Portal 8 - 2005
- ️Slots- og Ejendomsstyrelsen
Velkommen til portal
Med overtagelsen af de danske retsbygninger får Slots-ogEjendomsstyrelsen tilført en lang række spændende ejendomme, som er både historisk og arkitektonisk interessante. Arbejdet med disse ejendomme ligger således i god forlængelse af de kompetencer, vi har opbygget fra arbejdet med historiske slotte og kontorbygninger. Men retsbygninger byder også på nye udfordringer, da de danner ramme om en nutidigfunktion, som stiller særlige bygningsmæssige krav. Portal fortæller i dette nummer om de spændende retsbygninger.Vi sætter i bladet også fokus på en stor og meget original udsmykning af Provianthuset på Slotsholmen i København. Udsmykningen, som har været 14 år undervejs, er kunst-neren Hans Christian Rylanders personlige version afDanmarkshistorien.I bladet kan du desuden læse om tilblivelsen af en ny kulissefabrik til Det Kongelige Teater, og om hvordan FrederikVIII’s Palæ på Amalienborg sættes i stand som fremtidigbolig og repræsentation for kronprinsparret.God læselyst
Carsten Jarlov
Med værdier skal retsbygninger bygges
1. januar 2005 overtog Slots-og Ejendomsstyrelsen ejerskabet af de danske retsbygninger. Med overtagelsen får styrelsen tilført godt 100.000 kvadratmeter fordelt på 100 bygninger, hvoraf mange er både historisk og arkitektonisk interessante.af Trine Frederiksen . Foto: Simon Ladefoged · Station 1 · Jørgen Rotzow og Domstolsstyrelsen Dørhåndtaget sidder i hovedhøjde og døren er næsten tre meter høj. Det er bestemt ikke en tilfældighed, men et bevidst virkemiddel, som signalerer, at her står magten og du er en lille person. Sådan beskriver arkitekt Lars Coling indgangspartiet ved Københavns Byret. Han forklarer, at der især med de gamle retsbygninger er tænkt meget over de virkemidler, der ligger i arkitekturen, og på den led skiller retsbygningerne sig meget ud fra andet byggeri. Lars Coling kender de danske retsbygninger, da hans Firma Holm & Grut Arkitekter i øjeblikket udfører bygningssyn på de ikke fredede retsbygninger landet over.
Ny ejer
Frem til 1. januar 2005 blev de danske retsbygninger varetaget af Domstolsstyrelsen. Fra og med den dato overgik ejerskabet af de ca. 100 danske retsbygninger til Slots-og Ejendomsstyrelsen. Domstolsstyrelsen går således fra at være ejer til at være lejer, og Slots-og Ejendomsstyrelsen får, foruden en ny stor kunde, tilført godt 100.000 interessante kvadratmeter. Som en del af ejerskabet er det fremover Slots-og Ejendomsstyrelsen, som sørger for udvendigt vedligehold, bygningsdrift og huslejeadministration. En stor del af retsbygningerne i Danmark er bygninger med flere hundrede års historie bag sig. På dette område byder retsbygningerne på en udfordring, som ligger i god forlængelse af det arbejde, Slots-og Ejendomsstyrelsen udfører i de historiske slotte og kontorbygninger.Vi får med retsbygningerne stillet en opgave, som på mange måder minder om det øvrige arbejde, vi udfører. Men en af udfordringerne i forhold til retsbygningerne lige nu er at få et overblik over de mange kvadratmeter, vi har fået tilført. Der findes retsbygninger i de fleste egne af landet, og mange af ejendommene er stærkt bevaringsværdige. I det arbejde bruger vi den kompetence, vi har opbygget fra de historiske slotte og kontorbygninger, vi også beskæftiger os med, siger Slots-og Ejendomsstyrelsens driftschef Erik Als. |
Københavns Byret, Nytorv, 1450
København K I begyndelsen af juni 1795 fik en af tidens førende arkitekter C.F. Hansen til opgave at bygge et nyt rådhus, da en omfattende brand året forinden havde hærget København. Han udarbejdede planerne til rådhuset i den strenge nyklassicistiske stil, som var moderne dengang, men som måske mest af alt passede til den funktion, som bygningen endte med at få – som Københavns domhus. Den 28. september 1805 lagde kronprinsen, den senere Frederik 6., grundstenen til det nye rådhus på vegne af sin far Kong Christian 7. Tre år senere, den 9. august 1808, holdt man rejsegilde for den smukke bygning, der den dag i dag står, som et kulturhistorisk mindesmærke og et vartegn i byrummet. |
| Retten i Svendborg,
Tinghusgade 43, 5700 Svendborg Den gamle retsbygning i Svendborg er udvidet med en moderne halvrund tilbygning og den gamle bygning er efterfølgende renoveret. Tilbygning og renovering har betydet, at alle funktioner nu er samlet i énog samme bygning |
 |
Ejendomme på Færøerne og Grønland
Retsbygningerne tilfører således Slots-og Ejendomsstyrelsen en række vedligeholds- og driftsopgaver, som er beslægtet med de eksisterende, men som noget nyt udvider styrelsen det geografiske arbejdsområde til også at omfatte Færøerne og Grønland. Vi synes, at arbejdet med retsbygninger er utrolig interessant, og vi er meget glade for den positive modtagelse vi får, når vi besøger retterne rundt i landet. Vi har tidligere brugt vores bygningsmæssige kompetencer på Færøerne i et samarbejde med Domstolsstyrelsen, mens Grønland er et helt nyt og meget spændende område for os, forklarer Erik Als.Vigtig signalværdi
