da.wikipedia.org

Huset Bourbon - Wikipedia, den frie encyklopædi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Huset Bourbon

Huset Bourbons våbenskjold

Land
Gren afHuset Capet
GrundlæggerRobert, greve af Clermont
Grundlagt1268
Yngre grene

Huset Bourbon er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankrig. Navnet stammer fra byen Bourbon-l’Archambault i Midtfrankrig, centrum for herskabet og det senere hertugdømme Bourbon.

Slægten er en sidelinje af Huset Capet og var oprindelig fransk kongeslægt. Den er en af Europas mest indflydelsesrige fyrstelige slægter med grene, der har regeret i Frankrig, Spanien, Begge Sicilier, Parma og Luxembourg.

Den nuværende konge af Spanien og storhertug af Luxembourg tilhører begge Huset Bourbon. I nutiden regerer slægten i Spanien og Luxembourg.

Bourbon-slægten nedstammer fra grev Robert af Clermont. Han var den yngste søn af kong Ludvig IX af Frankrig (Ludvig den Hellige).

Robert af Clermont var gift med Beatrix af Burgund, frue af Bourbon. Hun var datterdatter af Archambault IX (1205 – 1249), der var herre over og regent af Bourbon (Seigneur de Bourbon). Efter Archambaults død gik hans besiddelser i arv til døtrene Mathilde og Agnes og derefter til datterdatteren Beatrix.

Roberts og Beatrixs søn Ludvig (1279–1342) arvede sin oldefars besiddelser. Derved blev han den første hertug af Bourbon.

Huset Bourbons våben (Kongeriget Frankrig og Navarra)
Huset Bourbons våben (under Julimonarkiet)
Huset Bourbons våben (Kongeriget Spanien)