Reggie Miller - Wikipedia, den frie encyklopædi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Reggie Miller | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlige data | |||
Fulde navn | Reginald Wayne Miller | ||
Fødselsdato | 24. august 1965 (59 år) | ||
Fødested | Riverside, Californien | ||
Statsborger | USA ![]() | ||
Bopæl | Riverside ![]() | ||
Sprog | Engelsk ![]() | ||
Klub information | |||
Højde | 201 cm | ||
Positioner | Shooting Guard | ||
Nuværendeklub | Pensioneret | ||
NBA draft | |||
| |||
Landshold 2) | |||
| |||
Noter: 2) Antal landskampe. Wikidata: Information med symbolet ![]() | |||
Reginald Wayne "Reggie" Miller (født 24. august 1965 i Riverside, Californien) er en pensioneret amerikansk basketballspiller, som tilbragte hele sin karriere i NBA, fra 1987 til 2005, som shooting guard for Indiana Pacers. Miller havde rekorden for flest tre-point scoringer nogensinde i NBA, men er nu overgået af Boston Celtics shooting guard Ray Allen. Desuden blev han udtaget fem gange til ligaens All-Star hold.[1]
I 2012 blev Miller optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.
Miller repræsenterede det amerikanske landshold i to omgange: Ved VM i 1994 var han med til at blive verdensmester,[1] og ved OL 1996 i Atlanta var han en del af det såkaldte Dream Team II. Amerikanerne vandt sikkert alle kampene i indledende pulje, og efter sejre over Brasilien i kvartfinalen og Australien i semifinalen sikrede de sig guldet med en 95-69-sejr over Serbien og Montenegro, der dermed fik sølv, mens Litauen fik bronze.[2]
Miller har medvirket i et par spillefilm, blandt andet Forget Paris (1995) og Uncle Drew (2018), i begge tilfælde i sin egenskab af basketballspiller.[3] Efter afslutningen af sin aktive karriere har han fungeret som tv-kommentator i forbindelse med sin sport.[1]
Miller stammer fra en rigtig sportsfamilie. Hans bror, Darrell, spillede professionel baseball, og hans søster, Cheryl, var også en stor basketballspiller og blandt andet OL-guldvinder i 1984.[1][4]
- ^ a b c d Reggie Miller, olympedia.org, hentet 1. februar 2024
- ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 1. februar 2024
- ^ Reggie Miller på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ Cheryl Miller, olympedia.org, hentet 1. februar 2024