Selvom nogle af retsbygningerne er placeret i meget fjerne egne af det danske rigsfællesskab, har de alle en vigtig fællesnævner: Ejendommene skal signalere nogle bestemte værdier overfor omverdenen. Retterne har en væsentlig funktion i samfundet, og der skal være en vis værdighed, når man kommer i retten og en sag skal finde sin endelige afgørelse ved den 3. statsmagt. Vi kan ikke leve med, at retten bor oven på supermarkedet, og at bygningerne på den led kommer til at ligne en inferiør instans, fastslår Domstolsstyrelsens direktør Bent Kleist Carlsen.Historisk byggeri møder nutidige krav
Foruden at være historiske og smukke ejendomme, som udstråler værdighed, skal retsbygninger i dag også leve op til en række krav, som moderne retspleje stiller. En af de store udfordringer særligt ved de historiske ejendomme er derfor at få tilpasset dem, så de lever op til en række praktiske krav, som handicapadgang og separate ventefaciliteter for vidner og anklagede. I mange af de gamle bygninger begrænser ventefaciliteterne sig eksempelvis til gangarealer og forhaller, og det er ikke tilfredsstillende, mener Bent Kleist Carlsen: Ventefaciliteterne er meget vigtige. Det handler om tryghed og sikkerhed for de mennesker, som bruger retten. Det at møde som vidne opleves af mange mennesker som ganske belastende. Det kan være en meget voldsom oplevelse for et voldsoffer at stå ansigt til ansigt med den tiltalte. Det er voldsomt nok i sig selv at skulle forklare i retten, hvordan man er blevet slået ned. Men skal man så oven i købet sidde og vente ude på gangen med vedkommende, der har gjort det, så opleves det meget hårdt, understreger han. Bent Kleist Carlsen vurderer, at en mulig reform af retskredsene, hvor en stor del af kredsene lægges sammen, kan være en af de faktorer, som kan sætte skub i udviklingen. De ejendomme, som kan opfylde funktionskravene til retsbygninger i dag, kan udvikles og moderniseres, og de ejendomme, som ikke længere er egnede til formålet, kan eventuelt bruges til andre statslige institutioner eller i sidste instans afhændes.Retten i Tårnby, Blåklokkevej 4, 2770
Kastrup
Med retten i Tårnby har det været
intentionen at skabe en bygning, som fremtræder lys og
åben i forhold til omverdenen. Men samtidig har det
været et afgørende krav, at bygningen kan fungere
som en værdig ramme om de ofte konfliktfyldte handlinger,
som foregår i bygningen. Bygningen er opdelt i fire
længer, som er placeret i en krydsform. Længerne
indeholder rettens forskellige afdelinger: Retssekretariat med
retssale og venterum for anholdte, fogedret, skifteret samt
kantine. Den 1300 kvm. store bygning er tegnet af arkitekterne
Dorte Mandrup-Poulsen og Niels Fuglsang, og blev indviet i
2001.
 |
Østre Landsret, Bredgade 59, 1260
København K Østre Landsrets bygninger har siden opførelsen været anvendt til mange forskellige formål. Hovedbygningen skulle oprindelig anvendes som operahus, men blev det kun i perioden fra 1702 til 1708. I årene 1720-1884 har bygningen været brugt som akademi for land- og søkadetter og som almindelig kaserne. I 1768 gennemgik huset en omfattende ombygning, hvor arkitekten C.F. Harsdorff forsynede det med tre regulære etager i stedet for to og ombygede facaderne, så vinduerne passede til den nye etageinddeling. Ved Christiansborgs brand i 1884 flyttede Rigsdagen midlertidigt ind i byggeriet og blev der indtil 1918. På grund af pladsmangel opførtes i 1902 havebygningen, som er tegnet af arkitekt Martin Borch. I en periode i 1918, da den spanske syge hærgede landet, blev bygningerne brugt som nødlazaret for marinens syge. Siden 1919 har bygningerne dannet ramme om landsretsfunktionen. |
De danske retsbygninger udgør et areal på ca. 100.000 km2. Med retsbygningerne øges Slots-og Ejendomsstyrelsens samlede portefølje af kontorejendomme med 20% til ca. 650.000 km2.
Rumklang og gulvtæpper
Retssalen er en retsbygnings hjerte og centrum for vigtig kommunikation. Derfor er det også uhyre vigtigt, at de implicerede parter i en retssag tydeligt kan høre, hvad der bliver sagt i salen, og at intet fortaber sig i dårlig akustik. Noget så banalt som at fjerne et oprindeligt gulvtæppe fra de højloftede gamle rum, kan derfor have alvorlige konsekvenser, og tydeliggøre det dilemma, som opstår, når historisk byggeri skal tilpasses moderne krav. Et nutidigt krav til retssalene er, at de er lette at rengøre, og derfor er en stor del af de gulvtæpper, som oprindelig har ligget i salene blevet fjernet og erstattet med linoleum, som er meget rengøringsvenligt. Men idet man fjerner gulvtæppet påvirker det akustikken i så høj grad, at det kan være svært at kommunikere i retssalen. Det lyder banalt, men et gulvtæppe kan i denne sammenhæng have stor betydning for, hvordan det pågældende rum fungerer, siger arkitekt Lars Coling, som er med til at rådgive retskredsene om, hvilke materialer der kan matche de krav, der er til bygningernes unikke funktion.Aftalen mellem Domstolsstyrelsen og Slots-og Ejendomsstyrelsen er baseret på reformen af statens ejendomsadministration (SEA-refor-men). Overdragelsen af ejendommene er et led i bestræbelserne på at strømline statens ejendomsadministration og gøre den mere effektiv ved at synliggøre omkostningerne, og i højere grad give brugerne mulighed for i at koncentrere sig om deres kerneopgaver.
