Niels Ryberg Finsen – Danmarks første Nobelpristager

Danmarks f�rste Nobelpristager

Niels Ryberg Finsen
(1860-1904)

Familiebaggrund
Niels Ryberg Finsen var den n�st�ldste af en b�rneflok p� ti, hvoraf fire b�rn var fra faderens f�rste �gteskab med Niels' moder, og seks b�rn var fra det andet �gteskab. Faderen Hannes Christian Steingrim Finsen (1828-1892) blev f�dt 1828 p� Island. I 1858, to �r efter sin cand.jur. eksamen, fik han stillingen som landfoged p� F�r�erne. Her i Thorshavn blev Niels f�dt den 15. december 1860. I 1871 blev faderen udn�vnt til amtmand p� F�r�erne. I 1884 rejste familien til Danmark, hvor faderen blev udn�vnt til stiftamtmand i Ribe, hvor han d�de i 1892.

Niels Ryberg Finsens barndomshjem i Thorshavn

Johanne Finsen (1833-1864) — Hannes Finsen (1828-1892)

Br�drene Niels, Olaf og Vilhelm o. 1869

Hannes Finsen med sin anden hustru Birgitte Kirstine og de ti b�rn

Olaf, Niels, Elisabeth og Vilhelm hos 'Bedste' i K�benhavn

Br�drene Finsen p� Herlufsholm
Niels Finsens n�sten to �r �ldre bror Olaf Finsen (1859-1937) var elev p� Herlufsholm fra 1873 og indtil julen 1875, hvor han forlod skolen for at uddanne sig til apoteker. Efter at v�re blevet farmaceut i 1883 nedsatte han sig som apoteker f�rst i Thorshavn, senere i Vejle og K�benhavn.
Niels havde en omfattende brevkorrespondance med Olaf, som var den bror, han var mest knyttet til. I alt 172 breve fra Niels er blevet bevaret.
I et brev fra 18.6.1874 til Olaf p� Herlufsholm besk�ftiger indholdet sig med chancerne for, at Niels ogs� kan komme p� Herlufsholm. Den positive afg�relse kom i et brev fra Kultusminister Carl Christian Hall (1812-1888), der var forstander for Herlufsholm Skole og Gods i perioden 1856-1887.
Efter at have g�et i realskole i Thorshavn kom Niels til Herlufsholm. Det var efter sommerferien 1874.

Skolebygningen p� Herlufsholm o. 1870

"Thorshavn 10.9.1874, ��Vi savne Dig meget her hjemme og t�nke ofte paa, hvorledes det nu gaar Dig dernede; Du maa derfor endelig for Fremtiden skrive lidt udf�rlig om, hvorledes det er gaaet ved Din Optagelse i Skolen, hvorledes Du tilbringer Tiden, hvorledes Du staar Dig med L�rerne, og med hvem Du omgaas mest. Jeg haaber, at frk. Stenberg (Oldfruen) ogsaa vil tage sig af Dig, ligesom hun har taget sig af Olaf�.. Med mange Hilsner�. og med det �nske, at vi maa faa gode Efterretninger fra Jer S�skende dernede n�ste Gang er jeg Din elskende Fader H. Finsen."
(Martine Luthera Steenberg (1817-1888) var oldfrue p� Herlufsholm 1863-1884).

"Thorshavn 27.10.1875. �. Hvad der derimod ikke har gl�det mig, det er, at see, at Du ikke g�r dine Sager bedre i Skolen, end det hidtil er sket. Da Olaf sad over i Klassen, var han enten Dux eller holdt sig dog blandt de �verste, men Du lader Dig beskedent n�je med de lavere Pladser. Kj�re Niels, kan Du dog ikke indse, at dette slet ikke kan g� an, og jeg vil nu sige Dig, at hvis Du ikke inden n�ste Sommer, viser en meget betydelig Forandring, vil jeg ikke bet�nke mig p� ogs� at tage Dig ud af Skolen, skj�ndt dette for mig ingenlunde er behageligt, da Herlufsholm yder betydelig st�rre Fordele end andre Skoler, og jeg nu i de senere Aar har haft vanskeligt nok med at komme ud af det med mine Udgifter. Det vil nu ganske afh�nge af Dig selv, hvorledes det bliver til Sommer�� Nu min egen Niels, lad mig see, at jeg ikke forg�ves har skrevet dette til Dig. Du ved, at der er intet der ligger mig mere p� Sinde end at det m� g� Eder godt. Din elskende Fader H. Finsen."

