da.wikipedia.org

Skælskørbanen - Wikipedia, den frie encyklopædi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Banens placering
Banens linjeføring

Skælskørbanen mellem Dalmose og Skælskør blev åbnet som statsbane i 1892 sammen med Slagelse-Næstved-banen, som den var sidebane til.

  • Åbnet: 15. maj 1892
  • Længde: 11,5 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinner: 22,5/37 kg/m
  • Maks. hastighed: 45 km/t
  • Nedlagt: 7. oktober 1950, herefter kun godstrafik til 1975

På den korte banestrækning kørte der altid kun ét tog ad gangen, så sikkerhedssystemet var meget enkelt. Banen var uindhegnet – ret usædvanligt for en statsbane.

SNNB M 4 und SVJ 1 mellem Skælskør og Dalmose

Mellemstationerne blev nedlagt, da persontrafikken ophørte i 1950.

  • Sønder Bjerge: Sønder Bjergevej 240

    Sønder Bjerge: Sønder Bjergevej 240

  • Tjæreby: Tjæreby Stationsvej 10

    Tjæreby: Tjæreby Stationsvej 10

  • Skælskør: Stationsvej 5

    Skælskør: Stationsvej 5

Efter godstrafikkens ophør i 1975 begyndte jernbaneentusiaster at samle materiel fra andre nedlagte baner og opstille det i Skælskør. I 1977 kørte det første veterantog på Skælskørbanen, og i 1978 blev foreningen Dalmose Skælskør Banen (fDSB) oprettet. Foreningen Omstigningsklubben, der var stiftet i 1973, drev om sommeren kørsel med sporvogne mellem remisen og havnepladsen i Skælskør. Og kørte for sidste gang i 2008 mellem Skælskør og Dalmose

I 2009 overdrog Banedanmark strækningen til Skov- og Naturstyrelsen. I 2011 blev skinnerne fjernet fra hovedparten af strækningen, hvormed kørslen med veterantog ophørte. Sporvognene sluttede kørslen 4. september og blev 1. oktober 2011 overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 10½ km af banestrækningen blev asfalteret og indgår i cykel- og vandrestien "Fodsporet", der også omfatter det meste af den tidligere Slagelse-Næstved-bane. Langs Fodsporet er der ridesti Dalmose-Tjæreby.

Hele banetracéet inkl. havnebanens er bevaret, i alt 12 km.

  • Tv. Fodsporet på Næstvedbanen. I græsset th. skimtes Skælskørbanens tracé

    Tv. Fodsporet på Næstvedbanen. I græsset th. skimtes Skælskørbanens tracé

  • Syd for Dalmose kommer Fodsporet ind på Skælskørbanens tracé

    Syd for Dalmose kommer Fodsporet ind på Skælskørbanens tracé

  • Fodsporet krydser Eggeslevlillevej

    Fodsporet krydser Eggeslevlillevej

  • Fodsporet forlader banetracéet inden stationsterrænet i Skælskør

    Fodsporet forlader banetracéet inden stationsterrænet i Skælskør

  • Skælskør Havnebanes tracé bag indhegning vest for Spegerborgvej

    Skælskør Havnebanes tracé bag indhegning vest for Spegerborgvej