da.wikipedia.org

Mellemdistanceløb - Wikipedia, den frie encyklopædi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvindelige mellemdistanceløbere løber 800 m-løb

Mellemdistanceløb er løbediscipliner indenfor baneløb, som er længere end sprinter og op til 3000 meter. De mest almindelige distancer inden for mellemdistanceløb er 800 meter, 1500 meter og 1-mileløb, men også 3000 meter bliver populært klassificeret som et mellemdistanceløb.[1] 1500-meterdistancen opstod som et resultat af at løbe tre omgange på de 500-meterbaner, som var almindelige på det europæiske fastland i det 20. århundrede.[2]

Blandt danske mellemdistanceløbere finder man Annemarie Nissen, i 2023 danmarksrekordholder på 800 meteren.[3]

800-meterløbet består af to omgange rundt om en standard 400-meterbane og har altid været en konkurrence ved de olympiske lege. Det var inkluderet ved det første kvindelige baneløbsprogram i 1928, men blev suspenderet indtil 1960 pga. den udmattelse det påførte deltagerne. Uden fordelene ved moderne træning kunne mændene dengang løbe sig selv til fuldstændig udmattelse under konkurrencer.