Moderne byggeri
Størstedelen af de danske retsbygninger har en lang historie og mange retshandlinger bag sig. Blandt de ældste er Østre Landsret i København, som er mere end 300 år gammel. Men blandt retsbygningerne findes også moderne byggeri. Retten i Tårnby er et godt eksempel på, hvordan en moderne retsbygning i sit udtryk og form adskiller sig meget fra de mere imposante historiske bygninger. Retten i Tårnby er tegnet af arkitekterne, Dorthe Mandrup-Poulsen og Niels Fuglsang, og blev indviet i foråret 2001. -Den moderne nybyggede retsbygning udtrykker ligesom de historiske retsbygninger værdier. I dag vil vi gerne være åbne og i dialog med samfundet, så retten i Tårnby er et eksempel på, at vi i dag lægger vægt på åbne, funktionelle og værdige rammer, når vi bygger nye retsbygninger. Bygningen udtrykker på den led nogle af de værdier, vi gerne vil stå for i dag, og som adskiller sig meget fra det en historiske bygning, som Københavns Byret udtrykker. Den er jo smuk for sin tid, men sådan ville vi nok ikke bygge i dag. Selve mangfoldigheden i de mange forskellige retsbygninger vi har i dag er noget vi bør værne om, men det er klart, at de gamle bygninger af og til bryder med vores ønsker om funktionalitet, forklarer Bent Kleist CarlsenKulisseproduktion i nye klæder
Den 22. november sidste år dannede B&W’s gamle svejsehal på Refshaleøen i København ramme om en begivenhed med deltagelse af blandt andre finansminister Thor Pedersen. Anledningen var, at Slots-og Ejendomsstyrelsen begyndte omdannelsen af den 300 meter lange industribygning til en moderne produktionshal for Det Kongelige Teater. Det sidste skib forlod Gammel Svejsehal i 1996, men når sommeren går på hæld i 2005 vil bygningen atter summe af aktivitet, når produktionen genoptages. Til den tid vil det dog ikke være skibe, der skal bygges, men kulisser til Det Kongelige Teater. af Jacob Holst Andersen . foto: Thomas Rahbek . Freddy Tornberg
At lave scenografi for Det Kongelige Teater involverer en masse mennesker på tværs af forskellige håndværk. I dag produceres kulisser i Tordenskjoldsgade og på Prags Boulevard i København. På de to adresser arbejder malere, snedkere, konstruktører og tapetserere på kulisserne til de mange forskellige forestillinger, Det Kongelige Teater opfører. Kulisseproduktion kræver et tæt samarbejde mellem produktionsfolkene og scenerne – og så kræver det plads. Opførelsen af Operaen og det kommende skuespilhus på Kvæsthusbroen betyder, at der i fremtiden skal produceres et stort antal kulisser til de mange forestillinger, og derudover bliver kulisserne større på de nye scener. For eksempel er den fleksible sceneåbning på Operaen op til 16 gange 12 meter, hvilket er dobbelt så stort som sceneåbningen på teatrets Gamle Scene. Så store kulisser kræver tilsvarende store produktionsfaciliteter. Faciliteter, som Det Kongelige Teater i dag ikke er i besiddelse af. Det blev derfor besluttet at opføre en ny bygning til produktionen og lade bygningen høre under SEA-reformen. Det blev dermed Slots-og Ejendomsstyrelsen, som fik til opgave at opføre og drive bygningen.
Kæmpesøjler til Aida
Behovet for mere plads til kulisseproduktionen har været der et stykke tid, og det kom tydeligt til udtryk for nylig, da scenografien til operaen Aida skulle produceres. I stykket indgår 7 søjler på hver 2,70 meter i diameter og 10 meter i højden. Så store kulisser vil aldrig kunne huses i de nuværende produktionsfaciliteter, og meget af scenografien til Aida er derfor blevet produceret af forskellige eksterne leverandører. Produktionschef på Det Kongelige Teater Jens Refslund Christensen forklarer, hvorfor det er vigtigt, at produktionen af scenografi er samlet på ét sted. Vi kan ikke længere på en rationel måde producere scenografi i vores nuværende rammer. Slet ikke nu, hvor vi skal producere til Operaen. Hvis vi hele tiden skal splitte produktionen op på grund af pladsmangel, kan vi ikke opretholde et rationelt workflow. Det vil skabe alt for mange flaskehalse og for meget spildtid. Derudover kræver produktionen af kulisser til Operaen tekniske faciliteter, blandt andet løfteudstyr, som vi ikke råder over i dag.
Velegnet svejsehal
For at sikre de rette rammer for den
fremtidige kulisseproduktion gik Slots-og Ejendomsstyrelsen
sidste år i gang med at finde et egnet sted til Det
Kongelige Teaters nye kulisseproduktion. Efter en grundig
research på ejendomsmarkedet blev Gammel Svejsehal på
Refshaleøen – det tidligere B&W-skibsværft
– fundet mest egnet. Bygningen ligger i nærheden af
teatret på Kongens Nytorv, Operaen på Dokøen
og det kommende skuespilhus på Kvæsthusbroen.
Lastvognstog transporterer et stort antal kulisser fra
produktionen til scenerne, og det er derfor
hensigtsmæssigt, at der er en kort afstand mellem
produktionen og scenerne. Derudover har afstanden stor betydning
for produktionens tilhørsforhold til Det Kongelige Teater
og for dialogen mellem medarbejderne. -Det er utrolig vigtigt for
os at være tæt på scenerne. Når
scenografien til en forestilling skal skabes, er der altid
undervejs en masse tilpasninger i en tæt dialog mellem
scenerne og værkstederne. Den dialog ville blive
besværliggjort, hvis vi blev amputeret fra scenerne.
Derudover er det vigtigt for medarbejderne at mærke, at vi
er en fast integreret del af teatret og ikke en løsrevet
produktionsfabrik i et afsidesliggende industrikvarter, siger
Jens Refslund Christensen.
Et imponerende rum
Udover at ligge tæt på
scenerne har Gammel Svejsehal også den rette
størrelse til at rumme de mange kulisser. Dimensionerne er
enorme. Det er sjældent, at man ser et rum, der er 300
meter langt, og hvor man skal knibe øjnene sammen for at
se fra den ene endevæg til den anden. Gammel Svejsehal
fylder det samme som 10 parcelhusgrunde og alene i
lagerkapacitet, vil bygningen kunne rumme kulisser til cirka 100
forestillinger.Bygningen skaber den rette sammenhæng
Da Slots-og Ejendomsstyrelsen havde købt ejendommen, udskrev styrelsen en projektkonkurrence, som resulterede i fem spændende og visionære projekter. Da projekterne var gennemgået, faldt valget på totalentreprenøren Hoffmann med Dorte Mandrup Arkitekter og ingeniørfirmaet Cowi som underrådgivere.Jens Refslund Christensen udtrykker stor tilfredshed med vinderprojektet: -Det valgte projekt er den helt rigtige løsning for os. Det skaber en god integration mellem alle ansatte. Der er taget hensyn til, at der skal være respekt omkring de enkelte fagområder, men vi er stadig meget tæt på hinanden. Og det er vigtigt. Det er et teamarbejde at få en forestilling op at stå, hvor ingen kan undværes. Folk bliver koblet på i forskellige faser, og det gælder om at få det hele til at smelte sammen. De nye rammer vil understøtte den arbejdsform på den helt rigtige måde. Og så får vi nogle nye faciliteter – blandt andet eget smedeværksted og en montagehal, som vil give os nogle helt nye muligheder i produktionen.Byggeperiode på ti måneder
Når den færdige bygning afleveres til Det Kongelige Teater i august 2005, vil der være gået ti måneder fra byggestart. For et byggeri af denne kaliber er der tale om en kort byggeperiode. Projektleder i Slots-og Ejendomsstyrelsen, Claes Brylle Hallqvist har følgende forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre:-Der er flere faktorer, som skal være til stede for, at en så kort byggeperiode er mulig. Man skal naturligvis være i besiddelse af den rette bygning, og rammerne skal være til stede i den eksisterende lokalplan for området. Derudover er det nødvendigt at have et meget tæt samarbejde og en gensidig forståelse mellem Det Kongelige Teater og Slots-og Ejendomsstyrelsen. I den proces har det været en stor fordel, at Det Kongelige Teater er en meget professionel bygherre, som er gearet til byggeri. De har jo lige været igennem et stort byggeri med Operaen og er nu i gang med det nye skuespilshus. De har derigennem en stor forståelse for vigtigheden af, at beslutninger træffes hurtigt og ikke omgøres undervejs i projektet. Endelig er det afgørende at arbejde sammen med et engageret totalentreprenørteam, som kan se mulighederne i et gammelt skibsværft, og som også har forståelse for vigtigheden af en hurtig, smidig og tillidsfuld beslutningsproces. Når disse ting spiller sammen, kan det lade sig gøre at gennemføre byggeriet på ti måneder.Man må tale i tidens sprog
af Peder Lind Pedersen . foto: Henning Hjorth . Mats Bäcker 2004Teatermuseet i Hofteatret genåbnede i december 2004 efter renovering af de fysiske rammer. Men ligesom bygninger og lokaler skal også formidling til publikum af og til fornyes. Her fortæller museets direktør Ulla Strømberg om vedvarende at skabe opmærksomhed med nye tiltag, om fidusen ved at kombinere sit hovedemne med noget helt andet – og om nødvendigheden af at tale i tidens sprog. Det handler om at tiltrække nyt publikum, og det gør man ikke, hvis det er ”fru Heibergs strømpebånd det hele”.