"Thorshavn, 9.12.1875�.. Det gl�der mig at see, at Du de sidste Maaneder er kommet langt op i Klassen�� i September har Du jo faaet mg+ for skriftlig Latin, og det er jo al �re v�rd��. Jeg er meget glad for, at Du fik den halve Friplads�."

I anledning af fastelavnsferien i februar 1875 skrev Niels til sin s�ster Elisabeth og mormor i K�benhavn:

"23.2.1875. �. Jeg gl�der mig saa r�dsomt, grusomt, gruelig, utrolig, uhyre, magel�s, osv., osv. Jeg gl�der mig saa utrolig, at jeg ikke kan skrive andet end Vr�vl �.
    jeg gl�der mig til at sidde p� Sophaen
    jeg gl�der mig ti. a. ligge l�nge om Morgenen
    j.. g�.. m.. t.. a. �de Hvedetvebakker
    j.. g�.. m.. t.. a. bes�ge Jer i Kj�benhavn
Da jeg ikke gider at skrive vil jeg fort�lle Dig alt muligt hvis jeg forhaabentligt kommer til Kj�benhavn i Fasteleffien. Men fremfor alt maa jeg meddele Jer at Ferien varer fra Fredag Aften til Tirsdag Middag.
    Hilsen fra Alle til Alle din hengivne Broder Niels Finsen."

Rektor Forchhammers skudsm�l om Finsen
I januar 1876 l� Niels nr. 2 af 22. Ved �rspr�ven fik han f.eks. ug i botanik, ug- i dansk stil, ug- i tegning og mg+ i historie, men i geografi fik han kun tg+. Han fik at vide, at han kunne oprykkes til n�ste klassetrin, men afg�rende for Niels' fremtid blev Rektor Forchhammers 'ber�mte' udtalelse:
"Niels Finsen er en hjertensgod Dreng, men Evnerne er smaa, og det mangler ganske paa Energi."
Med denne rektorale udtalelse blev det besluttet, at Niels skulle forts�tte sin skolegang p� Reykjaviks l�rde Skole p� Island, hvorfra Niels' fader kom. Om beslutningen skrev Niels til sin bror Olaf:

"Herlufsholm den 12te Juli 1876.
Min Kj�re Broder Olaf! Mange tak for Dit brev, Onkel Vilhelm var her igaar og han sagde at jeg skulle ud af Skolen og i Skole i Reykjavik, jeg skal rejse den 11te august med Diana til F�r�erne, den 16te gaar Arcturus fra K�benhavn og med den skal jeg saa til Island. Jeg skal bo hos Bedstemoder, og det koster ikke noget i skolepenge. Jeg faar 3 Maaneders Sommerferie og sagde Onkel Vilhelm at han nok troede jeg skal til F�r�erne�..Jeg vil nok ud da jeg skal hjem men det er dog saa underligt at komme bort hvor jeg nu havde t�nkt at blive til jeg var Student. Og jeg fik det ogsaa saa pludseligt at vide. Jeg vil nok gjerne, men alligevel er jeg saa bedr�vet. Det er jo nok det bedste, at jeg kommer derop, for saa bliver det jo billigere for Fader og saa kan jeg ogsaa komme paa Regensen��." (Studenter fra Island kunne f� friplads p� Regensen i fire �r).

En oktoberdag i 1876 ankom Niels Finsen til Island, hvor han skulle bo hos sin farmor Marie Nicoline Finsen, som da havde v�ret enke i 40 �r.
Efter n�sten seks �rs skolegang blev Niels Finsen, den 18. juli 1882, student fra Reykjaviks l�rde Skole. Han var da 21 �r og var blevet nr.11 ud af 15 studenter. Hans resultater var bedst inden for de matematisk-naturvidenskabelige fag. Som student fra Island kunne han f� fire �rs friplads p� Regensen i K�benhavn.

Reykjaviks l�rde Skole

Studier og �gteskab
Niels Finsen studerede medicin fra efter�ret 1882 til sommeren 1890. Sk�bnens ironi ville, at han p� medicinstudiet m�dte Holger Forchhammer (1866-1946), der i 1884 var blevet sproglig-historisk student fra Herlufsholm, og som var s�n af Herlufsholms rektor. Holger Forchhammer skulle siden blive Finsens n�re ven og medarbejder. Han er begravet p� Herlufsholm kirkeg�rd og p� hans gravsten st�r at l�se: "De fattiges Ven".

