Flag, Dannebrog, signalflag, flagsang

---

Dannebrogs udseende, historie og regler for brug

»Dannebrog, vort mer end syv Sekler gamle Korsflag, efter Slaget nedfaldet fra Himlen, var i store som i trange Tider Danmarks ærerige Kendetegn og Folkets umistelige Samlingsmærke. Hvad enten dets Baggrund er Skov eller Agre, Strand eller Hede, Byen eller Havets Bølge, kræver det en Ærbødighed, der bør gives synlige Udtryk i visse, alt for ofte tilsidesatte Sædvaner, for hvilke der i det følgende skal gøres nærmere Rede.«
(Fra Dannebrog og dets Brug, 1940)

Som ovenstående citat viser, så kræver brugen af flaget kendskab til visse regler herfor. Men der sker lidt udvikling, og i håndbogen fra 1988 står der:

»Vi danske kan lide at være uformelle, det er en del af vores livsstil, som vi ynder at rose os af. Men direkte formløshed går meget dårligt sammen med brugen af vort nationale symbol. Dannebrog er mere end et stykke bearbejdet stof på en stang, og man bør derfor overholde visse regler og sædvaner i forbindelse med vort mere end trekvart årtusinde gamle flag.«
(Fra Sådan bør man bruge Dannebrog, 1988)

Som det er bekendt, er Dannebrog ikke skabt, men dalede fra Himlen ned over slagmarken ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, mens vi var i gang med at undertvinge os et fremmed folk. Det var vores danske korstog, idet vi ikke havde råd til at tage helt til Jerusalem. Når sagnet om Dannebrog lægges til grund, bliver det verdens ældste flag, men lader man begyndelsen være afhængig af samtidige kilder, så har vi ingen bevis for Dannebrogs brug før ca. 1350, og så bliver Englands og Østrigs flag ældre end vort.
Legenden om flagets tilsynekomst kendes først fra Christiern Pedersens Danske Krønike fra 1525c., og den samtidige franciskanerpræst Peder Olsen knytter Dannebrog sammen med slaget i Estland i 1219.

Den mest sandsynlige årsag til, at et flag med rødt kors optræder i Estland, synes at være tilstedeværelsen af Johanitterordensmedlemmer under korstoget. Johanitterne var kommet til Danmark i 1164 og havde i deres ordensdragt en rød overkappe med hvidt kors, som ordensridderne brugte under krigstjeneste. Til Danmark kom ingen ordensriddere, men ordenens symboler kan være brugt i anden sammenhæng.
Se mere herom på Johanitternes side.

En afbildning uden farver findes i Ernst von Kirchbergs Krønike fra 1375, mens den første afbildning med farver findes i Våbenbogen fra Gelres, 1375c., på Nationalbiblioteket i Bruxelles. Heri omtales flaget som »kongens flag«, og det er aftegnet ved siden af Valdemar Atterdags våbenskjold.

Dannebrog var fra begyndelsen udelukkende et kongeflag forbeholdt statsmagten og dens institutioner, og første gengivelser af flaget på skibe skal hentes fra vore kalkmalerier i kirkerne, hvor det ældste billede af et skib med korsflag ses i Udbyneder Kirke på hovedskibets 3. fag hvælv. Maleriet er fra ca. 1520. Desværre er farverne så svage, at det røde ikke kan ses, men utivlsomt er det Dannebrog, der gengives.

Fra Roskilde Domkirke kendes en anden gengivelse. Skibet, der førte det danske stutflag, var malet på en del af et maleri, der viste hjemførelsen af relikvien Den hellige Pave Lucius Kranie. Maleriet sad på et tidligere alter og var fra 1498, men maleriet er desværre forsvundet og kendes kun fra to tegninger af hhv. Resen i 1675 og de Thura i 1749. De to gengivelser er ikke helt ens, men begge kan findes i Danmarks Kirker, Roskilde Domkirke, side 393. Her er der tale om et splitflag, men heller ikke fra denne kilde kendes farverne.

Først fra begyndelsen af 1600-tallet ses splitflaget som orlogsflag, men på grundlag af to kongelige forordninger fra 1630 og 1635 kan det udledes, at begge flag har været i brug nogle år, og at brugen har givet problemer, da splitflaget har været brugt af handelsskibe, og kongens forordninger derfor fastslår, at splitflaget alene kan føres af orlogsskibe. Den første forordning dateret 1630-03-27 beordrer norske defensionsskibe (handelskibe midlertidigt udrustet til krigsførelse) kun må føre splitflag, så længe de er i orlogstjeneste. Den anden forordning, 1635, giver orlogsskibe ordre til at aflevere alle splitflag og andre kongelige tegn, når skibet overgår fra orlogstjeneste til civil tjeneste.