Alle kender Christiansborg. Men langtfra alle ved, at der kun få meter fra Folketingets sal findes en af kongerigets ældste teaterscener, hvor Christian VII, Caroline Mathilde og Johan Struensee har deltaget i maskerader, hvor H.C. Andersen har været balletelev, og hvor Johanne Luise Heiberg og grevinde Danner har modtaget danseundervisning. Ulla Strømberg, der i 2002 satte sig i direktørstolen, kan opregne flere grunde til, at Teatermuseet er noget særligt: Det ligger lige ved demokratiets hjerte, det er en del af en arkitekturhistorisk perle, Ridebaneanlægget fra det første Christiansborg, og så er det ikke bare et museum, men et rigtigt teater, der kan bruges – med sal, scene og stole. Trods de fornemme og stemningsmættede rammer er der mange, som slet ikke ved, at stedet eksisterer. Men det bekymrer ikke Ulla Strømberg. Som lægprædikant kan man ikke ønske sig noget bedre end en masse endnu ikke frelste mennesker, ler museumsdirektøren. Det er jeg ikke bange for, tværtimod, men der ligger en opgave, medgiver hun.
Gode historier
Hvordan den opgave skal løses, har Ulla
Strømberg gjort sig mange tanker om. Udfordringen er ikke
mindst at nå bredere ud end til det trofaste kernepublikum,
som hun beskriver som veluddannede kvinder over 50 med overskud
og en vidunderlig appetit på at blive klogere. Ulla
Strømberg sætter stor pris på dette publikum
men drømmer også om, at de næste generationer
skal med. ”Om vi så skal sætte Mads Mikkelsen i
en glasmontre, skal vi have yngre folk ind”, fastslår
Ulla Strømberg, der som mangeårig journalist i
Danmarks Radio kender betydningen af at være i rampelyset.
Medieomtale er et must, og den får man ifølge den
scenevante direktør ved, at man hele tiden har en historie
at fortælle. Det har Teatermuseet bl.a. i kraft af, at det
kontinuerligt danner rammen om forskelligartede
særarrangementer, ofte med attraktive kunstnere. -Det er
vigtigt at få redaktionel omtale, men for at få det,
skal man have en god historie at fortælle, man skal have
underholdning og oplevelser. Vi har haft Den Kongelige Ballet,
hvor dr. phil. Erik Aschengreen fortæller og solodanser
Thomas Lund demonstrerer trinene. Vi har haft Ghita Nørby,
Musica Ficta og også mindre kendte musikere, som spiller i
åbningstiden.
Dobbelt tema
Selvom udgangspunktet er teaterhistorien,
sørger Teatermuseet næsten altid for at
tilrettelægge arrangementerne, så de ikke alene
appellerer til den snævre teaterinteresse. Teaterhistorien
sættes i relation til fx kunst, arkitektur, mode eller for
den sags skyld et royalt tema. Ved hele tiden at have det ene ben
i teateret og det andet ben i noget andet, har Teatermuseet
mulighed for at holde fast i kernen samtidig med, at nyt publikum
med forskellige interesser kan tiltrækkes. Skal man tro
Ulla Strømbergs lille private publikumsanalyse, er denne
strategi især relevant, når hovedemnet er teater:
-Publikum, der interesserer sig for teater, går i teater.
De læser ikke om teater, og de behøver heller ikke
at se på ting om teater. Kunstpublikummet er helt
anderledes teoretisk og vil gerne læse om og høre om
kunst. Og dem, som interesserer sig for arkitektur, er meget
samfundsorienterede. Teatermuseet forsøger netop at
tiltrække mennesker med interesse for kunst eller
arkitektur. Museet har nemlig meget at tilbyde disse grupper
ifølge Ulla Strømberg. Både billedkunsten og
arkitekturen lever i dette sted. Det er et arkitektonisk
interessant sted, og vi har mange væsentlige
billedkunstneriske genstande. Fx har vi 15 større
pasteller af P.S. Krøyer, som er ukendte for
kunsthistorikerne. Ulla Strømberg glæder sig til at
vise pastellerne frem, når udstillingen
”Krøyer og Teatret” åbner den 15. marts
2005.Man må tale i tidens sprog
Også hvad de permanente udstillinger angår, er man nødt til at forny sig fra tid til anden. Ifølge Ulla Strømberg er der en forældelsesfrist indbygget i alt, hvad der er visuelt, men som ikke er egentlig kunst. Kunsthåndværk, bogomslag og avisforsider er eksempler, som de fleste vil kunne nikke genkendende til, men også museers udstillingspraksis forandrer sig med jævne mellemrum, forklarer teaterdirektøren.- Det handler om, hvor sedlerne skal sidde, hvor langt der skal være mellem den ene og den anden ramme. Vi vil ikke være hengemte, vi vil være i tiden men fortælle om fortiden – og nutiden – i tidens sprog. Vi er for små til at opfinde noget, men vi skal være på pletten, siger Ulla Strømberg, som angiver tre til fem år som estimat for visuel holdbarhed og som derfor ikke vil lægge en varig strategi for Teatermuseets udstillingsprofil.
