da.wiktionary.org

dativ - Wiktionary

Dansk

Udtale

IPA: (hjælp) /ˈdaːˌtiv/, [ˈd̥æːˌtˢiwˀ]

Substantiv

dativ fælleskøn

(grammatik) Kasus, der markerer noget som værende et indirekte objekt.

Synonymer

hensynsfald

Bøjning

Oversættelser

Engelsk: dative ^(en)
Finsk: datiivi ^(en)
Fransk: datif ^(fr)
Færøsk: hvørjumfall ^(fo)
Græsk: δοτική ^(el)
Islandsk: þágufall ^(is) intetkøn
Italiensk: dativo ^(it) hankøn
Nederlandsk: datief ^(nl)

Portugisisk: dativo ^(pt) hankøn
Russisk: дательный ^(ru)
Spansk: dativo ^(es) hankøn
Svensk: dativ ^(sv) fælleskøn
Tysk: Dativ ^(de) hankøn

Kilder

"dativ" i Den Danske Ordbog