Christian V udstedte 1685 forordning til hertugdømmernes havnebyer, at de skal anvende Dannebrog i den rektangulære form: "Unsere ungespaltene Flagge mit dem weissen Creutze hinfuhro gebrauchet werden solle". Kongen udstedte i 1690-07-15 en plakat, der generelt forbød handelsskibe at bruge splitflaget, men tillod, at skibe, der sejlede på Ostindien og Guldkysten, måtte bruge det syd for Ækvator; og på rejser til Vestindien må det bruges efter passage af Kap Verderne for vestgående og indtil Azorerne for østgående. I en tilsvarende plakat fra 1741, hvor Asiatisk Kompagnis skibe får lov at bruge splitflaget syd for Ækvator, indskærpes det tidligere forbud for andres anvendelse af splitflaget.

I Forordningen af 1748-07-11 gives dimensionerne for flaget, og forordningen slutter med, at alle skibe tilhørende de danske af kongen oktroyerede handelskompagnier skal agter føre Dannebrog med en hvid spunds med Compagniets Våben i midterkrydset, og at det samtidig må være dem tilladt på visse højder at føre Vores Kongeflag, dvs. splitflaget som nævnt under 1690 og 1741 plakaterne.

Allerede i 1757-03-25 udsendtes en ny forordning, der påbød alle danske handelsskibe, "der farer på Middelhavet", skal have kongens "Navneciffer" midt i handelsflaget, men det var for at adskille det fra det maltetiske flag, der jo var dannet efter Johanitterordenens rødt-hvide korsflag. Separationen var vigtig på grund af de danske traktater med de nordafrikanske krigsherrer for at undgå, at de opbragte danske handelsskibe og slavebandt besætningerne.

Derefter er der ro omkring flagbrugen til hen midt i 1800-tallet, hvor der gives yderligere tilladelser til brug af splitflag for statslige institutioner med egne skibe som fx. fyrvæsen, havnevæsen i København, Kongelige Grønlandske Handel og senere statsbanefærgerne. Specielt fik også rederiet ØK og sejlklubber med flere tilladelsen til at føre splitflag.

Af meget praktiske grunde for at undgå, at Dannebrog bliver vist i en slidt og afstumpet form, så udstedtes der i maj 1893 et cirkulære, der påbød politimestre at frafalde påtale, hvis et flags yderste kvarterer udgøre mere end 6/4 men mindre end 7/4 af de agterste kvarterer. Herved bliver det muligt at bruge et flag noget længere, før slitagen gøre yderdelen for kort og dermed flaget ulovligt. Denne bestemmelse gælder i dag og formodentligt på grund af en vis sløsen med flaget blev der 1927-05-04 udstedt en bekendtgørelser, der fastslår, at "Danske skibe må som nationalitetsmærke alene føre det danske flag, som det ved Forordningen af 11. juli 1748 § 1 anordnede almindelige danske handelsflag".

Det var altså forordningen fra 1748, der tillod handelsskibe at anvende Dannebrog, mens det først er i 1854, at flagforbudet for private i land bliver ophævet. Undtagelsen havde været Læsøboerne, der tidligere havde fået ret til at flage med Dannebrog. Vi skal stadig rette os efter 1748-forordningen, der efter 270 år stadig er i kraft.

---

Flagets udseende og dimensioner

Reglerne for det danske flags udseende stammer fra Forordning om Couffardie-Skibes og Commiss-Fahrernes, samt de Octroyerede Compagniers Skibes, Flag og Giøss, samt Vimpler og Fløye. Forordningen blev givet af Frederik V den 11. juli 1748.

Et Dannebrogs dimensioner (stutflag) skal været, så forholdet bliver 7 : 9¼, hvor de sidste ¾ er beregnet for slitage. Forholdet mellem rødt og hvidt ved standerliget er 3 : 1 : 3, og på det vandrette lig 3 : 1 : 4,5 : 0,75, hvor det sidste fold er for slitagen, men denne del kan undværes.

Splitflaget
Splitflagets dimensioner er de samme ved standerliget. På det vandrette lig er målene 24 : 8 : 30 : 45, hvor de 45 er foldet for splitterne.

En definition fra 1871 skriver: " Alle Flag have ved Standerliget en Brog af Ravndug, igjennem hvilken en Linie drages. Denne har paa Nationalflag et Øie i hver Ende, paa Signalflag en Ters ved Flagets Overkant og en Kous med Løbeøie i Flagets Høide nedenfor Underkanten. Vimplerne have en Stok gjennem Brogen med en Hanefod af Line.
Orlogsflagets Proportioner ere følgende [højden]: 1 : 1/7 : 1
[og for længden]: 1 . 1/7 : 5/4 : 15/8." [hvor sidste brøk er splitterne længde]
[LUS p.91]

Vimpel
Vimplers længde skal være ca. halvdelen af stangens længde. En vimpel bør vaje døgnet rundt, når ejendommen er beboet, og nedtages kun, når flaget sættes. Vimplens standerlig eller stående lig er 20-30 cm.

