Århus

Århus
Byens oprindelige navn var Aros, byen ved åens udmunding 

Spor af stenalderskov i Århusbugten - Jernalderfund i Egådalen - Vikingebyen - Volden - Middelalderbyen - Rådhus - Domkirke -  Fredede bygninger i Århus kommune - Udgavninger - Marselisborg el. Havreballegård - Stiftstidende - noter

 Vikingebyen
tiden

De ældste fund af huse er de såkaldt grubehuse, der var halvt nedgravet. De blev brugt både som boliger og som værksted. I husene og de tilhørende lag, er der fundet kamme, smykker og lignende, dr tyder på at bebyggelsen er fra o. 900. . 

Billedet er fra Moesgård-museet, men hvis man tilføjede noget affald og dyregødning, kunne det måske ligne noget af vikingetidens Aros

Første skriftlige kilde der omtaler Århus er fra 948 hvor der omtales et kirkemøde i den tyske by Ingelsheim, hvor : "Reginbrand århus kirkes bisp" deltog.
Man antager at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omkring der hvor klosterkirken ligger idag. 

Fund af hele 6 runesten i og omkring Århus tyder på at den o. år 1000 har haft stor betydning, da kun stormænd rejste runesten.

O. 1040 blev der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode.

Fund tyder på en del håndværk, bla. kamme og træskærearbejde, men også udenlandske varer fortæller om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, Klæberstensvarer fra nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.

 Volden.

Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte gaderne hvis navne stammer derfra: Graven, Volden, Borgporten, og så tilbage mod havet langs med åen. Der har langs med ydersiden været sænkninger i terænet, så der har været våde voldgrave omkring.
Hvornår volden er anlagt ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, men stadig i de tidlige år af 900-tallet.
Den er senere i flere omgange blevet forstærket og bygget højere formentlig over 4 meter.
Først i 1477 gav kongen tilladelse til at man kunne sløjfe volden og bebygge området.

Middelalderbyen
Bispedømmet - Møllen

Omkring år 1300 skete der en kraftig udbygning af byen: Det ældste rådhus , foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv, samt flere kannikeboliger blev bygget.
Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad, og et Helligåndshospital ved Lilletorv.
Åhavnen får også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af århundredet. 

I 1477 gav kong Christian I lov til at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader , Volden og Graven opstod.
På Brobjerg byggedes et kameliter-kloster med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade byggedes en Sct. Karensgård, til at huse pestramte indbyggere fra byen.
Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil, og fik tilføjet det høje tårn, hvor spiret dengang dog havde en anden udformning.Kirkens teglgård
-Lå i Knudrisgade,Århus, og er nævnt i 1400-tallet , men har formodentlig ligget der siden byggeriet af Domkirken i 1200-tallet
Århus - byens historie bd.1 1996 

Kategori: note
Wallensteins skanse i Århus
Lå ca hvor skansegården ligger i dag. Bygget i 1628 da jylland var besat af Wallensteins tropper.- bygget af ? - Chr IV besøgte den i 1633 i forbindelse med et besøg på Havreballegård, men da var den i forfald. - En mindre svensk styrke holdt den besat i 1644. - 17 August 1644 stormede en skare bønder ledet af Johan Brockenhuus (1588 -1648) (Ejer af Lerbæk, Moesgård og Østergård. ) skansen og tog 70 mand til fange og erobrede 30 skuder og to nybyggede fartøjer som lå i havnen. - I 1658-59 var der vist både svenske og polske tropper på skansen.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Hoffmeyer - blade af aarhus bys historie , første bind, 2. halvbind p 403 -

Kategori: link til genealogi web
Chr IV i Århus og om Rasmus Thestrup - Christian 4. drog i 1610 gennem Århus på vej til Viborg, hvor hans ældste søn skulle hyldes. Borgerskabet har åbenbart villet lave festlig larm, og Rasmus Thestrup affyrede en bøsse hvorved han "uforvarende stak ild i to fade krudt" som forbrændte hans ansigt og hænder. Han kan dog notere at han blev helbredt og var aldeles uden lyde. Og derpå holdt han bryllup.

Adresse : http://www.genealogi.dk/chr4.htm

Kategori: notat - post nr: 1105
Århus Stiftstidende
Avisen udkom første gang 3 januar 1794, under navnet : "Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidender" . - Den blev udgivet af bogtrykker Niels Lund der havde opnået privellegium til at oprette bogtrykkeri og avis.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Århus - byens Historie bd2 p.242

1800-tallet
Kategori: Side fra Lokalhistorisk samling på Hovedbiblioteket
Bygningsnumre i det gamle Århus - Bygningsnumrenes historie omkring midten af 1800-tallet. Århus Købstad rummede i 1820'erne et bysamfund på omkring 5000 indbyggere fordelt på ca 900 husstande. Byen var ikke større end at man nemt kunne finde rundt i den.

Adresse : http://www.folketimidten.dk/omnum.htm

Stiftamtsmand Jens Andreas Graah

Kategori: link til "Dansk Militærhistorie" - post nr: 2093
Rytterfægtningen ved Århus 1849
...Allerede dagen efter rykkede de preussiske styrker igen frem for at indtage byen. Århus var denne gang kun forsvaret af et enkelt kompagni skytter, en halv eskadron ryttere og et par kanoner, og i løbet af dagen trak de danske tropper sig igen ud af byen, efter en ikke alt for god indsats, hvor en del danskere blev taget til fange. Preusserne forfulgte de danske styrker imod Risskov, og her fik danskerne mulighed for at tage revanche....

