Arne Notkin ny chef for DR2
- ️Wed Nov 28 2007
Arne Notkin skifter fra chef for Deadline til chef for hele DR2. Arne Notkin har siden 2002 været chef på Deadline.
Arne Notkin skifter fra chef for Deadline til chef for hele DR2.
Arne Notkin har siden 2002 været chef på Deadline, og den nye DR2-chef har i den egenskab været med til at tegne DR2's særlige profil som den engagerende og udfordrende tv-kanal.
DR's mediedirektør, Lars Grarup, er glad for at kunne byde Arne Notkin velkommen på posten.
- Arne Notkin er en meget dygtig journalist med lang redaktørerfaring, og han står for en række værdier, der er afgørende for at kunne føre succesen DR2 videre; skarphed og troværdighed, og viljen og evnen til at tænke helt nyt og udfordre såvel kanalen som seerne, siger Lars Grarup.