Finsens f�rste ideer vedr�rende lysets biologiske virkninger stammer fra omkring 1887, hvor han gjorde flere iagttagelser. Bl.a. bem�rkede han, at en kat der ofte lagde sig p� et tag uden for hans vindue, flyttede sig v�k fra skyggen og ind i solskinnet. En anden iagttagelse blev gjort ved broen over Slotsholmen. Her bem�rkede han, at hver gang en vandl�ber (et insekt der kan l�be p� vandoverfladen), af str�mmen blev f�rt ind i broens skygge, s� bev�gede den sig hurtigt tilbage til et omr�de belyst af solen. Af disse simple iagttagelser opstod efterh�nden den tanke, at sollyset m�tte have en biologisk virkning. I 1877 havde de engelske forskere Downes og Blunt p�vist, at sollyset kunne dr�be og h�mme udviklingen af sygdomsfremkaldende bakterier. Man opdagede, at det var det energirige violette og ultraviolette lys, der var virksomt. Med denne viden i tankerne udf�rte Finsen talrige fors�g. De skulle vise, hvordan man mest effektivt kunne dr�be bakterier ved hj�lp af lys.
Til sine senere patientbehandlinger udviklede Finsen et specielt apparatur kaldet "Finsen-lampen". I denne blev lysets r�de varmestr�ler absorberet i noget vand. Det kemisk aktive ultraviolette lys, der kunne passere vandet blev koncentreret ved hj�lp af nogle kvartslinser. (Kvartsglas lader ultraviolet lys passere, hvilket almindeligt glas ikke g�r).

Niels R. Finsen og hustruen Ingeborg med b�rnene Halldor og Gudrun o. �r 1900

Med et mere og mere vaklende helbred og midt i de afsluttende l�gestudier blev Finsen i 1889 forlovet med Ingeborg Balslev (1868-1963). Hun var datter af Carl Frederik Balslev (1805-1895), der var biskop i Ribe. Finsens familie var som n�vnt flyttet til Ribe i 1884. I november m�ned 1892 d�de Niels Finsens far. Han blev begravet i Ribe Domkirke. Samme sted blev den 24-�rige Ingeborg Balslev og den 32-�rige Niels Ryberg Finsen viet seks uger senere, den 29.december 1892. �gteparrets f�rste barn, en dreng, blev f�dt i 1895, men han d�de et d�gn efter f�dslen. Barnet n�ede at blive d�bt Gunnar. Siden kom tre b�rn mere: Halldor (1896-1987), Gudrun (1900-1948) og Valgerda (1903-1998). Halldor Finsen uddannede sig ogs� til l�ge, men han fortsatte ikke med faderens forskning eller behandlingsmetoder. Derimod praktiserende han indtil 1978 som l�ge i Esperg�rde, hvor hans datter Marianne Finsen Formann (f. 1938) i dag bor som pensioneret pr�st.

Lysterapi p� K�benhavns f�rste Elektricitetsv�rk
I mangel af stabilt solskin f�rtes Finsen hurtigt ind p� at benytte det kunstige lys fra en elektrisk kulbuelampe. Lyset fra en s�dan kulbuelampe indeholder relativt mange af de s�kaldte "kemiske str�ler", dvs. ultraviolet lys, der kan for�rsage kemiske reaktioner.
I november 1895 henvendte Finsen sig til Ib Windfeld-Hansen (1845-1926), der var leder af K�benhavns Elektriske Lysstation i Gothersgade. Dette var K�benhavns f�rste officielle elv�rk, der blev indviet i marts m�ned 1892. Finsen fik lov til at eksperimentere i lysstationens laboratorium. Tilf�ldet ville at en af Lysstationens ingeni�rer Niels Mogensen led af hudtuberkulose - lupus vulgaris - i ansigtet. I flere �r havde han pr�vet forskellige behandlinger, dog uden at blive helbredt. Lupus vulgaris for�rsages af tuberkelbaciller og giver grimme knudrede s�rdannelser. P� Finsens tid havde man ikke antibiotika, s� behandlingen var som regel kirurgisk med grimme ar til f�lge.
Finsen fik nu ingeni�r Mogensen som sin f�rste patient, og selv om han var ret h�rdt angrebet af sin sygdom, blev han helbredt efter flere behandlinger med lys.
En smertefri, alternativ og helbredende behandlingsmetode mod lupus var blevet opdaget.