En målangivelse fra 1871 for vimpler: Højden skal være: 1 : 1 : 1. Og for længden fra standerliget: totallængde 6, splitterne 2/6, ydre røde længde 3/6, indre røde længde 1/6 minus hvide felts bredde, der er samme størrelse som det vandrette hvide bånd.
De yderste snipper er tilsammen 3/4 af standerhøjden.
[LUS p.92]

Stander
En stander er en mellemting mellem en vimpel og et flag. De fremstilles gerne med et standerlig på 50 cm og en længde på ca. en tredjedel af stangens længde. Reglerne for brug af stander følger vimpelreglerne. Der har ikke tradition for standere i Danmark, men danske skibe - og især orlogsskibe - bruger standere, og på landjorden er der fra omkring 1990 sket en betydelig forøgelse af standerbrugen. Dannebrogsstanderen behandles nøjagtigt som en vimpel.
[D/E] definerer standeren som et maritimt trekantet flag og benytter stavemåden pennant. Også standerens brug som kommandotegn er nævnt i artiklen.
[ODS] medtager ikke ordet pendant.

En størrelsesangivelse fra 1871 giver: længden er 3 gange højden. Højdeforholdet mellem rød/hvid/rød er 3/7 : 1/7 : 3/7.
Højden er 1/3 af hele længden. Længdeforholdene er: rødt ved stander 6/24, hvide 1/24, yderste røde felt til splitning 10/24 og snipperne 7/24. Splitterne højde er 1/6 af standerhøjden.
[LUS p.92]

På engelsk har man kun ordet pendant for vimpel og stander, som stander ofte med adjektivet broad som attributiv: broad pendant.
Oprindelsen er fra latin pendere = at hænge, og stavemåden på engelsk har fra 1400-tallet og frem været pendaunte - pendande - pennaunt - pendant og pennant, hvor det i dag er formen pendant der er den officielt og alment anerkendte, selv om pennant også ses og fx benyttes i både [IMK] og [SMY].
Det er formodentligt udtalen af ordet, der har bevaret formen pennant i sproget, men der er stor uenighed i kilderne. En nøgtern vurdering i [FAS] oplyser, at det er efter WW2, at stavemåden pennant har vundet frem og begge stavemåder finde i 1980'erne i Royal Navyes egne publikatioenr.

I 1600-tallet, hvor udsmykningen af statsskibe var overdådig, brugtes foruden pendant også ordet streamer om flag formet som standere og vimpler. Fra 1700-tallet er det sjældent streamer bruges.

Standerens eller vimplens dele på engelsk:
Det stående lig = the hoist
Det frie lig = the fly - tapering to a point

Foruden betydningen »et kort tilspidset flag« har ordet på engelsk også definitionen A short rope hanging from the head of a (main or fore) mast, yard-arm, or clew of a sail, and having at its lower end a block or a thimble spliced to an eye for receiving the hooks of the fore and main tackles. Also a similar device used in other parts of a ship. Also called pennant.
[OED]
[IMK] nævner sammensætningerne med pendant : broad pennant, Irish pennant, mail pennant, meal pennant, narrow pennant, night pennant, numeral pennant og triangular pennant.

Som stander er ordet specielt knyttet til kommandotegn for højere officersrang, hvor det som stander benævnes broad pendant. Det er så oftest en stander formet som et splitflag med to »haler« og føres af kommandører som eskadrechefer. Ordet bruges også i sammensætninger som vimpelmand som rangtegn.
I tilfælde af skibschefens død kan standeren sættes på halv. [SMY]
I 1800-tallets midte brugte Royal Navy ti standere til signaleringsbrug. I den officielle signalbog frq 1868 var der benyttet 1 stander, 4 vimpler og 13 flag i signalalfabetet.
I orlogsskibe vajer standeren om dagen, så længe skibet er under kommando.
Den bredere stander med split og symboltegning i hjørnet er kendetegnet for en kommandør i Royal Navy ca. 1860. Splitdelen er udført med sådanne vinkler, at de udvendige linjer ville mødes, hvis de blev forlængede.

Inden for fritidssejlads bruges ordet stander om klubflagene, som medlemmerne sætter fra deres fartøjer.
Det kan på engelsk benævnes som burgee eller pendant.
[Kilder til afsnittet om vimpler og standere: DMO, FALC, FAS, IMK, KOF, KSL, ODS, OED, SIGNAL-68, SMY]

Flagstang
Flagstangen, der i 1940-flagbogen blev anbefalet, var hvidmalet med forgyldt knap. I dag nævnes knappens farve ikke. Der ingen forordninger om flagstængers udseende, men det anses ikke for god tone at benytte flerfarvede.

