web.archive.org

Kundecenter - Danmarks Statistik

  • ️Danmarks Statistik / Statistics Denmark
  • ️Mon Dec 06 2010
Kundecenter
Kundecenter udfører statistikopgaver mod betaling og er leveringsdygtig inden for skræddersyede opgaver og standardprodukter, som rækker ud over, hvad der ligger i Statistikbanken eller fremgår af vores publikationer.

Kunder og opgaver
Vores kunder repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Der er tale om private borgere og virksomheder samt offentlige institutioner som kommuner og ministerier.

Opgaveportefølgen er meget varierende og tilpasses netop de behov, kunden har. En kommune kan fx have behov for at kende borgernes herkomst på skoledistrikter eller sogne eller udvide deres viden om, hvilken type af borgere der flytter til og fra kommunen.

Private virksomheder kan tilrettelægge deres markedsføringskampanger mere målrettet, hvis de har kendskab til, hvilken forbrugertype der bor i et bestemt område. Mulighederne for statistikopgaver er mangfoldige.

Kontakt os
Kundecenter står til rådighed i forbindelse med bestilling og information om skræddersyede opgaver og standardprodukter. Vores konsulenter besvarer telefoner alle hverdage mellem kl. 10 og 15 på tlf.: 39 17 35 44.

Herudover er du altid velkommen til enten at udfylde vores formular, sende en e-post på kundecenter@dst.dk, eller finde din kundekonsulent på www.dst.dk/kundekonsulenter.


Kundecenter arbejder løbende med at forbedre Danmarks Statistiks servicevirksomhed

Vores visioner er at:
- Vi har professionelle medarbejdere med stor erfaring i løsning af den enkelte kundes behov.
- Vi bruger al kundeinformation aktivt til udvikling af produkter og services.
- Vores produkter og kompetencer er kendt af alle professionelle statistikbrugere i Danmark.