Forskellige lys-samler-apparater, det �ldste til venstre

Patient med lupus f�r og efter behandling med 'Finsen-lys'

Fra barak til 'Finsens medicinske Lysinstitut'
Windfeld-Hansen fattede hurtig interesse for Finsens lysterapi og han inds�, at der m�tte rejses kapital til etablering af et sted, hvor fors�gene og lysbehandlingen kunne f�res videre. Han henvendte sig til Direkt�ren for �resunds kemiske Fabrikker Geheimekonferensraad cand.polyt. i kemi Gustav Adolf Hagemann (1842-1916), der sammen med sin n�re ven Konferensraad Carl Vilhelm J�rgensen (1844-1925) gerne ville hj�lpe Finsen med �konomiske midler.

Carl Vilhelm J�rgensen   –   Gustav Adolf Hagemann

I 1898 blev Finsen udn�vnt til titul�r professor, uden nogen sinde at have holdt et regul�rt foredrag. I 1899 blev han udn�vnt til Ridder af Dannebrog.

Holger Forchhammer fik titel af overl�ge og blev leder af patientbehandlingen, samtidig med at han katalogiserede patientmaterialet og administrerede klinikken. I 1898 holdt Forchhammer et foredrag om de forel�bige resultater i Medicinsk Selskab i K�benhavn. Det var ogs� Forchhammer, der p� grund af Finsens svage helbred, repr�senterede denne ved en verdenskongres for l�ger i Paris �r 1900. Ved denne kongres blev Finsens lysbehandling, specielt af hudtuberkulose, kendt i vide kredse.

Den 10.august 1901 flyttede 'Finsens medicinske Lysinstitut' til st�rre bygninger p� �sterbro, hvor man ogs� begyndte at behandle med r�ntgenstr�ler og str�lingen fra radioaktive stoffer - begyndelsen til radiologien. I 1930 blev hospitalets navn �ndret til "Finsen-Institutet", og i 1980 kom det ind under Rigshospitalet.
I dag behandles lupus med antibiotika, s� Finsens behandlingsmetode med koncentreret ultraviolet str�ling er n�sten glemt.

Finsen-Instituttet p� Østerbro

Behandlingsstuen p� Finsen-Instituttet

Som man ved i dag, s� kan for meget ultraviolet str�ling f�re til hudkr�ft. Et relevant sp�rgsm�l er derfor: Udviklede nogle af Finsens behandlede lupus-patienter hudkr�ft? (Er her noget der kunne minde om den s�kaldte Thorotrast-sag?).
Finsen pr�vede ogs� at helbrede hudkr�ft ved hj�lp af lys, dog uden at det lykkedes.

Finsen med sine medarbejdere. F�rste r�kke fra venstre: Holger Forchhammer, Niels R. Finsen, Sophus Bang I midten fra venstre: Vilhelm Eilschou Holm, Axel Reyn og Hans Viggo Siim Jensen Bagest: Valdemar Bie

Niels Finsens artikler
Finsens f�rste lille artikel er fra 1887, hvor han havde et tre m�neders vikariat p� Kommunehospitalet i K�benhavn. Artiklen er p� seks sider og har titlen: "Et tilf�lde af Trikinsygdom i K�benhavn" af stud. med. et chir. Finsen. - Nordisk medicinsk Arkiv 1887.

Finsens f�rste artikel med et originalt indhold blev offentliggjort i Hospitalstidende 5. juli 1893. Artiklen p� otte sider har titlen: "Om Lysets Indvirkninger p� Huden". En artikel ogs� fra 1893 er: "Om behandling af Kopper". Finsen opdagede, at det er de kemisk aktive violette og ultraviolette str�ler der forv�rrer en koppesygdom. Hvis de "kemiske str�ler" udelukkes, s� undg�r en koppepatient vansirende ar, i det tilf�lde at patienten overlever. Finsen foreslog derfor det s�kaldte "r�de v�relse" til koppepatienter, dvs. er rum hvori der kun m�tte benyttes r�dt lys, som ikke har energi nok til fotokemiske reaktioner. (Situationen kendes ogs� fra rum, hvori der skal fremkaldes film)

Mange af Finsens artikler udkom i 'Meddelelser fra Finsens medicinske Lysinstitut'.
I en artikel fra 1896 omtales lysbehandlingen af lupus:
"Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler." Kbh. 1896.
At Finsens egen sygdom har v�ret drivkraften til mange af hans medicinske overvejelser, viser titlen p� den sidste artikel, der udkom i Ugeskrift for L�ger 7.august 1904, alts� kort f�r Finsens d�d. Titlen p� artiklen er: "Gives der en kronisk Klornatriumforgiftning beroende paa en Ophobning af Saltet i Organismen?"