Flagets standerlig skal cirka være 20% af stangens højde, men i stormvejr kan et stormflag med ca. 10% af stangens længde bruges. Ellers efter, hvad der visuelt er passende til stænger på hustage eller højdedrag.

Farven på Dannebrog
Stutflagets farve er ikke angivet nærmere. Orlogsflaget skal have en dybrød farve noget mørkere end Dannebrog. Orlogsflagets farve kaldes også for kraprød og det almindelige flags for dannebrogsrød.

---

Regler for brug af flag

Dansk flag
Dansk flag - se også i maritime ordbog stikord Dannebrog - har været brugt til søs som stutflag og som splitflag. Se ovenstående under flagets historie.

Flagets hejsning og nedtagning
»En mislykket flaghejsning kan være en pinlig oplevelse, som man ikke bør udsætte sig selv og andre for.« (1988-udgaven)
Flaget sættes klokken 8 om morgenen, dog ikke tidligere end solopgang.

»Ved Hejsning og Nedhaling af Flaget bør Mænd blotte deres Hoved, ligesom den Mand, der hejser eller nedhaler Flaget, bør lægge sin Hat fra sig«. (1940-udgaven)

Flaget sættes ved solopgang eller klokken 08, hvis solen står op tidligere. Eneste undtagelse er flaget på Holmen, der sættes ved solopgang, selv om den falder tidligere. I øvrigt er holmens splitflag dannebrogsrød. I land er det kun kongehusets flag, der er af den mørke farve.

Flaget hales ned ved solnedgang. Det vil sige, at man uanset klokkeslættet bør beregne solens nedgangstidspunkt på stedet. Det er en øvelse, enhver navigatør kan mestre, såfremt han har sin almanak med sig. Med kendt bredde og længde kan nedgangstidspunktet findes i almanakken for bredden, og med længden kan man finde ud af, hvor mange minutter stedet skal korrigeres fra normaltidspunktet samt for sommertiden og tidsækvationen.
Dette er tidspunktet, hvor man med en øjenhøjde på 0 meter har solens overrand i kimingen.

Et flag lægges sammen, så korset er dækket af dugen.

Flagning på halv stang
Ved flagning på halv stang hejses flaget først helt op, hvorefter det sænkes så flagets underlig befinder sig ud for stangens halve højde. Ved nedhaling gentages manøvren, så flaget først hales helt op, før det hales helt ned.

Flagdage
Private har ingen flagpligt på flagdage. Falder en privat festdag sammen med en flagdag, hvor flaget er på halv, sætter private flaget på hel, idet man ikke holder fest med flaget på halv stang.

Lovgrundlaget for flagdagene er problematisk, og det er ofte sædvane, der ligger til grund for flagdage. Kongehuset udsender med mellemrum en liste over flagdage for dets egne familiemedlemmer.

De almindelige flagdage er følgende:
01.01. Nytårsdag
10.02. Afstemningen i Sønderjylland
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag på halv stang
Påskedag
2. Påskedag
09.04. Danmarks besættelse. Flaget sættes på halv stang til klokken 1202
16.04. Dronningen
Store Bededag
29.04. Prinsesse Benedikte
05.05. Danmarks befrielse
Kristi Himmelfartsdag
Pinsedag
2. Pinsedag
26.05. Kronprins Frederik
05.06. Grundlovsdagen. Kampen ved Dybbøl 1848
07.06. Prins Joachim
15.06. Valdemarsdag. Genforeningsdag
05.09. Flagdag for forsvarets udsendte. Afholdt første gang 2009.
25.12. Juledag
26.12. 2. Juledag

Desuden er der nu tilkommet flagdage for kongefamiliens forøgelser, men jeg har ikke tjekket disse datoer af endnu.

Falder 9.4. eller 5.5. på en kirkelig hellligdag følges kirkens flagregler.

Ud over de almindelige flagdage holder forsvarets institutioner yderligere flagdage for kampdage, hvorimod lykkelige dage, hvor der blev fred - bortset fra 5. maj - ikke synes at tiltrække myndighederne:

29.01. Holmens hæderstegns indstiftelse 1801
02.02. Kampen ved Mysunde 1864
11.02. Stormen på København 1659
02.04. Slaget på Reden 1801
18.04. Slaget ved Dybbøl 1864
09.05. Kampen ved Helgoland 1864
01.06. Slaget ved Øland 1676 og
01.06. Slaget ved Møn 1677
05.06. Slaget ved Dybbøl 1848
01.07. Slaget i Køge Bugt 1677
06.07. Slaget ved Fredericia 1849
08.07. Slaget i Dynekilen 1716
25.07. Slaget ved Isted 1850
04.10. Stormen på Frederiksstad 1850

I 1957 bliver det tilladt for alle danskere foruden Dannebrog at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag og fra 1966 også med FN-flaget og fra 1989 med EU-flaget.

