engel - Wiktionary
Dansk
Etymologi
Udtale
Substantiv
engel fælleskøn
Bøjning
eller
Oversættelser
Kilder
- ↑ "engel" i Den Danske Ordbog
Nederlandsk
Udtale
Substantiv
engel hankøn
Bøjning
Kilder
- „engel“ i vanDale woordenboek
Tyrkisk
Udtale
- IPA: /ɛnˈɟel/
Substantiv
engel
- forhindring, hinder
- handikap, en fysisk eller psykisk dysfunktion.