Fortjent Nobelpris?
Niels Finsens opdagelse af, at det ultraviolette lys kunne helbrede hudtuberkulose var naturligvis et praktisk l�gevidenskabeligt fremskridt. Men sp�rgsm�let var, om opdagelsen fortjente den medicinske Nobelpris. Nobelstiftelsen i Stockholm havde f�et flere indstillinger af Finsen som kandidat til 1903 Nobelprisen. Der var dog ogs� andre, m�ske mere kvalificerede kandidater, s�som tyskeren Robert Koch (1843-1910), der i 1882 havde opdaget tuberkulose-bacillen og i 1884 kolera-bacillen. (Koch fik prisen i 1905). En anden kandidat var tyskeren Paul Ehrlich (1854-1915), der var en af pionererne i udforskningen af immunsystemet. (Ehrlich fik prisen i 1908).
En af dem der gik imod Finsens kandidatur var Niels Bohrs (1885-1962) fader, Christian Bohr (1855-1911), der var tidens fremtr�dende professor i fysiologi. Han mente, at Finsens indsats ikke i tilstr�kkelig grad repr�senterede teoretisk og akademisk videnskab.

Et fremtr�dende medlem af Nobelstiftelsen var professor Karl Axel Hampus M�rner (1854-1917), der var Rektor for "Karolinska Instituttet" og formand for Nobelkomiteen for Fysiologi og Medicin. Han havde bes�gt Finsens Institut et par gange forud for afg�relsen om, hvem der skulle have den medicinske Nobelpris for �ret 1903. Da Nobelstiftelsen fik kendskab til Finsens alvorlige sygdom og man mente, at han h�jst ville leve et �r mere, s� blev dette udslagsgivende: Nobelprisen i Medicin for �ret 1903 skulle tildeles Niels Ryberg Finsen for hans lysbehandling af specielt lupus vulgaris - hudtuberkulose. Finsen var m�ske ikke en l�rd akademisk l�ge, men han havde en skarp iagttagelsesevne og en stor intuition, og hans forskning var ny og til gavn for menneskeheden. Dermed opfyldte den Alfred Nobels (1833-1896) testamente.

P� grund af sit yderst svage helbred kunne Finsen ikke selv v�re tilstede ved Nobelfestlighederne i Stockholm den 10.december 1903. En mindre h�jtidelighed blev derfor holdt i hans private hjem i K�benhavn, hvor bl.a. Holger Forchhammer opl�ste Niels Finsens takketale. Af prisen p� 140.000 kr. sk�nkede Finsen 50.000 kr. til Instituttet. Og som tak for begejstret udf�rt arbejde og godt kammeratskab fik personalet en ekstra m�neds l�n.

D�d og begravelse
Trekvart �r efter modtagelsen af Nobelprisen, den 24. september 1904, d�de Niels Finsen, kun 43 �r gammel.

Efter eget �nske blev han obduceret. Det viste sig, at han havde lidt af den s�kaldte Pick'ske sygdom opkaldt efter l�gen Friedel Pick (1867-1926). Sygdommen viste sig ved en kronisk bet�ndelse i hjerte-, lunge-, lever- og milthinde. Finsens lever og milt var indkapslet i et porcel�nsagtigt lag. Hans hjerte var mindre end normalt, og hertil kom ophobning af v�ske i underlivet.

Niels Ryberg Finsens begravelse fandt sted fra Marmorkirken. Det blev en af de mest storstilede uden for kongehuset. Alle ville hylde Danmarks f�rste Nobelpristager, der blev stedt til hvile p� Vestre Kirkeg�rd den 29. september 1904.

• Tak til Niels Ryberg Finsens barnebarn Marianne Finsen Formann og Medicinsk Museion for benyttelse af fotos.

Louis Nielsen, November 2002