---

Flagning til søs

Splitflag:
Splitflaget er anvendt af flådens skibe fra før Christian IVs tid, men reglementeret først fra ca. 1600. I Søkrigsartiklerne fra 1752 er brugen af Dannebrog med split beordret. Herefter kaldes splitflaget ofte for orlogsflaget.

Flagreglementet, der tillader Søværnet at bruge det mørke, kraprøde flag, blev udstedt i 1939. Når fritidsfartøjer fører splitflag med YF i hjørnet, skal farven være den kraprøde.

Foruden orlogsflåden kan danske udenrigsrepræsentationer også føre "rent" splitflag, dvs. splitflag uden yderligere mærker. Tidligere, mens de nævnte områder var danske, kunne også Grønlands amtmand, Islands minister, Vestindiens guvernør og Færøernes amtmand føre rent splitflag.

Statens fartøjer og orlogsflådens skibe kan benytte splitflaget, mens handelsskibe skal benytte stutflag med visse undtagelser for skibe med særlig tilladelse. Når andre skibe end flådens skibe har benyttet splitflag, har dette ofte haft et ekstra mærke. I skibsregistreringsloven af 1. april 1892 blev det muliggjort, at der ved kongelig resolution kunne tildeles handelsskibe ret til at føre splitflag med særligt mærke, når de gik i fast oversøisk fart.
Omkring 1920 havde følgende bl.a. splitflag med:

Toldvæsenets skibe      - KONGELIGT TOLDFLAG i vandrette hvide bælte;
       Se videre om toldflaget her.
Vandbygningsvæsenet     - Krone med V.B.V. under;
Statsbanernes skibe     - Krone med D.S.B. under;
Kbh. Havnepolitis båd   - Krone med H.P. under;
Kbh. Havnedirektørs båd - HAVNEDIREKTØREN i vandrette hvide bælte;
Kgl. Grønlandske Handel - To harpuner over kors i øverste, inderste røde felt; tidligere (-1839-) en enkelt hvid harpun. [DMO]
Indenrigsministeriet    - Krone med I.M. under;
Fiskerikontrollen       - Krone med L.M. under;
Intern. Havundersøgelse - Krone med L.M. under;
Redningsskibe           - Krone med L.M. under;
Kbh. Frihavnsselskab    - F i øverste, inderste røde felt;
Asiatisk Kompagnis      - Orlogsflag med kongens navnetræk i midten;
Østasiatisk K.s skibe   - ØKs kontorflag i øverste, inderste røde felt
  -   -   -   -   -       samt i det vandrette hvide bælte: D.Ø.K. Denne tilladelse var en særlig royal gunst tildelt Selskabet af Christian IX den 15. februar 1898.
Lovgrundlaget var en ændring den 4. februar 1989 til skibsregistreringsloven af 1892 og gjaldt kun for skibene i oversøisk fart.
St. Nord. Telegrafselskab - To krydsende lyn over SNTS i øverste, inderste røde felt;
Postførende skibe       - Krone med et posthorn under i øverste, inderste røde felt;
Danske lystyachter      - Y.F. i øverste, inderste røde felt;
Kgl. Dansk Yachtklub    - Tre stjerner i guld i øverste, inderste røde felt;
Smaalandens Sejlselskab - To korslagte S i guld i øverste, inderste røde felt;
Randers Sejlklubs både  - Femtakket hvid stjerne i øverste, inderste røde felt;
Sorø Sejlforening       - Cistercienserrosen i blåt og hvidt i øv., ind. røde felt;
Dansk For. f. Rosport   - To korslagte årer med D.F.f.R. under i ø., ind. røde felt;
Centr. F. f. Jydske Roklubber - C.F.f.R. med to korslagte årer under i øv., ind. røde felt;

Toldflaget
Krydstoldvæsenet blev oprettet 1827/1828 og blev nedlagt 1904.

Et specielt toldflag blev indført i 1743. Det var det danske splitflag med to korslagte nøgler i en spuns (et forstørret hvidt midterfelt i flagets hvide kors). Ved Placat af 1780-12-18 blev toldflaget et dansk splitflag med en cirkelformet løvkrans hen over det forstørrede hvid kryds i flaget. Inde i cirklen rundt kanten stod teksten "KONGELIG FLAG" hhv. øverst i cirklen og nederst i cirklen. I midten stod vandret i det hvide bånd "TOLD". I 1890 blev flagets løvkrans fjernet, og senere blev det forstørrede hvide felt i krydset også fjernet, så flaget blev et splitflag med teksten "KONGELIGT TOLDFLAG" i den vandrette hvide bjælke. Iflg. Lov af 1898-12-10 blev toldflaget igen forsynet med en forstørret spuns i krydset med teksten "TOLD" med en krone over.