Adresse : http://www.milhist.dk/trearskrigen/rytterfaegtning/rytterfaegtning.htm
Webarkiv/kilde: artikel af Gert Laursen

 Marselisborg el. Havreballegård
... menes at være en del af den jord biskop Peder Vagnsen skænkede til bispestolen, og den hørte under kirken frem til reformationen, hvor den kom under kronen.
I 1576 blev der opført et stenhus med volde og grave, men man ved vist ikke hvordan det har set ud.
I 1673 overtager Constantin Marcelis, der har store tilgodehavender hos kronen efter svenskekrigene, og kort efter omdøbes den til Marselisborgog bliver ophøjet til et baroni. Hverken han eller sønnen Constantin boede nogensinde på gården, da den vist var ret rasseret efter svenskere og polakkers hærgen.
I 1739 opføres enetages bindingsværkshus med kvist.
I 1772 opføres en ny tre-fløjet bygning, men stadig kun i én etage.
Slottet er opført fra 1899 -1902 som kongeslot, efter at kommunen havde overtaget jorden, og en del af de ældre bygninger var blevet ombygget til gymnasium og kostskole. 

Kategori: notat
Havreballegård ødelægges af svenskerne i 1627
Den 6 oktober blev gården indtaget af Wallensteins styrker og i høj grad ødelagt. - Alt jern og mertal. alle døre og trapper blev ført væk og murene blev ødelagt. -- I en kommissionsrapport fra 1629 om tilstanden på kongens slotte og huse i Nørrejylland hedder det : ´ På vor gård Havreballegård må forfærdiges en stue med tre eller fire kamre til Lensmandens og hans husholdnings behov. Desligeste må køkkenet og bryggerset hjælpes. Ligeså Borgestuen og ladegården med stråtag og lervægge. De gamle huse kan nedtages og med dem de andre hjælpes.

Webarkiv/kilde: Hoffmeyer - blade af aarhus bys historie . første bind. 2. halvbind p 408 - Post nr: 1077

Kategori: Link til Kongehusets Hjemmeside - OBS: gå til slotte og kongeskibet --> private slotte--> MarselisborgMarselisborg Slot - Bygget 1899-1902.

Arkitekt: Hack Kampmann. Renoveret 1967. På den tidligere Marselisborg Hovedgårds jorde stod slottet i 1902 færdigt og fuldt indrettet som folkets bryllupsgave til den senere Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, der brugte det som sommerresidens.

1967 overdrog Kong Frederik 9. Marselisborg til den daværende kronprinsesse Margrethe og Prins Henrik.

Adresse : http://www.kongehuset.dk/ følg linket til slotte --> private slotte -> Marselisborg

 Kategori: link til Hjemmeside
Fredriksgade Århus - Den næsten 100-årige hjørneejendom Frederiksgade 3 (Fiskergade 2) med det gamle Hotel Frederiksbro

Adresse :  http://home1.stofanet.dk/f.f.nissen/Aarhus-historie/Aarhus-bys-historie.htm

Århus Domkirke - Byggeriet af Århus Domkirke påbegyndtes ca. år 1200. Kirkens grundlægger er Biskop Peder Vognsen. Det er noget af det ældste teglstensbyggeri i Jylland. Den første kirke stod færdig i romansk stil omkring år 1300.
Link til Kirkens hjemmeside med en rundtur til nogle af dens seværdigheder
Adresse : http://www.aarhus-domkirke.dk
Rundtur i domkirken 

Kategori:- faktuelle oplysninger
Århus Domkirke - Århus Skytshelgen: St. Clemens Nedlagte altre: Allehelgen, Andreas & Ursula, Anna, Benedikt af Nursia, Catharina Alexandriensis, Christoffer, Clemens, Eligius, Erasmus ....

Kategori: Århus Leksikon
Århus Katedralskole - Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den i eksisterede i 1195. Ved sit gavebrev fra dette år, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen Peder Vagnsen alle sine bøger "til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet...

Adresse : http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00288.htm
Webarkiv: - Post nr: 611

Kategori: link til Kulturarvsstyrelsen - post nr: 2707
Fredede bygninger i Århus kommune
Fredningens omfang beskrives. Fredningen kan omfatte en eller flere bygninger samt disses nære omgivelser. Bygningernes opførelsestidspunkt og deres arkitekt eller bygmester anføres i det omfang, disse oplysninger foreligger.

Adresse :

Udgravninger
Desværre er nedenstående links nedlagt, men teksten beholdes som noter
 Kategori: Link til moesgårds sider
Udgravninger i Guldsmedegade år 2000 - Det ældste på stedet er et kulturlag fra 1000-årene, der indeholder "Østersøkeramik", husdyrknogler, fiskeknogler, tenvægte, vævevægte m.m. Endvidere bygningsrester fra Middelalderen
Adresse : http://prehistory.moes.hum.aau.dk/fhm/guldsm.htm -

 Oldtid

Kategori: Marinearkæologi
Stenalderskov i Århusbugten - spor af stenalderskov i Århusbugten. Et større antal stubbe fundet i forbindelse med udgravningerne til den nye havn. dateringerne på stubbene forventedes derfor at ligge omkring 6000-7000 f.Kr.. hvilket svarer til yngre Maglemose-kultur eller ældre Konge

Adresse : http://www.natmus.dk/nmf/nyhed/nr12/10a.html -