Hofte - Wikipedia, den frie encyklopædi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hoften (lat. coxa) er et anatomisk område i hvirveldyr, som vedrører hofteleddet og de omgivende muskler. Hoften omfatter regio glutealis (sæderegionen) og regio coxalis (hofteregionen).
Hofteleddet (art. coxae) er et ægte led af typen kugleled, som forbinder lårbenet (os femoris) med bækkenet (pelvis). Ledhovedet er den kugleformede øvre ende af lårbenet, caput femoris, og ledskålen er den konkave flade acetabulum på hver side af bækkenet.
Bevægelser i leddet:
- Flexion (0-120˚) og ekstension (0-30˚)
- Abduktion(0-45˚) og adduktion(0-30˚)
- Udadrotation(0-60˚) og indadrotation(0-40˚)
Hoftemusklerne er de muskler der spænder mellem bækkenet og den proximale del af lårbensknoglen.
Lændemusklen er inkluderet på grund af dens virkning på hofteleddet, selv om den ikke er en egentlig hoftemuskel.
I. Lændemusklen
- M. iliopsoas - består af to dele:
- M. psoas major og m. psoas minor
- M. iliacus
II. Sædemusklerne
III. Hofteleddets små udadrotatorer
- M. piriformis
- M. gemellus superior
- M. gemellus inferior
- M. obturatorius internus
- M. quadratus femoris
- M. obturatorius externus
Hofteleddets små udadrotatorer innerveres gennem plexus sacralis, med undtagelse af m. obturatorius internus fra plexus lumbalis.