Mordet i Finderup Lade - De d�mtes motiv
1. Man kender ikke Marsk Stigs familiem�ssige baggrund (falske m�nter fra marsk Stigs sidste tilholdssted p� Hjelm b�rer det hjortegevir, som ogs� Hvidebisperne brugte som v�ben, og b�de han og Jens Grand brugte en stjerne i deres segl). Marsk Stigs enke, Ingeborg, var datter af drost Uffe og en datterdatter af Hviden Ebbe Sunesen, men Stig h�vdes ogs� at have v�ret gift med den d�mte Rane Jonsens moster, �se, som var datter af Hviden Niels Falster (Usikker l�sning af Sor�-genealogien underst�ttet af folkeviser. Arild Huitfeldt talte om op til tre hustruer, hvilket muligvis skyldes, at en folkevise ogs� brugte navnet Mettelil). Teoretisk kan det v�re Rane Jonsens moster, der var blevet forf�rt / voldtaget af kongen, og langt senere sammenblandet med Ingeborg. [Back]
2. Danmarks tiltr�delse til Landefreden af 29/11 1284 (DRB 2,5,114):
"Erik af Guds n�de de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.
I skal vide, at vi i betragtning af, at hvor der er fred og Enighed, der vokser, for�ges og fremmes alle goder, af denne grund for fredens gode og statens tarv med vort riges bedste m�nds r�d til bestyrkelse og fremme af s�vel vore unders�tters rettigheder, de v�re sig storm�nd, mellemstand og sm�folk, som ogs� af de gejstlige personers og institutioners rettigheder har indg�et en edelig forpligtelse, s�ledes som vi ogs� har set, at de �rv�rdige nedenanf�rte herrer ... og alle de herrers st�der og alle deres m�nd og unders�tter har indg�et til fremme af sand fred og enighed og indbyrdes edeligt har forpligtet sig til at bekr�fte og styrke over for hvemsomhelst hver enkelts rettigheder og statens vel i overensstemmelse med enhver stads, ethvert omr�des og herskabs anerkendte ret og landslov. Men eftersom ogs� vi efter evne anstrenger os for hos alle og enhver at overholde alles fred og den Gud og de retf�rdige velbehagelige enighed, eftersom vi er indsat til det af Gud, g�r vi vitterligt for alle ... at vi har indg�et et edsforbund til sand fred og enighed og fuld retf�rdighed overalt i vort rige i overensstemmelse med vort riges anerkendte lov og ret at overholde ukr�nkeligt. ... og vi vil p� ingen m�de i deres uret begunstige den eller dem, der har gjort uret eller p� nogen m�de styrke dem mod retf�rdigheden. Givet i Odense i det Herrens �r 1284 ... i n�rv�relse af f�lgende herrer og �rv�rdige m�nd: Jakob, Biskop af Slesvig, vor kansler, Jens, biskop af Odense, Greverne Albert af Eberstein, Henrik af Gleichen, Junker Jacob af Halland*, Henrik Prior af Antvorskov, Uffe vor drost, Stig vor marsk*, Lars Tygesen, Niels Knudsen*, Peder Jakobsen*, Foged over Fyn, og Jens Jonsen."
De senere domf�ldte er markeret med *, som sammen med Hvide-drosten Uffe Nielsen tilh�rte modstanderpartiet. Jens Jonsen er den kongetro Hvide Jon Jonsen Little. Henrik af Gleichen og Albert af Eberstein var to lejesoldatanf�rere, hvoraf den f�rste blev giftet ind i Hvidesl�gten, mens en sl�gtning af den sidste senere blev gift med en af Jon Jonsen Littles sl�gtninge. Lars Tygesen stod anf�rt som marsk �ret forinden.
[Back]3. Sandsynligvis henviste Erik Menved til familieforbindelser af f�lgende karakter (med enkelte usikkerhedsmomenter): Hviden �rkebisp Absalons s�ster havde en s�nnes�n, stalleren Niels Falster, som havde tre d�tre. Den ene var muligvis gift med marsk Stig (f�rste �gteskab). Den anden havde s�nnen, kammermester Rane Jonsen. Den tredie var gift med Hviden, kammermester Tyge Pust, som myrdede Erik Plovpenning, og hvis bror havde datters�nnen, �rkebisp Jens Grand, og s�nnen, Peder Skjalmsen Bang, som var Roskilde-bisp og aktiv p� Jacob Erlandsens og Abel-s�nnen Hertug Eriks side. Samme bror til Tyge Pust var gift med en s�ster til �rkebisperne Erland og Jacob Erlandsen. Samme staller Niels Falsters s�n var gift med en niece til Anders Mundsk�nk, som blev gift med grev Jacob af N�rrehallands mor, Cecilie, som var kusine til drost Uffe Nielsens hustru, hvis datter blev gift med Marsk Stig (andet �gteskab). Samme Cecilie tilh�rte selv Hviden Sune Ebbesens familiegren, som bl.a. �rkebisp Andreas Sunesen, Roskildebispen Peder Sunesen og begge Jon Jonsen Little'r (b�de Cecilies far og Erik Klippings kongetro r�dgiver) tilh�rte. Det kan ende i ren parodi, n�r man beskriver et s�dant netv�rk, hvor kirke- og familieforbindelserne er flettet grundigt ind i hinanden, men man m� ikke undervurdere betydningen af den magt, som kan rejses i et s�dant netv�rks enorme godsbesiddelser - og det gjorde Erik Menved heller ikke.
