Kiropraktik - Wikipedia, den frie encyklopædi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Kiropraktor)

Alternativ behandling
Daniel David Palmer, opfinder af kiropraktik
Påstande	Vertebral subluxation, spinal justering, medfødt intelligens
Relaterede områder	Osteopati,
Oprindelig tilhænger(e)	D.D. Palmer
Efterfølgende tilhænger(e)	B.J. Palmer
MeSH	D002684

Kiropraktik (græsk: kheír, hånd, og praktikós, virksom) er et sundhedsfag, og ikke en behandlingsform^[1][2], der primært beskæftiger sig med muskuloskeletale problematikker i bevægeapparatet. Kiropraktorer benytter en række behandlingsmodaliteter, ofte i kombinationer. De mest almindelige inkluderer patientuddannelse, manuel behandling (ledmanipulation, ledmobilisering), øvelses- og træningsterapi, bløddelsbehandling til muskler og sener, nålebehandling (dry needling/akupunktur) og laserbehandling^[3][4] Herved forsøger man at genoprette den normale funktion i det involverede område. En kiropraktor kan lindre eller fjerne smerter og hjælpe med at forbedre funktion i hverdagen. Manipulationsbehandling har været kendt siden Oldtiden, men kiropraktikken blev "grundlagt" i 1897 af den magnetiske healer Daniel David Palmer. Palmer mente, at fx sukkersyge skyldtes ryghvirvlers forstyrrelse af nervebanerne.

Adskillige kontrollerede kliniske studier er blevet udført for at vurdere effekten af manipulationsbehandling på en lang række af tilstande med modstridende resultater^[5][6]. Overordnet set var der ingen effekt af manipulation på astma/allergi^[7], infantil kolik^[8], menstruationskramper^[9] eller spændingshovedpine^[10]. For mekaniske nakkeproblematikker med eller uden hovedpine var manipulationsbehandling favorabelt, når det blev koblet sammen med øvelsesterapi, men isoleret set var manipulation eller mobilisering nakken som den eneste intervention ikke anbefalet^[11]. Manipulationsbehandling havde samme effekt på smerte og funktionsmål som andre anbefalede modaliteter for akut opståede og kroniske lændesmerter^{[12][13][14][15]}.

En kritisk evaluering fandt at samlet set var manipulation af rygraden ineffektivt som behandling af enhver lidelse.^[16] Der er ikke nok data til at fastslå sikkerheden ved kiropraktisk manipulation.^[17] Det er ofte associeret med milde til moderate bivirkninger, samtidigt med at der er rapporteret alvorlige eller fatale konsekvenser i få tilfælde.^[18] Der er uenighed om graden af risiko for arteriel dissektion, der kan føre til slagtilfælde eller død, ved manipulation af nakke.^[19] Flere dødsfald er sat i forbindelse med denne manipulationsbehandling^[18] og det er blevet fremført at dette forhold er kausativt,^[20][21] noget mange kiropraktorer er uenige i.^[21]

Bekendtgørelse af lov om kiropraktorer (i daglig tale blot Kiropraktorloven) var indtil 1. januar 2007 den lov, hvori kiropraktorernes virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser var beskrevet.^[22]

1. januar 2007 blev Kiropraktorloven afløst af Autorisationsloven – Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed – hvor kiropraktorers virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser beskrives i § 52-53.^[23]

Danske kiropraktorer blev tidligere uddannet uden for landets grænser, men i dag kan man blive uddannet i klinisk biomekanik ved Syddansk Universitet.^[24]

Universitetsuddannelsen til kiropraktor foregår på Syddansk Universitet og er en lang videregående uddannelse (LVU), der varer 5 år (bachelordel 3 år + kandidatdel 2 år) og fører frem til den akademiske grad cand.manu. (kandidat i klinisk biomekanik).

Bachelordelen foregår sammen med de medicinstuderende, men de praktiske og kliniske fag på bacheloren er forskellig på de to uddannelser.^[25] Uddannelsens 2-årige kandidat-del består af undervisning i almen diagnostik inden for fagene almen medicin, ortopædi, neurologi og reumatologi. Der undervises også i klinisk farmakologi og billeddiagnostik. De studerende bruger de sidste 1/2 af 2. år på at være i klinik (praktik) på regionernes rygmedicinske, neurologiske, ortopædkirurgiske og reumatologiske afdelinger, samt i privat praksis. Uddannelsen afsluttes på universitetet med et kandidatspeciale.^[26]

For at opnå autorisation til at fungere som selvstændig kiropraktor skal den færdiguddannede kiropraktor gennemgå en såkaldt turnusordning — en 1-årig praktikperiode hos en autoriseret kiropraktor. Kiropraktorer er samlet i fagforeningen Dansk Kiropraktor Forening, som er medlem af Akademikerne. Dansk Kiropraktor Forening har indgået en overenskomst med Regionerne, som sikrer patienterne tilskud igennem sygesikringen. Når man kan opnå autorisation, skyldes det alene en politisk beslutning fra starten af 1990'erne, der har pålagt Sundhedsstyrelsen at administrere dette.^[27] Kiropraktorer er endvidere underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

• Dansk Kiropraktor Forening
• Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik
• Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Arkiveret 17. oktober 2014 hos Wayback Machine
• Dansk Kiropraktor Forening
• Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 6. maj 2004 om kiropraktoruddannelsen (§ 54) Arkiveret 22. januar 2022 hos Wayback Machine
• Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. september 2005 om kiropraktorernes 1-årige turnusuddannelse (Webside ikke længere tilgængelig)