Hurra for globaliseringen
(2. sektion)
Synspunkt
Venstres folketingsmedlem Kristian Jensen udgiver i denne uge sin første bog, Hurra for globaliseringen. I forordet skriver tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, at bogen er »det første seriøse danske bud på at vende debatten om, punktere de mange løse myter om globaliseringen og bringe fakta ind i diskussionen om verdens udvikling«.
Men hvorfor kommer det første seriøse bud først nu?
»Som liberale globaliseringstilhængere har vi hvilet på laurbærrene,« svarer Kristian Jensen.
»Vi har svigtet i argumentationen efter Murens fald og efter markedskræfternes fremdrift. Vi har troet, at sejren var hjemme. Da hele antiglobaliseringsbølgen kom frem i Seattle, Genova og Göteborg, frøs vi fast. I stedet for at erkende, at der er nogle udfordringer, men samtidig sige, at vi vinder, hvis vi omstiller os til globaliseringen, blev vi fastlåste og sagde: Vi har ret, fordi vi har ret. Derfor er der ikke kommet nogen ud, der og nu lyder det som selvros markant, velovervejet og dokumenteret har argumenteret positivt for globalisering. Ikke før nu.«
Du skriver i bogen, at erhvervslivet kan have et lidt tvetydigt forhold til globaliseringen. Hvordan vil du overbevise erhvervslivet?
»Det er en myte, at erhvervslivet som udgangspunkt skulle være frihandels- og globaliseringspositivt. Der er ikke noget federe for en virksomhed end at have et monopol, der er beskyttet. Enhver virksomhedsgruppe vil forsøge at beskytte det. Når vi hører, at arbejdsgiverforeningen Horesta vil have et fødevarekørekort, så skyldes det et ønske om at beskytte foreningens medlemmer mod konkurrence udefra. Hvis man er en lille smule oppe i helikopteren og kan se ud over sin egen baghave, kan man godt se udviklingsmulighederne i at arbejde på tværs i stedet for, at vi hver især lukker os inde bag ligusteren.«
Er globaliseringen en pakke? Hvis man siger ja til at være udvekslingsstudent og bruge internettet, siger man så automatisk ja til frihandel?
»Man kan ikke skille tingene ad. Hvis jeg vil forhindre dig i at nyde internettets goder, kan jeg ikke selv regne med at nyde godt af e-mail. Hvis jeg ønsker at have muligheden for at købe Gaio med guavafrugt, kan jeg ikke forhindre, at de også laver en med en anden frugt. Man kan godt politisk som person synes, at noget er bedre, og noget er dårligere. Men når man åbner op for mulighederne, må man leve med risikoen for, at nogle bruger mulighederne til noget, man ikke selv kan lide.«
Men Attac eller venstrefløjen erklærer sig jo ikke som modstandere af internettet eller af udvekslingsstudenter?
»Nej, men der er det så, at jeg synes, at den gruppe, der har meldt sig ind i
Attac, bruger globaliseringen som skyggeboksning mod kapitalismen og markedskræfterne. Derfor er antiglobaliseringsbevægelsen i den form, den har i øjeblikket, lige så meget en antikapitalistisk bevægelse.«
Er det inkonsekvent, hvis man erklærer sig som modstander af meget vidtgående frihandel, liberalisering og globalisering på det økonomiske område og samtidig bruger internettet og er udvekslingsstudent?
»Jeg synes, det er meget inkonsekvent, hvis man ikke tager hele pakken. Jeg tager hele pakken. Jeg tager også de dele af globaliseringen, som giver mig problemer. Når verden åbner sig, og folk kan vælge frit, sker der også det, at jeg som politiker indimellem får mindre indflydelse. Hvis jeg så snævert på det, ville jeg da helst have, at jeg som politiker kunne sidde og styre verden. Men jeg tror ikke på, at det i længden giver det bedste samfund.«
I bogen forholder du dig ret kritisk til antiglobaliseringspartiet Dansk Folkeparti. Har regeringen bundet sig for tæt til Dansk Folkeparti?
»Hvad enten vi har en VK-regering eller en SR-regering, vil regeringen have et parlamentarisk grundlag, som på det internationale område er i dyb modstrid med regeringen selv. Derfor har vi forsøgt at lave et bredt samarbejde om det internationale. Vi har ikke bundet os for meget til Dansk Folkeparti, men vi skal sørge for klart at markere forskellene mellem os, der er internationalt orienterede med frisind og udsyn, og dem, som er nationalt orienterede med bagudsyn og traditionsbundet argumentation.«
Du skriver i bogen en del om flygtninge- og indvandrerpolitik og værdien af åbne grænser. Er det ikke problematisk at samarbejde med Dansk Folkeparti på det område?
»Jeg mener ikke, at vi er gået længere, end jeg som liberal ideologisk og holdningsmæssigt kan argumentere for. Der er vel den forskel, at hvor vi er kommet til grænsen, er Dansk Folkeparti lige begyndt at røre ved deres spilleflade på hele det her område. De vil i langt højere grad ind og lave aftaler, som også er etnisk, familiemæssigt, kulturelt og religiøst orienteret. Der synes jeg, at det er vigtigt at få markeret, at vi skal sige stop.«
Hvad ser du selv som det mest opsigtsvækkende eller provokerende i din bog?
»Provokerende i forhold til mit eget bagland er det langt klarere opgør med landbrugsstøtten, end der har været tidligere fra Venstres side. Mere bredt håber jeg, at jeg kan provokere en debat i gang med globaliseringsmodstandere, for jeg føler selv, at jeg piller luften ud af nogle af de myter, som de har kørt rundt med.«
*Grå bog
Kristian Jensen, født 1971. Folketingsmedlem for Venstre siden 1998. Finanspolitisk ordfører fra 2001.
Assisterende erhvervsmedarbejder i Unibank Brande. Hurra for globaliseringen,
udgivet af Lindhardt og Ringhof, er hans første bog