da.wiktionary.org

engel - Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk ἄγγελος (ángelos).[1]

Udtale

Substantiv

engel fælleskøn

  1. Ifølge biblen er engle guds sendebud
  2. (overført) retskaffen person

Bøjning

eller

Oversættelser

Kilder

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

engel hankøn

  1. engel

Bøjning

Kilder

  • engel“ i vanDale woordenboek

Tyrkisk

Udtale

  • IPA: /ɛnˈɟel/

Substantiv

engel

  1. forhindring, hinder
  2. handikap, en fysisk eller psykisk dysfunktion.

Bøjning