Beboer i betalingsområdet
Bor du i betalingsområdet, kan du købe en beboerlicens. Licensen gælder til parkering i et afgrænset område omkring din bopæl. Hvis du besøger andre dele af København skal du betale almindelig parkeringstakst. Find mere information om parkering samt produkter og priser.
Beboerlicens
Det er med hjemmel i Vejlovens § 107, stk. 2, om adfærdsregulering, at beboerlicensens størrelsesorden fastsættes. Taksterne for parkering i Københavns Kommune er besluttet i Borgerrepræsentationen og afspejler den grad af adfærdsregulering Kommunen ønsker indenfor betalingsområdet.
Lejet, leaset eller firmabil
Du kan købe en beboerlicens, hvis du bor i betalingsområdet og har en lejet, leaset eller firmabil.
Læs mere om beboerlicens til lejet eller leaset bil
Lånt bil
Du kan købe en beboerlicens, hvis du bor i betalingsområdet og har en lånt bil.
Læs mere om beboerlicens til lånt bil
Udenlandsk registreret bil
Bil på værksted
Låner du en bil fra værkstedet, mens din egen er til reparation, kan du benytte en midlertidig licens. Udstedelsen af en midlertidig licens koster 100 kr.
Læs mere om midlertidig licens til bil på værksted
Delebil
Er du medlem af en ordning med delebil, har du mulighed for gratis at parkere i betalingszonen.
Se links til ordninger for delebiler
Tilladelse til at passere bussluse
Hvis du bor på Holmen kan du få en brik, der giver tilladelse til at passere busslusen. Læs mere om bussluse-tilladelsen.
Specielle parkeringspladser
En del af parkeringspladserne i Københavns Kommune er reserveret til bestemte brugergrupper. Det kan enten være hele tiden eller i bestemte perioder. Du kan læse lidt om de forskellige parkeringspladser her
P-brik til underjordisk p-anlæg
Hvis du har en beboer- eller erhvervslicens til licenszone ST (Sankt Hans Torv), IB (Islands brygge) eller SN (Sundby Nord), kan du bestille/købe p-brik til det underjordiske P-anlæg, der hører til din licenszone (Nørre Alle, Leifsgade eller Under Elmene).
Du kan bestille/ købe to p-brikker pr. bil. Den første p-brik er gratis, mens anden p-brik koster kr. 100,-kr., som er et administrationsgebyr. Gebyret tilbagebetales ikke, hvis du ikke længere skal benytte p-brikken. Læs mere om p-brik til underjordisk p-anlæg.