- Man må tale i tidens sprog, og det er i disse år en kombination af det minimalistiske og det oplevelsesmættede.
Samarbejde på Slotsholmen
Er den store koncentration af kulturseværdigheder på Slotsholmen en fordel eller en ulempe for museet? Hjælper det med at trække folk til, eller drukner det? Endnu hjælper det ikke, fordi vi ikke er gode nok til at samarbejde. Mit ønskebillede er Værnedamsvej på Frederiksberg, hvor der tidligere lå slagter efter slagter. De samarbejdede, og man vidste, at skulle man have en ordentlig gås, kunne man tage til Værnedamsvej og gå fra den ene slagter til den anden. På samme måde er det fantastisk, at man kan mødes på Slotsholmen og gå på Nationalmuseet, se lidt køkkener og lidt ruiner, heste og kareter, og så ligger der et hofteater. Men vi skal samarbejde, understreger Ulla Strømberg, som drømmer om et klippekort, en endagsbillet til Slotsholmen, et fælles informationskontor med en god café og en boglade. Vi små museer har mest brug for samarbejdet, men så kan vi måske komme med noget, som de andre ikke har, pointerer museumsdirektøren, der finder idéen om et samlet fokus på Slotsholmens seværdigheder oplagt. Og samarbejdet bliver der. Siden dette interview er en række kulturinstitutioner på Slotsholmen gået sammen om billet- og markedsføringssamarbejde i anledning af Kulturarvsstyrelsens nye landsdækkende arrangement Historiens Dag den 22. maj 2005. Hvad Teatermuseet og samarbejdspartnerne på Slotsholmen arrangerer på dagen, vil blive meldt ud i løbet af foråret. Besøg fx www.teatermuseet.dk eller www.ses.dk/christiansborg.
KULTURARV TIL KRONPRINSPARRET
af Peder Lind Pedersen . Foto:
Roberto Fortuna
1996 blev Dronningens gæstepalæ, Christian
VII’s Palæ, indviet efter en gennemgribende
indvendig og udvendig restaurering. Nu er tiden kommet til et
andet af Amalienborgs palæer: Frederik VIII’s
Palæ. Bygningen skal rumme bolig, repræsentation
og arbejdspladser for Kronprinsparret. Palæet skal desuden
rustes til en gang i fremtiden at kunne fungere som residens for
landets konge.
I gennem de næste fem år skal Slots-og
Ejendomsstyrelsen stå i spidsen for arbejdet med at
sætte Frederik VIII’s Palæ, også kaldet
Brockdorffs Palæ, i stand. Arbejdet foregår i
tæt dialog med Hoffet og palæets kommende brugere.
-En af de store udfordringer bliver at skabe et moderne og
funktionelt hus, som lever op til nutidens krav, samtidig med at
det unikke udtryk af et stykke dansk kulturarv bevares,
fortæller projektleder i Slots-og Ejendomsstyrelsen Kasper
Jacoby. Den udvendige istandsættelse er påbegyndt og
omfatter først og fremmest et nyt tegltag og en
restaurering af de ca. 250 år gamle vinduer.
Istandsættelsen blev besluttet i maj 2004, da Folketingets
Finansudvalg tiltrådte et aktstykke fra Finansministeriet.
Der er sat 126,3 mio. kr. af til den samlede
istandsættelse, heraf udgør den indvendige
restaurering 103,0 mio. kr. og den udvendige 23,3 mio. kr. Den
indvendige istandsættelse koncentrerer sig om tre
hovedområder. Bygningens overordnede disponering og
indretning skal tilrettelægges, så den bedst muligt
understøtter de nye funktioner i palæet. De
historiske lokaler, især de repræsentative, skal
restaureres med respekt for bygningens særlige kulturelle
værdier – og endelig skal der inden for disse rammer
indrettes en funktionel og nutidig bolig, opridser Kasper Jacoby.
Efter et stort anlagt EU-udbud, hvor 25 rådgiverteams
konkurrerede om opgaven, udpegede Slots-og Ejendomsstyrelsen i
september 2004 arkitektfirmaet Arkitema, som styrelsens
totalrådgiver igennem hele forløbet. Arkitema har i
denne sammenhæng allieret sig med to underrådgivere:
Erik Einar Holms Tegnestue, som har ekspertise inden for
restaurering og ombygning af kulturhistoriske bygninger, og
Rambøll, som er den ingeniørmæssige kapacitet
på opgaven.
Balancen mellem fornyelse og bevaring
Restaurering af en
kulturhistorisk bygning med henblik på fremtidig brug vil
ofte rumme en indbygget konflikt. På den ene side er der et
behov for at benytte bygningen i overensstemmelse med nutidens
krav, og på den anden side skal man også bevare det
historiske vidnesbyrd for fremtidige generationer. -Det er et
klassisk dilemma, som også vil gøre sig
gældende for Frederik VIII’s Palæ,
fortæller arkitekt Henrik Olsson fra Slots-og
Ejendomsstyrelsen. Bygningen skal på den ene side
være en moderne bolig og arbejdsplads for Kronprinsparret,
og på den anden side skal det bevares for eftertiden som et
eksempel på noget af det ypperste inden for dansk
bygningskulturarv, hvor Amalienborg i øvrigt opfattes som
et af de fineste eksempler på rokokoarkitektur i Europa.