Brugen af flaget blev stadfæstet i Toldforordningen af 1797, § 95. Hvor det indskærpes, at handelsskibe har pligt til at stoppe for inkvirering, når et krydstoldfartøj med toldflaget sat giver signal om at stoppe for kontrol. Den bestemmelse er videreført i efterfølgende lovgivning.

Fra 1847-02-20 indførtes desuden et kendingsflag bestående af en rød stander med hvidt kors og inskriptionen "KONGELIG TOLDKRYDSER". Standeren førtes fra skibets mast.
I 1896 fik inspektionsskibet ARGUS, der var kommandoskibet for hele krydstoldvæsenet, sin egen stander med teksten "KRYDSTOLDINSPEKTION". Når ARGUS sendte en af sine både af sted, kunne den føre en lille gøs med teksten "K.T.I.".

Indtil 1864 var skibene i de slesvig-holstenske farvande udstyret med flagets tekst på tysk.

Ved lov af 1987-04-17 kom toldflaget til at være splitflaget med et hvidt mærke i det øverste indre røde felt visende en Neptun-fork krydslagt med en merkurstav omslynget af en laurbladkrans, hvorover den fembøjlede kongelige krone er anbragt.

Kongemonogram i Dannebrog
For tidligere danske handelskompagnier var der særlige flagregler, hvor det beordrede flag havde særlige kendetegn som fx Asiatisk Kompagni, der havde to sorte puddelhunde, der stående på bagbenene holdt Christian VII's navnetræk imellem sig.

Ved Forordningen af 25/3 1757 blev stutflag med kongemonogram i en spuns [kvadratisk felt i korsskæringen] indført for skibe, der sejlede på Middelhavet, idet det rene Dannebrog kunne forveksles med det maltesiske flag. Først i 1867, da faren for sørøveri fra de nordafrikanske områder var drevet over, og der samtidig var indført internationale regler for registrering, signalering og flagføring, blev reglerne for brug af kongemonogrammet ophævet, da det ved lov af 13/3 1867 bestemtes, at flaget atter skulle være "rent" som påbudt ved forordningen af 11/7 1748.
[H&S årbog 1969 p.34ff]

Sejlføring på sejlskibe
Der er mange skrevne og uskrevne love for, hvor flaget sættes på sejlfartøjer, hvor rigningen kan være i vejen for den normale anbringelse, der siger under gaflen eller i toppen af sejlet til søs og på flagspil agter i havn.

Hvor sættes de forskellige flag?
På et handelsskib i dag sættes nationalitetsflaget på flagspillet agter. På agtermasten kan rederiets kontorflag føres, og på formasten sættes gæsteflaget for den nation, skibet opholder sig i. Helt forrest på bakken kan der på den lille flagstang sættes et gøsflag - på engelsk jack. Det kan være et kompagniflag, men det kan også være et organisationsflag som FN-flaget.

I ældre tid, men dog også på motorskibe, var der mange, der til søs førte nationalitetsflaget på en lille gaffel på agtermasten.

Signalflagene sættes i dag næsten altid på en kombineret lanterne- og flagstander oven på styrehuset. Tidligere var der ofte flagfald på formasten eller forreste samsonpost.

---

Særlige forhold i forbindelse med flag og flagning

I havn er nationalflaget altid sat om dagen på handelsskibe. Fritidsfartøjer sætter flaget, når de er bemandede og flaget hales ned, når båden forlades.

I udlandet kan danske skibe vælge at følge værtsnationens flagsædvaner med hensyn til sætning og bjærgning af flaget. Er der tale om flagning efter solnedgang bør flaget være belyst.

Kipning
Man kipper med et flag til søs for at vise respekt for statsskibe eller punkter i land af samme karakter. Det hilsende skib sænker inden passagen flaget og holder det nede, indtil den enhed, man hilser på, har besvaret kipningen ved at sænke eget flag og straks at hale det op igen. Derefter haler man sit eget flag til tops igen.

Mindegudstjeneste
Ved mindegudstjenester flages der på hel stang indtil et kvarter før gudstjenesten, hvor flaget sættes på halv stang. Efter gudstjenesten sættes flaget igen på hel stang.

Sjov
Et flag i sjov er et nødsignal, hvor flagets midte bliver trukket sammen med et garn som et timeglas, hvorefter flaget sættes. Den sammenholdte facon fortæller andre skibe, at afsenderen er i nød og behøver hjælp. Der er dokumentation for udtrykket fra 1705. Signalet er ikke anvendeligt længere.

