lex.dk

Folketingets Præsidium – Lex

  • ️Thu Oct 03 2024

Folketingets Præsidium er formandskabet for Folketinget. Det består af fem medlemmer. Udover tingets formand er det repræsentanter for de fire største partier, ud over det parti som formanden måtte tilhøre. Præsidiet er Folketingets daglige administrative ledelse. Møderne i Folketinget ledes enten af et medlem af præsidiet eller af en tingsekretær. Alle præsidiets medlemmer sidder også med i Folketingets Udvalg for Forretningsorden.