Opgaven er at finde den rette balance, understreger Henrik
Olsson. Fornyelse og bevaring skal således gå
hånd i hånd i løbet af de næste fem
år, hvor det 250 år gamle palæ skal
istandsættes. Og netop det at finde den rette balance
kræver stor omhu: Hvert eneste indgreb i bygningen, som
sker af hensyn til palæets nutidige brug, skal være
velbegrundet. Der skal for hvert enkelt vindue eller
dørparti mv. tages stilling til, om det skal forblive
urørt, restaureres eller udskiftes. Den konkrete
udmøntning af restaureringen skal vi desuden
løbende drøfte med Kulturarvsstyrelsen,
fortæller Henrik Olsson. En forudsætning for opgavens
løsning er således, at istandsættelses-og
restaureringsarbejderne udføres på baggrund af en
grundig forudgående analyse af bygningens historie og af de
enkelte bygningsdele, hvor det skal afgøres, hvilke dele,
der er bevaringsværdige og hvilke, der er sekundære
og ”blot” er udtryk for opførelsestidspunktets
byggemåde. Hermed får man et grundlag for at vurdere,
hvad bygningen kan bære af nye elementer.At føje nyt til gammelt
Slots-og Ejendomsstyrelsen er åben for at tilføre helt nye arkitektoniske elementer, når Frederik VIII’s Palæ skal gøres i stand til at opfylde helt moderne krav og rumme nutidige funktioner. I det omfang det sker, er det imidlertid en forudsætning, at disse som minimum skal indgå i et ligeværdigt samspil med de historiske værdier. -Når der føjes nyt til gammelt, skal kvaliteten mindst være på niveau med omgivelserne, og når der anvendes et nutidigt formsprog, skal det indordne sig under den oprindelige stil på en måde, så det ikke slører bygningens særegne identitet, fortæller Henrik Olsson. Alle perioder er med til at fortælle bygningshistorien. Frederik VIII’s Palæ rummer således eksempler på både barok, rokoko, empire og nyklassicisme. Derfor er det ikke unaturligt, at også vor tids arkitektur indgår. Arkitekt Poul Schülein, som er partner og afdelingsleder i Arkitema, ser frem til udfordringen med at sætte Frederik VIII’s Palæ i stand til Kronprinsparret: Ved at have indgået et tegnestuefællesskab med Erik Einar Holms Tegnestue forventer vi at kunne løse opgaven på en måde, der er ny for os. Vi tilfører nye fremadrettede ideer, som kombineres med respekt for den historiske arv. Det er et privilegium at kunne få lov til at formgive enkelte nutidige bygningselementer, der skal måle sig med arkitekt Nicolai Eigtveds originale tanke for palæet, fortæller Poul Schülein og tilføjer, at Arkitema ser på den komplekse opgave med stor ydmyghed.Vinduesværksted
Istandsættelse af vinduer på Amalienborg, herunder Frederik VIII’s Palæ, har været i gang længe. For at rationalisere arbejdsgangene har der siden februar 2005 være oprettet et værksted bag palæet, hvor glarmestre, snedkere og malere arbejder sammen på ét sted, i stedet for at de flere hundrede vinduer skal transporteres rundt til flere forskellige værksteder.PUSLE, PUSLE PÅ PLADS
Kommunalreformens brikker lægges lige nu
Et af Danmarkshistoriens mest komplicerede puslespil er lige nu ved at blive lagt med udmøntningen af Kommunalreformen. Der er rigtig mange brikker at holde styr på: Først og fremmest er der dem med mennesker og opgaver på. Dernæst er der en masse med kroner og ører. For ikke at tale om dem med mønstre og strukturer. Og endelig er der de brikker med huse på. Dem hjælper Slots-og Ejendomsstyrelsen statsinstitutionerne med at få lagt. af Pernille Bastrup Henriksen
Når opgaver og medarbejdere overføres fra amter til
regioner, kommuner og stat – eller fra kommunerne til
staten – opstår der et tomrum i helt bogstavelig
forstand. Lokaler og ejendomme bliver rømmet, og kan de
ikke genbruges til et andet offentligt formål, skal
lejemål opsiges og statsejendomme sælges. Til
gengæld bliver der behov for mere plads de steder, hvor
medarbejdere og opgaver rykker hen. Her skal der findes egnede
ejendomme, der skal måske bygges til og om – og nogle
steder skal der bygges nyt, for at alle kan få tag over
hovedet.
Finansministeren har bedt Slots- og Ejendomsstyrelsen om at
koordinere denne øvelse på statens vegne og
bistå statsinstitutionerne med rådgivning samt
forsyne dem med en række værktøjer.
Regeringens mål for Kommunalreformens lokaledispositioner
er, at de statslige lokaler genbruges i videst muligt omfang,
samt at kvadratmeterforbruget og lokale- og indretningsstandarden
ikke øges. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal derfor
godkende alle statslige lokaledispositioner, både nye
lejemål og opsigelse af eksisterende lejemål. Endelig
er Slots- og Ejendomsstyrelsen blevet bedt om at etablere et
samarbejde med amter og kommuner for at sikre, at de mange
offentlige lokaledispositioner gennemføres så
hensigtsmæssigt som muligt.
Overblik og gennemsigtighed
Først og fremmest er det opgaven at skabe overblik. Slots- og Ejendomsstyrelsens har til dette formål etableret Den statslige Ejendomsbørs, en internetbaseret platform, hvori alle statsinstitutioner skal indtaste oplysninger om de ejendomme og lejemål, som de fraflytter, og det lokalebehov, som de forventer at få. Ved at søge i Ejendomsbørsen bliver det således muligt for institutioner og ministerier at danne sig et overblik over, om der skulle være ledige statsejendomme eller lejemål i det område, som de skal flytte til. Dette gælder også statsinstitutioner, som ikke er direkte omfattet af Kommunalreformen, men af andre grunde har ledige ejendomme og selv leder efter husrum. Ejendomsbørsen er tilgængelig på nettet fra den 18. marts.Den interoffentlige gennemsigtighed er et meget væsentligt princip for Slots- og Ejendomsstyrelsen i løsningen af denne koordineringsopgave. Derfor drøftes det også med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, om kommuner og amter skal opfordres til at lægge deres ledige ejendomme ind i Ejendomsbørsen, og på lige fod med statsinstitutionerne få mulighed for at søge efter ledige lejemål.
Flyttekasser og lejekontrakter
De fleste statsinstitutioner gennemgår kun én gang i deres eksistens at være en del af en større flytning af hele eller dele af en institution til nye lokaler. Opgaven kan derfor synes meget stor og uoverskuelig – og fuld af juridiske faldgruber med ubehagelige økonomiske konsekvenser for såvel institutionen som for staten som helhed. Derfor står Slots- og Ejendomsstyrelsen til rådighed med rådgivning, bistand og en række værktøjer til at gøre processen så gnidningsfri som muligt. For hvor skal man ende og begynde – med at fylde flyttekasserne eller underskrive lejekontrakten? Hvad skal man huske at få skrevet ned i lejekontrakten – og hvad skal man endelig ikke gå med til at der står? Hvad er nu forskellen på opsigelse, uopsigelighed og ophævelse? Og hvornår skal Slots- og Ejendomsstyrelsen inddrages? Alle disse spørgsmål og mange flere findes der svar på i værktøjssamlingen, der vil blive tilgængelig på den elektroniske Ejendomsbørs.Skattekortet foldes ud
En af Kommunalreformens første og største øvelser er allerede i fuld gang: Overførelsen af skatteområdet fra kommunerne til staten. Placeringen af de mange skattecentre og skatteankenævn er fastlagt på byniveau, og nu skal bestemmelserne effektueres i praksis. Slots- og Ejendomsstyrelsen er dybt involveret i dette arbejde.Reformen af skatteområdet indebærer, at ca. 5000 kommunale medarbejdere skal overdrages til staten efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. I en overgangsfase bliver der behov for at indgå midlertidige kontrakter med kommunerne om leje af ejendomme og arbejdspladser indtil de permanente lokaler er fundet og klargjort rundt omkring i landet. Forståeligt nok har ToldSkat valgt at nedsætte en projektorganisation på ca. 50 medarbejdere til at gennemføre denne store opgave. I den forbindelse har ToldSkat bedt deres kundekoordinator i Slots- og Ejendomsstyrelsen, Bente Nørregård, der også fungerer som projektleder på styrelsens koordineringsopgave, om at træde ind i projektorganisationen og give sit bidrag til, at den stramme deadline nås.
