt, sa og at de om S�ndagen og andre Tider, saa tit det er deres Leilighed, kalde deres Domestiger tilsammen til Guds Ords L�sning, og med Gudelig Samtale opmuntre hver til sin Pligt; hvad heller saadan �velse skeer af dem selv eller af nogen bekjendt Person i deres Huus; dog maa ingen Fremmed dertil indkaldes eller forsamles. Skulde Een eller Anden uden for Huset af H�ndelse komme til eller og begj�re at v�re n�rv�rende, maa det tillades, dog aldrig mere end 1, 2, � 3 Saadanne at v�re tilstede. 10) Hvis Nogen understaaer sig at gj�re Opl�p mod de Huse, hvor formeldte Forsamlinger holdes, at samle sig med St�ien og Larmen uden for Huset, Forsamlingen at forstyrre, at gj�re Huset eller Personer i nogen Maade Overlast eller indtr�nge sig i Forsamlingerne, skal �vrigheden paa hvert Sted straffe dem for Vold og Ufred efter Loven, og det uden at see igjennem Fingre. Mener Nogen, at der paa slige Forsamlinger kan v�re Noget at sige, aller at Alting i dem ikke gaaer saa rigtig til, skal han give dem, som dermed og med al god Skik og Orden b�r have Indseende, det tilkjende, til Unders�gning og ordentlig Hemmelse. 11) Paa det at Ingen skal have Anledning til at mistroe L�rerne, eller at s�tte ringe Priis paa den offentlige Gudstjeneste, eller til at s�ge Opbyggelse paa andre Steder og hos andre Personer, som dertil frembyde sig, skal Menighederne alt mere og mere forsynes med retskafne, omhyggelige og erfarne Sj�les�rgere; og skal Gen. Kirke-Inspectores i Almindelighet og Bisperne, hver i sit Stift, b�re al Omsorg for, at de L�rere, der heller s�ge at hindre det Gode og gj�re det baade forhadt og mist�nkt, end at lede de dem anfortroede Sj�le til en levende Guds Ords Kundskab, sand Omvendelse og christeligt Levnet, advares at gj�re deres Kald med Flid, og om de ei bedrer sig, da vorde tiltalte og med Straf efter Sagens Beskaffenhed anseete. Og advares paa det alvorligste alle Pr�ster, at de med yderste Nidkj�rhed antage sig deres Embede, med Flid udarbeide saaledes deres Pr�kener, at de kan have den tilb�rlige Kraft og Opbyggelse og ikke foraarsage Keede, V�mmelse og Foragt, samt med Omhyggelighed befordrer alt det, som kan v�re til Opbyggelse saavel for den ganske Menighed, som for hvert Lem deraf i S�rdeleshed, og at de ikke hindre, men heller vedligeholde det Gode, som ved Guds Aand hos En eller Anden er begyndt. 12) Enhver, som s�ger den offentlige Gudstjeneste i sin egen Kirke, maa derforuden s�ge Raadf�ring og aandelig Bestyrkelse hos en anden Guds Ords L�rer, eller ved Omgang enten med Catecheter eller andre gudfrygtige Personer i al Stilhed s�ge Opbyggelse; dog at de ikke under saadant Skin anstille Forsamlinger, forlade deres Handtering eller l�be Landet om; og naar det ikke skeer, b�r Sognepresten ikke tage det til Mistykke, men han b�r heller unders�ge sit eget Levnet og L�rdom, om samme ei dertil er Aarsag, og i al Kj�rlighed s�ge at vinde sin Menigheds Fortrolighed og Yndest. 13) Derimod forbydes strengelig at holde eller s�ge alle andre Slags Forsamlinger og Sammenl�b under Navn af bedre Opbyggelse og Gudeligheds �velse, som ikke ere indrettede paa forhen foreskrevne Maade, men enten i st�rre M�ngde uden n�dvendig Forsigtighed, eller hemmelige Winkler, eller under aaben Himmel, eller uden Anmeldelse og deres Vidende, som dermed b�r have Tilsyn, af Egenraadighed og ubunden Frihed anstilles. 14) Ligeledes forbydes M�nd, Qvinder og andre Uvedkommende, som ikke selv have Grund i Guds Ord, i slige Forsamlinger at pr�dike og forklare Guds Ord ved vidl�ftig Tale, dog er det enhver tilladt, som enten sp�rges, eller naar det i andre Tilf�lde beh�ves, at sige sin Mening i faa Ord om de Ting, der forhandles, til bedre Pr�velse, Rettelse eller Underretning. 15) I saadanne Forsamlinger maa ikke, isteden for den hellige Skrift og andre gudelige ordentlige censurerede B�ger, B�nner og Psalmer, l�ses fremmede uapproberede, ofte til fanatiske, socinianske og andre grove Vilfarelser hensigtende B�ger, ei heller gj�res B�nner, som sigte til Foragt mod N�sten eller mod det ordentlige L�re-Embede, ligesom det var mere til Hinder for Christendommen end til Nytte. 16) Ingen Mandfolk eller Quinder maa reise omkring, alene eller med F�lgeskab, fra Sted til andet, under Navn at styrke og opv�kke Andre, og der anstille Samlinger; men Enhver skal blive i det Kald, han er kaldet til, leve stille, n�re sig redelig og �de sit eget Br�d; dog er det uformeent, at den Ene kan bes�ge den Anden, privat opbygges af hverandre, men uden Anhang eller Forsamlinger. Qvinder is�r og Ugifte skal blive paa deres Sted, tjene, arbeide, og derhos opbygge sig selv i Stilhed og l�re af Andre, som Skriften dem byder og deres Kj�n s�mmer, uden at indbilde sig noget Kald til at l�re og pr�dike; men ere de dertil skikkede, og Nogen vil betroe dem sine B�rn hjemme i deres Huus, da maae de med �vrighedens Samtykke og under Pr�sternes Opsyn undervise Pigeb�rn i Christendom og de Pigeb�rn forn�dne og s�mmelige Videnskaber. Ligeledes maae de med Opbyggelse og Underviisning, om de eragtes dertil at have nogen Naadens Gave, paa Forlangende ved stille Omgang gaae Andre og �ldre af deres Kj�n tilhaande, dog skal n�ie paasees, at ingen Samlinger eller Opsigt derved forvoldes. 17) Alle Fremmede, som indfinde sig fra andre Steder, eller Indf�dte, der sig ingen Haandtering eller andet �rinde foretage, end at opbygge og styrke Andre, skal af Pr�sten med Beskedentlighed og Kj�rlighed underrettes om Frds. Bydende og tilraades, at de, saal�nge de ikke kan legitimere lovligt Kald, ei gribe ind i fremmed Embede, samt at de i den Tid, det bliver dem tilladt der at forblive, holde sig stille uden Samlinger at holde. Saa skal og �vrigheden paa Stedet, saasnart de om saadanne Personers Ankomst blive vidende, strax fordre deres Pas, unders�ge deres �rinde, hvorfra de komme og hvor de agte sig hen, samt tilholde dem i Mindelighed og H�flighed, at de begive sig hen igjen, hvor de ere komne fra.