Nattøj - Wikipedia, den frie encyklopædi
- ️Fri Sep 04 2009
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nattøj er tøj som er designet til at have på mens man sover. Typen kan variere efter årstiden så der anvendes tyndere eller mindre dækkende tøj i varme periode. Visse typer nattøj vælges for at appellere visuelt eller være erotisk udover deres funktionelle formål.
Nattøj inkluderer:
- Onesie - og andre alt-i-én beklædningstyper der minder om en bodystocking til spædbørn
- Babydoll - en kort løsthængende natkjole, der nogle gange er uden ærmer, som bruges af kvinder
- Chemise - når den bruges til at sove i. Minder om en babydoll men sidder tættere om hofterne
- Negligee - løsthængende sensuel natbeklædning for kvinder, de ofte er lavet af gennemsigtigt stof og har blonder.
- Nathue - en varm hue der kan bæres af både mænd og kvinder for at holde varmen.
- Natkjole - en løsthængende kjole til kvinder, der normalt er fremstillet af bomuld, silke eller nylon
- Natskjorte - en løstsiddende skjorte, der typisk er længere end en normal skjorte.
- Pyjamas - løstsiddende sæt tøj i to dele med bukser og skjorte, som bruges af begge køn og i alle aldre.
Andre typer tøj, der ofte bruges til at sove i inkludere bl.a. gymnastikshorts, t-shirts, undertrøjer og joggingbukser samt undertøj uden andet over. Det er heller ikke ualmindeligt at sove helt uden tøj.[1]

En amerikansk undersøgelse fra 2004 viste at 13 % af mænd sov i pyjamas eller andet nattøj, mens 31 % kun var iført undertøj, mens 31 % sov nøgne. Blandt kvinder sov 55 % i nattøj. De øvrige resultater ses i nedenstående skema:[1]
Type beklædning | Mænd (%) | Kvinder (%) | Alle (%) |
---|---|---|---|
Ingenting/nøgne | 31 | 14 | 22 |
Undertøj | 31 | 2 | 16 |
Natkjole/pyjamas | 13 | 55 | 34 |
Shorts/t-shirt | 21 | 25 | 23 |
Joggingtøj | 1 | 2 | 1 |
Andet | 3 | 1 | 2 |
Ved ikke | 1 | 1 | 1 |
En undersøgelse udført af BBC The Clothes Show Magazine i 1996 viste følgende for briternes påklædning ved søvn.[2]
% | Pyjamas | Ingenting | Undertøj | Natkjole | Andet |
---|---|---|---|---|---|
Kvinder | 37 | 17 | 9 | 33 | 4† |
Mænd | 6 | 47 | 22 | - | 25† |
†Det mest almindelige svar under "Andet" for kvinder var udendørs tøj og for mænd shorts.
- ^ a b "American Sex Survey" (PDF). ABC News. 2004. s. 26. Hentet 2009-09-04. Short Analysis here
- ^ "Sleepwear Survey". The Clothes Show Magazine. BBC Magazines. maj 1996.