Storm
I stormvejr, hvor det blæser over 15 m/sek, bør flaget ikke hejses. Man kan da anvende et stormflag, der er et halvt så stort flag som det normale. Bliver stormen over 20 m/sek, bør man slet ikke flage af hensyn til stangen og omkringliggende forhold.

Strygning af flag
Et flag sættes eller hejses, og det hales ned om aftenen. Et flag stryges kun som tegn på overgivelse til fjenden.

Udslidte flag
»Når et Dannebrog er brugt så længe, at det ikke mere er præsentabelt, skal man sørge for, at det bliver tilintetgjort, så det ikke fx bliver brugt til pudseklud, blæser rundt på en losseplads eller i det hele taget kommer fremmede folk i hænde«.

Valdemarsdag
Valdemarsdag blev først betegnet som sådan fra 1912 og blev dagen, hvor der blev indsamlet penge til faner, der blev uddelt til foreninger hvert år på Valdemarsdagen. Det er Danmarks-Samfundet, der forestår uddelingen. Samfundet har i dets første 80 år uddelt mere end 50.000 flag og faner.

---

Signalflag

Der har været brugt flag og faner som signalmidler fra antikken, og signalsystemer for handelsskibe kendes fra efter renæssancen. Fra 1800 har der været adskillige forsøg på at få vedtaget internationale signalflag og signalkoder for handelsskibe, men først med det engelske system fra 1864 kan man tale om et anerkendt internationalt system.

I Rödings Wörterbuch der Marine fra 1794 omtales et signalsystem med 10 forskelligt farvede flag, der hver havde betydning af et talciffer fra 0 til 9. Med tallene kunne en talkode sættes, og koden kunne slås op i en medfølgende signalkodebog.

Den fra litteraturen kendte Captain Marryat konstruerede et signalsystem i 1816 også med ti talflag og desuden 5 flag, der viste, hvilke af signalbogens 6 afdelinger, signalet tilhørte. Med systemet kunne der sættes omkring 35.000 signaler. Systemet indførtes i England i 1816 og i Danmark 1841.

Et andet signalsystem, der i 1860 blev fordansket af I.C. Tuxen, havde også 10 talcifre og 4 standere til at vise omkring 19.000 signaler. Systemets ulempe var, at hver nation brugte sine egne designede signalflag.

Det engelske system fra 1864 havde 18 signalflag - et for hver konsonant. De blev samtidig benyttet til at give et skibs kendingssignal. Danmark indførte systemet i 1867, og det kunne håndtere 78.642 signaler.

I 1901 blev systemet udvidet til at omfatte 26 bogstavsflag. Hvis skibene var for langt fra hinanden, til at flagene ikke kunne skelnes, så var der også et system med afstandssignaler, hvor farven var uden betydning. Signalerne blev suppleret med signalkugler og signaltrekanter, hvor alene formen havde betydning. Systemet var nu nået op på at kunne vise 356.800 signaler.

Signalflagene, som de kendes i dag, har bestemte mål for de forskellige farver og figurer. Reglerne kender jeg fra den norske internationale signalbok fra 1931, og jeg ved ikke, om de har været optrykt i nogen dansk signalbog, hvilket jeg senere vil undersøge. Fx skal signalflaget P, der er blåt med en hvid firkant i midten med et sidelig på 198 have en længde på 244 og firkanten i midten skal have sidehøjden 82 og længden 122.

Flagning over toppene = festlig flagning. Ved festudsmykning af skibe, fx ved stabelafløbning, jomfrurejser etc. kan signalflagene sættes i forlængelse af hinanden fra forstævn over mastetoppene til agterenden.

I England hejses de efter følgende orden fra for:
E - Q - p3 - G - p8 - Z - p4 - W - p6 - P - p1 - I - Code - T - Y - B - X - 1st - H - 3rd - D - F - 2nd - U - A - O - M - R - p2 - J - p0 - N -p99 - K - p7 - V - p5 - L - C - S.

