Ymer – Lex
- ️Thu Oct 03 2024
Ifølge den nordiske skabelsesberetning, fortalt i Snorres Edda, levede urjætten Ymer af at die koen Audhumbla. Det er dette motiv, som Kai Nielsen har givet form. Den fremtrædende placering, som Ymers kønsdele indtager, gav anledning til en længere offentlig debat, da sandstensskulpturen i 1913 blev placeret på torvet i Faaborg. I 1964 blev den afløst af en bronzestøbt udgave, der hurtigt blev blankslidt på et bestemt sted.
Ymer er urjætten, det første skabte væsen i nordisk mytologi. Han omtales i en række eddadigte, fx Vølvens Spådom og Grímnismál, og udførligere i skabelsesberetningen i Snorre Sturlusons Edda.
Faktaboks
-
Navnet er på norrønt Ýmir. Det kommer af indoeuropæisk *jémos 'tvekønnet, tvilling', hvoraf også sanskritnavnet på den indiske dødsgud Yama kommer. Muligvis er latin geminus 'tvilling' også beslægtet.
Ifølge Snorre opstod Ymer, idet heden fra Muspelheim og rimen fra Niflheim mødtes i gabet Ginnungagab. Koen Audhumbla nærer ham med sin mælk. Ymer er stamfader til rimtursernes jætteslægt. De fødes af hans armhuler og ved, at hans ene ben avler med det andet.
Aserne Odin, Vile og Ve dræber urjætten, og af hans krop former de kosmos – den velordnede verden. Hans blod bliver til vandene, kroppen til jorden, knoglerne til bjergene, hans kranium til himmelhvælvingen og hans hjerne til skyer. Som værn imod jætterne opfører aserne borgen Midgård, bygget af Ymers øjenbryn.
Ymers indoeuropæiske baggrund
Navnet Ymer går tilbage til et indoeuropæisk ord, der betyder 'tvilling; tvekønnet'. Han så at sige skaber sig selv og kan avle med sig selv. En sådan forestilling om et tvekønnet urvæsen, en kaosmagt, er vidt udbredt og findes fx i den indiske mytiske forfader Yama (eller Yima), hvis navn kommer af den samme ordrod.
Forestillingen om, at urvæsenet dræbes og bruges som kosmiske byggesten, ses også i fx den indiske myte om Purusha, hvor den hierarkiske samfundsstruktur oprettes af urvæsenets kropsdele.
Mellem kaos og kosmos
Ymer er et tegn på den tætte sammenhæng mellem kaos og kosmos. Uden kaos, intet kosmos. Denne sammenhæng ses også i religioners riter, hvor kaos truer, men også er den løsslupne festrus, der er forudsætningen for gendannelsen af kosmos.
Læs mere i Lex
Kommentarer
