Strudhætte - Wikipedia, den frie encyklopædi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En strudhætte er en kolhætte (lat. 'cucullus'), hætteslag, hættekrage eller munkehætte med lang hale, en strud (lat. 'cauda', hale), som er en poseagtig forlængelse af den øverste spids.
Kolhætten var i middelalderen et skulderslag med hætte, der sluttede stramt om hovedet og kunne have en kortere eller længere strud der hang ned ad ryggen. Hvor lang den på et tidspunkt blev, ses af folkevisens beretning om den enorme strud, dronning Margrete satte på den fangne kong Albrecht af Sverige, der havde forsaget denne moderne pynt til han kunne bære den som hele Nordens konge. Den var syet af femten alen vadmel:[1]
- "...
- Konning Albret han gaaer ad Kjøbenhavns Gade,
- hannem sømmer både Pris og Ære,
- Femten af de svenske Riddere
- den Strud monne efter ham bære.
- ..."[2]
Hætteslaget eller kolhætten kendes fra den gejstlige dragt og bæres endnu af munke. Forsynet med en strud blev den bevaret i studenternes standsdragt og skaffede dem tilnavnet per caudi, der levede endnu på Holbergs tid som skældsord. 1356 blev struden i Speyer normeret til 1½ alen.[1]
Strudhætter |
|
- "Hovedbeklædning" i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921) bind 11 side 791 af direktør Bernhard Olsen, 1836-1922
- "Dragt" i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917) bind 6, side 373 af Bernhard Olsen
- ^ a b "Dragt" i Salmonsen, bind 6, side 373
- ^ Flere vers : "Kvæðasavn" Arkiveret 4. november 2014 hos Wayback Machine fra Danshavn.org
- "Strudhætte", "Strud", "Kolhætte" og "Hætteslag" på Ordnet.dk
- "Dragtmønstre og beskrivelser" Arkiveret 28. august 2014 hos Wayback Machine fra DenReneMiddelalder.dk, blandt andet om strudhætter