Nu har verden været i farver i DR i 40 år

Den 2. oktober er det præcis 40 år siden, at TV-Avisen som det sidste DR-program kom i farver. Det skete 11 år efter, at DR sendte med kulør på for første gang.

Den 2. oktober er en stor dag i DR-sammenhæng. Det var den 2. oktober 1951, DR begyndte at sende fjernsyn, og det var den 2. oktober 1978, at det sidste af DR’s faste programmer kom i farver. For en gangs skyld var det her TV-Avisen, der var sent ude, og det var den daværende Mr. News - Steen Bostrup, der havde fornøjelsen af at byde velkommen til den kulørte verden for første gang. For øvrigt lige efter at TV-Avisens logo var kørt over skærmen i grønt.

I dag er det de færreste fladskærmsejere, der kan forestille sig en verden i sort-hvid, og at man ikke kan se, hvilken farve Kåre Quists slips for eksempel har. Men sådan var det i mange år. Her fremgik det også af programoversigterne, hvornår noget var i farve, og noget ikke var. DR Sporten noterede endda i programoversigterne, hvis OB spillede i sorte bukser, så man var helt skarp på det, når man skulle se sport med Gunnar ’Nu’ eller de andre på sportsredaktionen.

I 1978, hvor de sidste af DR’s programmer kom i farver, var der da efterhånden også flertallet, der havde et farvefjernsyn. Over en million kunne se kulørerne på Steen Bostrup, da han den 2. oktober 1978 bød velkommen til TV-Avisen klokken 19.30, mens cirka 740.000 sad med et sort/hvid-fjernsyn og formentlig derfor også kun betalte sort-hvid-licens, som man kunne dengang.

Flemming Madsen var først ude

Sjovt nok var det også personer fra DR Nyheder, der som de første kunne ses med kulører på, da DR sendte sit første, eget producerede program i farver. Det skete torsdag den 12. februar 1969, hvor Flemming Madsen og Jens Bom bød på programmet ’Klar i studiet’.

Modsat TV-Avisen, som indtil 1980’erne blev sendt fra Radiohuset på Frederiksberg, blev udsendelsen ’Klar i studiet’ sendt fra TV-Byen, hvor der var indrettet et særligt farveforsøgsstudie.

Allerede i 1955 havde Post- og Telegrafvæsenet pralet med, at de nye sendere kunne levere farvefjernsyn, men derefter kom der blandt andet en diskussion om, hvorvidt der skulle være ”kulør på kassen” – eller om det måske ligefrem virkede useriøst.

De første seere i Danmark havde allerede får farver på skærmen i marts 1967, hvor DR sendte farvefjernsyn som forsøg på forsøgssenderen fra Gladsaxe og fra juli 1967 også på den sønderjyske Rangstrup-sender. Det var dog stadig de færreste seere, der så også var parate til det.

Vivi Bak var faktisk den første

Da danske Vivi Bak den 26. august 1967 bød velkommen til ’Gala-Abend der Schallplatte’, som DR også transmitterede, var der for eksempel kun 400, der kunne følge med i farve i Danmark.

Det blev der hurtigt ændret på, og at både vinter-OL i Grenoble og sommer-OL i Mexico i 1968 fik også lokket nogen til at købe et.

Den 1. april 1970 proklamerede DR officielt, at man var færdig med at lave farve-tv-forsøg, og at man nu officielt sendte det meste i farve. Samtidig blev farve-tv-licensen indført, og merværdien var sat til 21 kroner. For hvor seere i sort-hvid i 1970 måtte betale 279 kroner i licens, lød fakturaen på 300 kroner hos dem, der rådede over et farvefjernsyn.

Om der er nogen – og hvor mange, der i dag ser fjernsyn i sort-hvid, står lidt hen i det uvisse. Da medielicensen blev indført i 2007, holdt DR op med at skelne mellem, om seerne havde sort-hvid eller farve. Men da DR sendte de sidste opkrævninger ud til sort-hvid-ejere i 2006, var der kun 3.822 licensbetalere uden farver på skærmen, mens 2.225.800 betalte farvelicens dét år.