302 (Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister)

Bülow sig med Hovedhæren tilbage til Fredericia og derfra over til Fyn, og
Fæstningen indesluttedes af Slesvigholstenerne under General Bonin, der bombarderede
den 16. til 19. Maj, uden dog at tilføje den stor Skade, og ogsaa søgte at beskyde
den Skibsbro, der var bygget paa Østfronten, og hvorved de danske havde
Forbindelse med Fyn, idet Besætningen, der bestod af 5 Batailloner, paa bestemte Tider
afløstes fra Hovedkvarteret i Fyn. Fjendens Plan at ødelægge Broen blev dog
forpurret ved et energisk Udfald, som Lunding foretog 30/6, og endelig fandt Bülow
det belejlige Øjeblik at være kommet til at foretage et Hovedangreb paa Fjenden.
Til Schleppegrells og Moltkes Brigader, som stode paa Fyn, sluttede sig en Del af
de Mezas fra Als og Ryes fra Nørrejylland, og i de første Dage af Juli overskibedes
samtlige Tropper til Fr. (de sidste ankom om Aftenen 5. Juli), nemlig 3., 4., 5. og
6. Brigade, i alt 19,000 Mand og 48 Kanoner, foruden 4000 Mand Besætningstropper.
Fredag Morgen Kl. 1 den 6. Juli begyndte Slaget, idet Avantgarden under de Meza
rykkede ud af Kongens Port og en Udfaldsport tæt V. for den, efterfulgt af
Schleppegrells Brigade, medens højre Fløj under Rye og Moltke rykkede ud ligeledes af
Kongens Port, men gik langs Stranden; Bülow ledede hele Slaget som Overgeneral.
Efter nogle Timers heftig Kamp, under hvilken Avantgardens Stilling i Begyndelsen var
meget kritisk, vare Fjenderne fordrevne fra alle deres Skanser, og Kl. 3 1/2 gav Bonin,
der forgæves havde forsøgt et Modangreb, Ordre til Tilbagetog. Kampen fortsattes dog
endnu nogle Timer med Forfølgelse af Fjenden. De danske havde foruden en Del
Skyts og Ammunition taget omtr. 1600 Fanger; men Sejren var ogsaa dyrekøbt; 33
Officerer, deribl. Rye, og 479 Mand vare faldne, og 42 Officerer og 1302 Mand
saarede, et Tab, der var ikke saa lidt større end Fjendernes. Efter Krigen var der ofte
Tale om at istandsætte Fæstningen, men først fra 1861 gjordes der dog noget, navnlig
begyndtes paa Anlægget af en saakaldet befæstet Lejr mod N.; men Arbejderne
vare uden videre Betydning, og da F. beordredes i Forsvarsstand 23/12 1863, atter
under Lunding som Kommandant, var dens Tilstand meget daarlig; 8/3 blev den
indesluttet af Preusserne, hvortil nogle Dage senere Østerrigerne sluttede sig; de
bombarderede Byen 19.-21. Marts, hvorved en Del dræbtes og saaredes, medens 35
Huse nedbrændte og 93 beskadigedes. Efter krigsminist. Befaling af 25/4 blev
Fæstningen rømmet, hvorefter den 29/4 besattes af Østerrigerne. Siden den Tid maa
Fredericia som Fæstning anses for nedlagt, om end den endnu bestaar af Navn.

Det er en Selvfølge, at Garnisonens Formindskelse har skadet Byen en Del,
ligesom den ogsaa led 1857 ved Ophævelsen af Strømtolden, der opkrævedes her af
de Skibe, som passerede Lille Bælt; men de forbedrede Havneforhold og den store
Trafik, der er skabt ved Jærnbanen og Dampfærgehavnen, have givet den
Erstatning, og som alt omtalt er Byen i god Fremvækst.

Litt.: J. N. Wilse, Fuldstændig Beskr. af Stapel-Staden Fr., Kbh. 1767. — B.
Bruun, Beskr. over Industriens Tilstand i Fr. og Omegn, Kbh. 1815. — E. P.
Rosendahl, Optegnelser fra Fr., Skoleefterretn. 1840-41, Nykjøbing F. — Budde-Lund,
Fr.’s Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, Kbh. 1856. — O.
Lehmann, Ved Indvielsen af det nye Raadhus i Fr., i „Imellem Sessionerne“, Vejlie
1861. — C. F. Møller, Nogle hist. Optegnelser om Fr. i 17. og 18. Aarh.,
Fredericia 1882. — V. Berg (ɔ: Fr. Mejdell), Smaa Bidrag til Fr.’s Kultur- og ældste Hist,
Fredericia 1883. — O. Lund, Livet i en Provinsby ved Aarh.’s Midte, Kbh. 1899. —
C. C. Clausen, Fr. og Omegn, Kbh. 1899. — H. C. Bønnelycke, Fra Belejringstiden
i Fr., Kbh. 1899. — Festskrift i Anl. af Fredericiaslagets Halvtredsaarsdag,
Aarhus 1899. Desuden de tidligere anførte Skrifter.