Selve Hvide-navnet stammer fra Erik Ejegods sj�llandske jarl, Skjalm Hvide, og det forekommer spredt enkelte steder i sl�gten, men en konsekvent brug kendes kun fra marsk Stigs efterkommere - og eftertidens brug.
[Back]4. Rumelant var en omrejsende folkelig "Sangspruch"-digter, som muligvis var sendt af det brandenburgske hof. Kilden til overs�ttelsen er det s�kaldte Manesse-Codex fra ca. 1300, men de oversatte sange m� v�re digtet i Danmark et par m�neder efter mordet.
Spruch VI, 10:
Konger, fyrster, herrer, riddere, v�bnere og riddersvende,
.... og l�g og landmand, alle menneskefolk,
r�k os nu hj�lp for Guds og rettens skyld mere end for den d�de konges
at der bliver forkyndt retf�rdig dom for mordet p� kongen,
hvis egne folk har r�det for hans morderiske d�d.
Trofaste danske, h�vn jeres konge, det skal I f� lov og �re for.
Anmeld morderne og tal dem til p� livet, s� deres mister deres frelse.
Den dansker, som vil v�re uskyldig, han g�r, som jeg l�rer ham.
.... Derfor jeg synger eder denne sang.
Spruch X, 3-5:
De danske mordere b�rer den pris,
thi ingen er s� kloge p� mord,
hvor man skal konger myrde.
De myrder gerne med stor kunnen;
det st�rste mord vi prise skal,
i Jylland i nord.
Der er beg�et snigmorderisk mord;
de kunne deres konge ublidt v�kke
p� et leje, hvor han sov;
seks og halvtreds dybe s�r,
stak k�mperne i ham.
De m� vel v�re dristige k�mper,
hvis eget levned det synes at v�re
at g�re det med egen h�nd.
Deres farve og deres laden er v�k,
deres sind har forvandlet sig,
de som har r�det herfor.
De ved ikke deres levende r�d,
nu vil nu bist� den unge konge,
de h�vder endnu deres uskyld
og byder frem for sig deres danske lov.
Nej, det skal anderledes g�!
....
Se, jeres konge var jeres tjener,
der gav jer magt og ret,
ham har I myrdet!
....
5. Uddrag af Arild Huitfeldts kr�nike fra �r 1600:
"Det sigis oc, at Marsk Stig skal hafve undsagt kongen offentlig, f�rst til Skanderborg, siden til Viborg, men det holder jeg kun for snack, thi der om intet findes udi historien, kun i en vise. ... Til Skielsk�r in Aprili forskrefs en herredag, hvort heden Hertug Woldemar af S�nder Judland, hans n�sts�skend barn, Dronning Agnes oc den unge konge hafver forf�yet dennem, at beraadslaa om hans herrefaders d�d, hvorledis den kunde hefnis, om rigens regimente at anstille, oc andre rigens vichtige �rende oc anliggende at beraadslaa. Som de nu kommer der heden oc ere udi raadslag om, hvorledis kongens d�d skulde hefnis, formercker manddraberne af deris venner, som vaare i raadet, hvorledes handelen imod dennem faaretages skulde, hvorfaare de gaar i raadslag sammens oc forbinder dennem, tenckendis heller ulycken at faarekomme, end faarekommis. Thi samler de dennem en nat, tenckendis at vilde forraske kongen, saa de vilde tage hennem til dem, self forestaa regimentet, saa intet skulde bestillis, uden hvad de vilde, at deres slemme gierning icke skulle blive straffet. Thi de ikke vilde, at nogen udvaartis herre skulde hafve noget formyndskaf i Danmarck. Kongen kom i den tumult hasteligen af byen udi sit behold. Hertud Woldemar hafde bestillit sin sag viseligen oc holdt god vact; hans folck kom til vaaben oc verie oc forjaget de andre af byen, eller de flydde self, da anslaget feylede dennem. Dronningen blef greben udi i den tumult oc f�rt til hertugen. Hans folck viste icke af f�rste, hvorledis den tumult sad sammens; de tenckte, det var begyndt for hertugens oc deris skyld. Men der sandhed kom frem, undskyldet hertugen sig oc hans tienere, oc hun blef strax ledig oc l�s. ... Aar 1287 til Nyborrig ... er holden it almindeligt Dannehof ... oc blev Her Peder Hos�l Drost mist�nckt for det opr�r, f�r skede til Skielsk�r. Hertug Woldemar blef udraabt oc forkynt for kongens oc rigens forstandere at vere, til kongen blef fuldmyndig. ..."
