350 (Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XI. Stavanger Amt (1888))

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J 350

XI. Stavanger amt.

paa Xese. Øverland og Tangeneset. bautastene ved kirkegaarden og paa
Sandsgaard. Af oldsagfund kjendes kun et enkelt af jernsager fra den
yngre jernalder. — Paa Leiranger i herredets sydvestlige del, efter
hvilken gaard den gamle skibrede havde navn, tindes levninger formentlig
af et muret langskibsnost, omtrent 33 m. langt og 9 m. bredt; de ligger
i nærheden af en poll, som kaldes Søilen. hvilken danner en fortrinlig
havn. men hvis trange indlob nu kun ved høivande kan passeres.

Paa det oftere nævnte Serstrand strandsted dreves i det 16de og 17de
aarhundrede en ikke ubetydelig fremmedhandel, hvortil de indre
fjorddistrikters skovrigdom dengang gav anledning. Tommerhandelen var
nemlig paa den tid (indt’l de almindelige kjøbstadsprivilegier af 30 juli
1662) fuldkommen fri, og skotterne, tildels ogsaa hollænderne, indfandt
sig her for at kjøbe tømmer og bord, medens de samtidig forsynede
indbyggerne med deres fornødenheder Af hensyn hertil oprettedes ved
resk. 11 juni 1637 det saakaldte Ryfylke toldsted paa Xerstrand, ved
hvilket var ansat en tolder og en toldbetjent, men som igjen blev
ophævet i 1687. skjønt det faa aar i forveien, ved resk. 15 okt. 1674. var
bleven forordnet, at det fremdeles skulde »ved magt blive, til
trælast-og bondehandel«. Her foregik en ikke ubetydelig omsætning. Fra 1664 af
kom efter middeltal 30 å 35, enkelte aar endog 43 til 50 fremmede,
fornemmelig skotske, skibe for at indtage ladning, og i aarene 1668—70
udførtes der (ifølge Kraft) fra stedet i gjennemsnit aarlig 53,032 stkr.
furu-bord, 1168 bjælker, 125 favne birkeved, 23.100 juifers. 13,396 to alen
lange birkestykker, 26.300 ege- og furustaver og 13 872 baandstager.
forliden skibsbygningstømmer og smaalast Senere aftog trælasthandelen,
men den blev tildels erstattet af dec voksende hummerudskibning, og i
begyndelsen af det 18de aarhundrede ansaaes stedet fremdeles for at
være af nogen vigtighed, hvorfor det ogsaa i 1704 blev besøgt af kong
Frederik den fjerde; endnu i 1745 var det ifølge de Fine beboet af 50
familier.

Sjernerø herred [3 7.44 km-, 828 indb.] bestaar udelukkende
af øer i Boknfjorden, liggende mellem Xerstrand i N, Jelse og
Hjelmeland i 0, Fister og Finnø i S samt Bokn i V. Omtrent
halvdelen af arealet falder paa den betydelige Oinbo (58,09 km2),
hvis vestlige tredjedel, nøiagtig 19,74 km2, tilhører dette herred.
Den egentlige Sjernerø-gruppe ligger lidt længere mod V, adskilt,
fra Ombo ved den 2 km. brede Gabafjord, og bestaar af et stort
antal mindre øer og holmer, af hvilke kun de syv største, nemlig
Bjergøen (6,74 km2), Kirkeøen (5,15 km2), Talgø (1,58 kiil2),
Hille (l.io km2), Helgøen (0,8i km2), Tjul (0,64 km2) og Aubø
(0.50 km2), er beboede. Det gamle navn var Sjörn (i genitiv
Sjar-nar), der dog fra først af maaske kun har betegnet en enkelt af
gruppens øer, og da vel snarest Kirkeøen *). Herredet er anneks-

*) Herredets navn har tildels været skrevet Stjerne ro idet man har
ment. at »forfædrene har efter syvstjernen paa himlen givet disse
øer navn (de Fine). Da imidlertid dette kun er en feilagtig
skrivemaade, bortfalder ogsaa støtten for den formodede afledning. Den
nuva rende bygdeudtale er sjydnarøiadn .