---

Flagsange

Der er skrevet mange sange direkte om flaget, og der er endnu flere, hvos ord som "Dannebrog" eller "vort flag" indgår med symbolsk betydning som fx nationen Danmark. Her er nogle vers fra en del af disse sange:

Hvorfor vil du hejse Flaget, naar du tror, det er en Klud?
naar du skulker fra den Løftning, der er Flagets Bøn og Bud?
Det at hejse Dannebroge, vogt dig, det er aldrig Spøg.
Flaget hævner, hvis du regner det for et Legetøj.
(Skrevet i 1940-45 af Kaj Munk)

Vaj højt, vort mærke, fra din stang
i solskin, regn og vind!
Flyv lystigt gennem skov og vang,
ombrust af glade stemmers klang!
Men væk og alvor i vort sind,
vie os til manddom ind.
(Vers 4 af Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag, skrevet 1867 af Carl Ploug)

Hil dig, vor fane, korsbanner hvidt!
holde på bane med dig vi skridt,
vis er os kransen, gyldenårs-glansen,
:: danskerne følge dig frit ::

Fjenderne grue mer end for sværd
ved dig at skue, plantet dem nær;
hvor du dig hæver, sejer omsvæver
:: Kors-Herrens signede hær! ::
(Vers 1+2 af Hil dig vor fane, skrevet ca. 1840, N.F.S. Grundtvig)

Vift stolt på Kodans Bølge
blodrøde Dannebrog!
Din glans ej nat skal dølge,
ej lynet dig nedslog;
du over helte svæved'
som sang i dødens favn,
dit lyse kors har hævet
til himlen Danmarks navn.

Vaj stolt ved Danmarks strande!
Vaj stolt ved indisk kyst!
Og ved barbarens lande,
lyt stolt til bølgens røst!
Den toner om din hæder
og dine kæmpers pris,
og heltene det glæder
i deres Paradis.
(Vers 1+6, af Vift stolt på Codans bølge skrevet ca. 1807, B.S. Ingemann)

Det har vajet for de slægter,
hvorved vi og vort blev til,
over fredens milde toner,
over kampens vilde spil.
Det var forrest, når de sejred,
det var med dem, når de fejred,
langt fra hjemmet, hjemmets fester -
det var råbet, når de stred,
og det sidste suk i bølgen,
når det stolte skib gik ned.
(Vers 2, af Der er ingenting, der maner som et flag, der går til tops skrevet 1916, Axel Juel)

Danmark imod dig slår
atter en stormfuld vår
med liv og død.
Strid eller arbejdsdag;
her kræves hårde tag.
Løft os, vort gamle flag,
(Vers 2, af Danmark i tusind år skrevet 1917, Valdemar Rørdam)

Syng ud, - og sorg fra fortids nat
bli'r smil på hver glædesdag,
vor himmel skifter farve brat,
men aldrig folkets flag.
Som Danmarks blive kvinder
har røde-hvide kinder,
så lyser livets friskhed
fra frihedens dyre skat.
(Vers 2, af Du danske mand! Af al din magt skrevet 1906, Holger Drachmann)

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer, -
Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
(Vers 2, af I Danmark er jeg født skrevet 1850, H.C. Andersen)

Havombruset yngler landet,
Tusind øer gik af havn,
lod sig bære bort af vandet
for at bære Danmarks navn.
Muntert frem til livets dyst
gennem mulm og strålelyst.
Hil jer, vore skibe!
Flaget blaffer rødt og hvidt.
Her er Danmark, dit og mit,
med sin kølvandsstribe.
(Vers 2, af Som en rejselysten flåde skrevet 1921, Helge Rode)

---

Kilder til nogle flagartikler i ordbogen og denne fil
Forordning om Couffardie-Skibes og Commiss-Fahrerenes, samt de octroyerede Compagniers Skibes Flag og Giøss, samt Vimpeler og Fløye, 1748-07-11
Bruhn, Helge, 1949: Dannebrog og danske faner gennem tiderne, Jespersen & Pio.
Henningsen, Henning, 1969: "Dannebrog og flagføring til søs" iH&S Årbog 1969, side 7-81.
Henningsen, Henning, 1969: "Flaget 750 år" i Mærsk Post nr. 3, juli 1969.
Lichtenberg, G. Honnens de, 1961: "Flag i sjov" i Søens Verden 2, side 48-51.
Lichtenberg, G. Honnens de, 1962: "Dannebrog til søs" i Søens Verden 3, side 73-88.
Lichtenberg, G. Honnens de, 1967: "Det danske flag til søs" i Vikingen, nr. 7, 1967-07-01, side 3-11.
Lund, Christian, 1997: "Tanker omkring at flage med Dannebrog" i Marinehistorisk Tidsskrift, 1997 nr. 1, side 27-31.
Munksgaard, Jan Henrik, 1986: "Dannebrog i blått på danske og norske skip" i Sjøfartshistorisk Årbok 1985, side 143-206.
Perrin, W.G., 1922: British flags - their early history, and their development at sea with an account of the origin of the flag as a national device, CUP.
Lærebog for orlogsgaster, ca. 1965, side 442-445.
Søfartens ABC, diverse udgaver har en artikel om flagføring til søs.
Sådan bør man bruge Dannebrog til søs, 1983, Danmarks-Samfundet, 3. oplag af rev. udg.

---