[Back]6. Dommen fra 1287 eksisterer ikke. Hvitfeldt citerede i �r 1600 dokumentet fra den efterf�lgende pr�velse i september 1305 s�ledes:
"Da gick slig en dom af bisidderne lydende: G�r vitterligt for alle nulevende og tilkommende, at vor n�dige Herre, Kong Erik p� hoffet i Helsingborg 1305 for bisper, for Hertug Kristoffer af Estland, Erik af Sverige, Valdemar af Finland, Gerhard, greve af Holsten, og Danmarks storm�nd fremkom med klage over sin Herr faders, Kong Eriks, d�d, og at han beskyldte Grev Jakob, Marsk Stig, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jacobsen, Niels Knudsen, Ove Kage og Rane Jonsen for r�d, befaling og handling til at ihjelsl� ham og Arvid Bentsen for, at han ved egen h�nd overvar det slemme mord. Og han tilb�d dem af s�rlig n�de og for fyrstelig forb�ns skyld - ensk�nt de i forvejen var lovligt domf�ldt - at rense sig og ved rettergang befri sig, om nogen endnu kunne, s� at al tvivl kunne forsvinde, idet han tillod dem at fremf�re og os at ransage, sige og sv�rge, hvad os syntes sandest og retf�rdigst efter vor samvittighed, og han udpegede s�rligt os af den hele forsamling, som var til stede hos ham, til at ransage, hvem der var skyldig og hvem ikke. Efter en god r�dslagning indkom vi da igen for f�rn�vnte konge, fyrster, greve, herrer og forsamling, og idet vi lagde vore h�nder p� det hellige evangelium, udsagde vi frit, at alle de f�rn�vnte er skyldige i kong Eriks d�d og har beg�et den handling, som er en majest�tsforbrydelse. Og af hele forsamlingen var der ingen, uden Peder Jakobsen - som var anklaget - og nogle af de andre anklagedes b�rn." (DRB 2,5,386)
Peder Jacobsen var kongens foged over Fyn og var sammen med Jacob, Stig og Rane de mest fremtr�dende i gruppen, selv om Rane trods sin funktion som kammermester ikke var ridder, men kun v�bner. Niels Hallandsfar og Peder Porse m�des i forbindelse med Halland og m� have v�ret grev Jacobs f�lgesvende. Niels Knudsen menes at have v�ret hertug Valdemars ridder. V�bneren Ove Kage kendes fra et brev, hvor hans hustru udlignede sin g�ld til Agnete Kloster i Roskilde med en g�rd i Greve - hvilket kan tyde p� en forbindelse til Ranes sl�gt. V�bneren Arvid Bentsens familieforbindelser kendes ikke.
[Back]7. Sigtuna- eller Sk�nninge-annalerne er fra dominikanerklostret i Sk�nninge, som blev knyttet til Birger Jarls stamgods Bj�lbo. De menes at v�re fra ca. 1290 (slutter 1288) og fort�ller f�lgende i overs�ttelsen fra Fotevikens museum:
1286: "... Samma �r blev Danmarks kung Erik Kristoffersen svekfullt m�rdad d� han f�r jaktens skull bes�kte en stad. Han hade lagt sig till vila i en lada med �ppen d�rr d� sju m�n i hemlighet tr�ngde sig in sl�ckte ljuset och m�rdade kungen�.
1288: "... Samma �r i oktober halsh�ggs herr Arvid Benktsson och tio av hans m�n av herr Tula Ebbeson och hans medhj�lpare. De hade bedrivit str�tr�veri i Halland och hade tidigare utvisats fr�n Danmark p� grund av att de varit med om mordet p� kung Erik."
[Back]Litteratur:
Indeks / N�ste / Forrige / Skema / Noter Danmarks Riges Breve
Arild Huitfeld, 1600: Danmarks Riges Kr�nike.
Svend Grundtvig, 1862: Danmarks gamle Folkeviser III.
Erik Arup, 1931: Erslevs kildesteder til �velser i historieforskningens teknik.
Erik Arup, 1932: Danmarks Historie.
Aksel E. Christensen, 1945: Kongemagt og aristokrati.
Kai H�rby, 1978: Studier i Christofferliniens �gteskabs- og alliancepolitik (disputats).
Kai H�rby m.fl., 1981: Middelalder, metode og medier.
Erik Kroman, 1980: Danmarks middelalderlige Annaler.
Sven Ranvig, 1986: Sor� Kr�niken II.
Gyldendal/Politiken, 1989: Danmarkshistorie (Bind 5, Kai H�rby).
Rikke Agnete Olsen, 1989: Ryd Klosters �rbog.
Jens E. Olesen m.fl., 1990: Marsken rider igen.
Rikke Agnete Olsen, 1995: Jyske Kr�nike.
Kurt Villads Jensen m.fl., 1999: Hellere Fanden selv end Erik p� tronen.
Per Ingesman m.fl., 1999: Middelalderens Danmark.
Helle Halding mfl., 2001: Thi de var af stor sl�gt.
Kurt Villads Jensen m.fl., 2004: Danske Korstog.
Michael Kr�mmer, 2007: Kongemordernes Sl�gt.
S�ren Frandsen, 2007: Foredrag i Esrum Kloster 2/12 2007.