- Jeg skal være en slags ’forbindelsesofficer’ mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen og ToldSkat. Jeg skal sørge for, at ToldSkat får hurtig og smidig service og svar på spørgsmål, så fremdriften sikres. Og så skal jeg bistå dem, så de opnår de bedst mulige aftaler på ejendomssiden, forklarer Bente Nørregård og fortsætter:
- At få lov til at blive en del af ToldSkats projektorganisation er en drømmeposition for at kunne løse opgaven bedst muligt. Jeg betragter det også som en tillidserklæring og er glad for, at ToldSkat på denne måde tilkendegiver, at de betragter os som en medspiller, man kan regne med.”
ToldSkats lokaledispositioner er vigtige brikker i hele Kommunalreformens ejendomspuslespil, idet de er først på banen og den største spiller. Det har således stor betydning, at eventuelle muligheder for synergieffekt og samspil med andre statslige institutioner bliver tænkt ind i lokaleløsningerne.
DANMARKSHISTORIEN PRYDER PROVIANTHUSET
af ebbe lorentzen . foto: simon ladefogedFire år efter afsløringen af gobelinerne i Riddersalen på Christiansborg Slot er Slotsholmen i København blevet beriget med en ny stor udsmykning. En monumental og meget original udsmykning udført af kunstneren Hans Christian Rylander pryder nu Provianthuset.
Efter et 14 år langt forløb blev den monumentale udsmykning af Provianthuset i København indviet den 10. december 2004. Det er kunstneren Hans Christian Rylander, som har udført udsmykningen til bygningen, som i dag indeholder Folketingets anneks, men også rummer læsesale for Rigsarkivet. Rylanders udsmykning pryder foyeren og den lange vandrehal med malerier, relieffer og skulpturer. Provianthuset blev opført omkring år 1600 som en del af Christian IV´s hypermoderne flådehavn. Hvor Bibliotekshaven ligger i dag, var der havnebassin, og her kunne skibene i Danmarks store flåde ligge fortøjret ved Tøjhuset og blive udrustet med våben og ammunition, og derpå lægge til ved den modsatte kaj og blive forsynet med proviant. Senere blev Provianthuset hjemsted for kortproduktion. Da Geodætisk Institut i 1990 flyttede fra Provianthuset, blev det besluttet at ombygge og indrette bygningen til brug for Folketinget og Miljøministeriet, ligesom Rigsarkivet skulle have læsesale i den nordlige ende af stueetagen.
Folkestyret som tema
Statens Kunstfond skænkede i 1990 to kunstneriske udsmykninger til huset. Billedhuggeren Bjørn Nørgaard udførte et kunstgulv og en kunstbænk i Folketingets område, mens maleren og billedhuggeren Hans Christian Rylander skulle udsmykke væggene i den fælles foyer og den lange vandrehal i Folketingets del med de såkaldte freskomalerier.Det centrale tema i Rylanders værk blev hurtigt fastlagt. Rylander foreslog at relatere værket til folkestyret, og dette tema blev vel modtaget af både Statens Kunstfond og bygherren Slots-og Ejendomsstyrelsen. Da Provianthuset næsten var færdigindrettet i 1992, blev det ramt af en omfattende brand. Brandslukningen forårsagede store vandskader i bygningen og saltindholdet i vandet fra de københavnske kanaler umuliggjorde at udføre udsmykningen som freskomaleri, som oprindelig planlagt. Det blev i stedet besluttet, at der skulle udføres oliemaleri på lærred, som så skulle indfældes i væggene. Ændringen indebar en betydelig forsinkelse i kunstnerens arbejde. En anden konsekvens af branden var, at Miljøministeriet i stedet blev lokaliseret på Højbro Plads, så Folketinget kunne overtage deres del af huset. danmarkshistorien pryder provianthuset 12 billedfelter bliver til Udsmykningen består af i alt 12 billedfelter, hvor de to største felter pryder foyeren, mens ti mindre felter udsmykker vandrehallen. Arbejdet med udsmykningen har beskæftiget omkring 40 assistenter, modeller, bronzestøbere, stenhuggere, stukkatører og en Flora Danica-maler fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. I den 14 år lange tilblivelsesproces har man kunnet følge værkets udvikling, da skitserne har været vist på kunstnersammenslutningen Decembristernes årlige udstillinger. Fra omkring 2001 blev udsmykningens tema udvidet med motiver fra danmarkshistorien og kongerækken. Året før havde Bjørn Nørgaard færdiggjort gobelinerne i Riddersalen på Christiansborg. Det er interessant at se de to udsmykninger i sammenhæng og holde forskelle og ligheder op mod hinanden. To versioner af danmarkshistorien Den største fællesnævner mellem de to værker er danmarkshistorien. Begge udsmykninger er skabt til det sted de optræder, og de er begge blevet til igennem en kollektiv proces med mange medvirkende. Men hvor Nørgaards historiefortælling skrider kronologisk frem med en epoke fremstillet på hver sin gobelin, er Rylanders historie ikke skildret systematisk, men fragmenteret som en collage af historiske begivenheder. En anden forskel er, at Nørgaards personer optræder i grupper, mens de i Rylanders udgave fremstår som enkeltpersoner. Kongerække og magtsymboler Nogle af de konkrete eksempler på tematikken om danmarkshistorien og folkestyret i Rylanders udsmykning er centrale personer omkring grundlovens indførelse i 1849, personer fra kongerækken og magtens symboler som rigsvåben og afbildninger af Christiansborg og Københavns Rådhus. Der er desuden punktnedslag, hvor folket er trådt i karakter gennem historien, eksempelvis Grevens Fejde, som fandt sted i årene 1534-36. De øvrige motiver i udsmykningen forestiller personer fra kunstnerens privatsfære, familie og kunstnerkolleger. De gængse symboler fra Rylanders værker, som er menneskets vilkår i en moderne, fremmedgørende verden er også rigt repræsenteret. Alle disse elementer er samlet i billedfladen som en mosaik. Imponerende kunstværkProvianthusets nye udsmykning er en af de største danske udsmykningsopgaver og på alle måder et imponerende kunstværk. Rylander har med udsmykningen lavet et hovedværk i dansk udsmykningskunst. Der er på nuværende tidspunkt skrevet to bøger om kunstværkets tilblivelse og produceret en DVD, der viser arbejdsprocessen. Der er offentlig adgang til foyeren med de to store malerier.
