DR overskred bevidst budget for koncerthus
- ️lduv
- ️Thu Nov 23 2006
DR underskrev millionaftale om et nyt koncerthus, selv om man ifølge en daværende topchef vidste, at budgettet ikke ville holde. Allerede få måneder efter forhøjede DR arkitektens budget.
lduv
23. november 2006 14:22
Af Ulla Dubgaard
uldu@avisen.dk
DR indgik i 2002 en aftale om byggeriet af et nyt koncerthus i DR-Byen, selv om bestyrelse og direktion var vel vidende om, at budgettet ville blive overskredet. Det bekræfter en af DR?s tidligere topfolk på projektet, assisterende projektchef Per Anker Jensen.
Samtidig viser en tillægsaftale, som Nyhedsavisen har søgt aktindsigt i, at budgettet måtte forhøjes, få måneder efter at den franske arkitekt Jean Nouvel havde vundet konkurrencen om koncerthuset.
Urealistisk budget
Per Anker Jensen, der i dag er lektor på DTU og har skrevet en rapport om byggeriet, siger til Nyhedsavisen, at DR klart vidste, at budgettet ikke ville holde, da de indgik aftalen med Jean Nouvel.
Ifølge den tidligere chef gjorde arkitekten det klart over for Danmarks Radio, at hans projekt ville blive cirka 10 procent dyrere end det budget, DR regnede med. Nouvel tilbød samtidig at gøre projektet mindre avanceret for at tilpasse det til budgettet. Men det afviste Danmarks Radio, siger Per Anker Jensen.
»Jean Nouvel havde ikke regnet forkert, men DR?s byggeudvalg ville gerne holde byggeriet på det niveau.«
Så han vandt aftalen på et budget, der ikke var realistisk?
»Ja, han tilbød at tilpasse projektet til det fastsatte budget, men byggeudvalget ville fastholde kvaliteten på det niveau.«
Reservetanken i brug
I sommeren 2002 indleverede Jean Nouvel så sit forslag til, hvordan projektet skulle udføres ? og allerede her stod det klart, at koncerthuset ikke kunne gennemføres inden for de aftalte rammer.
»Udfaldet af drøftelserne (mellem DR og totalrådgiveren, red.) var, at en budgetforhøjelse var nødvendig, hvis ikke dispositionsforslaget skulle reduceres i funktion og kvalitet,« står der i en tillægsaftale mellem DR og Jean Nouvel.
DR havde dengang afsat cirka 200 millioner kroner i reserver til hele byggeriet, og dem var man nødt til at dykke ned i for at undgå en budgetoverskridelse blot tre måneder efter, at det første spadestik til byggeriet var taget.
Ifølge Nyhedsavisens oplysninger mente den daværende DR-ledelse ikke, at det var alarmerende at bruge af reserverne så tidlligt i forløbet, fordi resten af byggeriet forløb som planlagt.
Heller ikke selvom den danske rådgiver COWI på det tidspunkt havde advaret om, at koncerthuset kunne blive helt op til 50 procent dyrere end aftalt. Så 10. september 2002 godkendte DR?s Byggeudvalg Jean Nouvels forslag til koncerthuset inklusive en forhøjelse af budgettet.
DR afviser
Daværende bestyrelsesformand Finn Aaberg afviser, at det var DR, der ville have den dyre model.
»Det var Jean Nouvels arkitekter, der overbeviste os om, at det kunne lade sig gøre til den fastsatte pris,« siger Finn Aaberg. Men han bekræfter, at det projektforslag, Jean Nouvel vandt konkurrencen med, var for dyrt.
Ifølge Finn Aaberg fik Jean Nouvel derfor syv måneder til at få prisen ned, inden den endelige kontrakt skulle underskrives i oktober. Da prisen stadig lå for højt, fik DR beregnet risikoen hos to rådgiverfirmaer.
»Det var under inspiration af de to firmaer, vi følte, at vi var nødt til at hæve budgettet for en sikkerheds skyld,« siger Finn Aaberg, der i dag er formand for byggeudvalget.
Dobbelt så dyrt
Men reserverne rakte ikke til DR?s prestigebyggeri. I april 2003 var budgettet for koncertsalen sprængt med 100 millioner kroner, hvilket fik daværende generaldirektør Christian Nissen til at tage hatten i hånden og gå på indsamling blandt private og offentlige sponsorer.
De 70 millioner kroner, det lykkedes at indsamle, var dog langtfra nok. Året efter, i maj 2004, blev bestyrelsen orienteret om, at økonomien i byggeriet var under pres. I september kom meldingen om den første alvorlige overskridelse på 300 millioner kroner, blandt andet fordi koncerthusets fundament viste sig at være dyrere end forventet.
Her, godt to år senere, er koncerthuset blevet næsten dobbelt så dyrt som forventet ? altså nærmest en fordobling af Cowis skræmmescenario fra 2002 ? mens budgettet er sprængt med en milliard kroner.
Hverken DR?s generaldirektør, Kenneth Plummer, eller Jean Nouvels tegnestue har ønsket at kommentere.
Kendte
Nyheder
Kendte
Krimi
Kendte
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Krimi
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Kendte
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Kendte
Krimi
Film og TV
Krimi
Helt vildt
Krimi
Kongelige
Krimi
Nyheder
Krimi
Sport
Sundhed
Krimi
Nyheder
Sport
Nyheder
Krimi
Nyheder
Sport
Film og TV
Nyheder
Krimi
Biler
Film og TV
Nyheder
Rejser
Krimi
Livsstil
Nyheder
Kendte
Kendte
Krimi
Nyheder
Nyheder
Krimi
Nyheder
Nyheder
Nyheder
Sport
Debat
Nyheder
Kendte
Nyheder
Nyheder
Krimi
Nyheder
Helt vildt
Kendte
Nyheder
Kendte
Krimi
Nyheder
Krimi
Dagens nyheder direkte i din indbakke
Ved at klikke på ”Ja tak” giver du samtykke til, at Avisen.dk sender dig nyhedsbreve over e-mail.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan læse mere i vores Privatlivspolitik.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
Kendte
Sport
Krimi
Kendte
Helt vildt
Nyheder
Krimi