12 billedfelter bliver til
Udsmykningen består af i alt 12 billedfelter, hvor de to største felter pryder foyeren, mens ti mindre felter udsmykker vandrehallen. Arbejdet med udsmykningen har beskæftiget omkring 40 assistenter, modeller, bronzestøbere, stenhuggere, stukkatører og en Flora Danica-maler fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.I den 14 år lange tilblivelsesproces har man kunnet følge værkets udvikling, da skitserne har været vist på kunstnersammenslutningen Decembristernes årlige udstillinger.
Fra omkring 2001 blev udsmykningens tema udvidet med motiver fra danmarkshistorien og kongerækken. Året før havde Bjørn Nørgaard færdiggjort gobelinerne i Riddersalen på Christiansborg. Det er interessant at se de to udsmykninger i sammenhæng og holde forskelle og ligheder op mod hinanden.
To versioner af danmarkshistorien
Den største fællesnævner mellem de to værker er danmarkshistorien. Begge udsmykninger er skabt til det sted de optræder, og de er begge blevet til igennem en kollektiv proces med mange medvirkende. Men hvor Nørgaards historiefortælling skrider kronologisk frem med en epoke fremstillet på hver sin gobelin, er Rylanders historie ikke skildret systematisk, men fragmenteret som en collage af historiske begivenheder. En anden forskel er, at Nørgaards personer optræder i grupper, mens de i Rylanders udgave fremstår som enkeltpersoner.Kongerække og magtsymboler
Nogle af de konkrete eksempler på tematikken om danmarkshistorien og folkestyret i Rylanders udsmykning er centrale personer omkring grundlovens indførelse i 1849, personer fra kongerækken og magtens symboler som rigsvåben og afbildninger af Christiansborg og Københavns Rådhus. Der er desuden punktnedslag, hvor folket er trådt i karakter gennem historien, eksempelvis Grevens Fejde, som fandt sted i årene 1534-36. De øvrige motiver i udsmykningen forestiller personer fra kunstnerens privatsfære, familie og kunstnerkolleger. De gængse symboler fra Rylanders værker, som er menneskets vilkår i en moderne, fremmedgørende verden er også rigt repræsenteret. Alle disse elementer er samlet i billedfladen som en mosaik.Imponerende kunstværk
Provianthusets nye udsmykning er en af de største danske udsmykningsopgaver og på alle måder et imponerende kunstværk. Rylander har med udsmykningen lavet et hovedværk i dansk udsmykningskunst. Der er på nuværende tidspunkt skrevet to bøger om kunstværkets tilblivelse og produceret en DVD, der viser arbejdsprocessen. Der er offentlig adgang til foyeren med de to store malerier.Kort nyt
De ældste bygninger ved Frederiksborg Slot sættes i stand
Renæssancebygninger helt tilbage fra Frederik II og Christian IV’s tid skal nu sættes i stand ved Frederiksborg Slot i Hillerød. Istandsættelsesarbejdet omfatter desuden en gennemgang af tag og spir på selve slottet. Hovedvægten lægges på en delvis restaurering af slottets ældste bygninger, som også er de mest nødlidende. Det drejer sig om huse fra 1500- og 1600-tallet på forreste og mellemste slotsholm, som slottets besøgende kan opleve på vejen fra Slotsgade. Blandt de gamle bygninger, som skal istandsættes er Frederik II’s Fadeburslænge og Christian IV’s Kancellihus. De unikke historiske bygninger blev skånet for den brand, som lagde hovedslottet i ruiner i 1859. Slottet blev herefter genopført og indrettet som museum. Udover de originale renæssancebygninger skal den karakteristiske s-formede bro mellem forreste og mellemste slotsholm sættes i stand. Enkelte bygninger i den romantiske del af slotshaven bliver desuden omfattet af arbejdet, og endelig er det planen at indrette en permanent udstilling om Frederiksborg Slot og Slotshave. Slots- og Ejendomsstyrelsen ønsker således at styrke stedets historiske formidling i samarbejde med Frederiksborgmuseet.Initiativpris til romantisk vandfald
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har uddelt Initativprisen til det genskabte vandfald i Frederiksberg Have. Prisen tildeles for ”en vellykket rekonstruktion af et sjældent stykke romantisk kulissearkitektur”. Vandfaldet blev indviet den 10. juni 2004 af finansminister Thor Pedersen, som et højdepunkt i markeringen af Frederiksberg Haves 200 års jubilæum som romantisk have.Slots- og Ejendomsstyrelsen har stået for genskabelsen af Frederik VI’s gamle vandfald med økonomisk støtte fra Frederiksberg Sparekasses Fond og med landskabsarkitekt Henrik Jørgensen som ekstern rådgiver. Den 18. november 2004 modtog de tre parter Initiativprisen.
Kronborg i lyd og billeder på internettet
Slots- og Ejendomsstyrelsen har i marts 2005 lanceret en Digital Udstilling om Kronborg. Udstillingen er en smagsprøve på nogle af de mange smukke, spændende og dramatiske oplevelser, du kan få, når du besøger Kronborg. Den digitale udstilling giver dig blandt andet mulighed for at ”få Kronborg fortalt” i lyd og billeder, og du kan få en virtuel rundtur, som præsenterer udvalgte attraktioner på og omkring slottet. Den digitale udstilling om Kronborg er et led i Slots- og Ejendomsstyrelsens forsøg på at formidle slotte og haver på en ny måde.Oplev udstillingen på: www.ses.dk/kronborg