Ideer der forbinder os
forbinder os
Kuglepostvognen er en af postens mest eventyrlige idéer.
Skriv dit navn i morsekode på telegrafen.
Et brev. Et telegram. En transmission.
Hvordan kommer vi hinanden ved over længere afstande? Ser vi på posthistorien, går den meget langt tilbage. Der fandtes postlignende systemer i oldtidens Egypten fra omkring ca. år 2000 f.Kr. og senere i Kina 1000 år senere. Dengang blev posten bragt ud af løbere og ryttere. I Danmark har vi haft et Postvæsen siden år 1624, hvor Chr. IV etablerede ni postruter. Kugleposten fra 1815 er bare et af flere eksempler på posthistoriens mange opfindelser, der gjorde det hurtigere at få posten ud.
Tænk, hvis hele verden blev forbundet.
Da den danske videnskabsmand H.C. Ørsted i 1820 fik en kompasnål til at bevæge sig, opdagede han sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Det er det, vi kalder elektromagnetisme, hvilket er grundlaget for stort set al elektronik. Opdagelsen førte til adskillige teknologiske landevindinger. En af de tidligste var telegrafen, som må siges at være en af verdenshistoriens vildeste ideer. Kloden blev forbundet med telegrafkabler, der krydsede landegrænser og verdenshave. Beskeder kunne nu på ganske få minutter sendes fra den ene ende af verden til den anden. Man kunne passende kalde telegrafnettet for 1800-tallets internet.
Fra post, telegrafi og telefoni til de første trådløse forbindelser
Først introducerede William Cooke og Charles Wheatstone i 1837 nåletelegrafen, hvorefter Samuel Morse i 1844 demonstrerede sin telegraf med morsealfabetet. Bliv en del af historien og test dine evner af på denne banebrydende teknologi.
Interaktive stationer.
Du kan også forsøge dig som telefonistinde ved omstillingsbordet, som giver dig en fornemmelse af, hvordan det var at ringe til din ven for 100 år siden. Det var Alexander Graham Bells vilde idé fra 1876, der førte til en global telefonbølge, som Danmark hurtigt blev en del af i 1881 med oprettelsen af det første danske telefonselskab.
Senere blev det muligt at etablere trådløse forbindelser, hvilket førte til radioen, fjernsynet og internettet.
Test dig selv som telefonistinde ved omstillingsbordet.
Gå i fodsporene af skøre ideer og vilde opfindelser
Verdens første trådløse besked blev sendt af den italienske opfinder Marconi i 1890'erne. Han byggede et apparat, der kunne sende morsekoder med trådløse signaler, der blev skabt af elektriske gnister. Opfindelsen blev kaldt en gnist-sender. Ikke lang tid herefter i 1902 opfandt den danske Valdemar Poulsen bue-senderen. Den kunne sende meget mere præcise signaler end Marconis gnist-sender. Navnet fik den, fordi den lavede en lysbue, når man satte strøm til den.
Værksted i weekenderne
Kommunikationshistorien byder på mange danske bidrag. Lær blandt andet om Valdemar Poulsens opfindsomhed, og om hvordan radioamatøren Aksel Lykstoft i 1920’erne var med til at udbrede interessen for den nye radioteknologi. I udstillingen kan du gå i fodsporene af historiske skikkelser, når vi i weekenderne inviterer enhver til at finde deres indre opfinder frem i værkstedet, så du kan genskabe fortidens teknologier.
I dag har vi alle et talerør til verden
Mange af de mennesker, som har opfundet den teknologi, vi bruger i dag, er gået i glemmebogen. Vi kender deres opfindelser, men vi har glemt deres navne. Det er på deres skuldre, vi står. Derfor har vi bedt otte skønlitterære forfattere om at skrive nogle af disse menneskers historier frem, så du kan komme helt ind på livet af dem. Fortællingerne har vi samlet under titlen ENIGmanifest, som er støttet af Statens Kunstfond.
Oplev gamle udsendelser fra radio og TV
I samarbejde med DRs Museumsforening kan du opleve produktionsudstyr og andre apparater forbundet til udviklingen af TV og radio. Find ud af, hvad en sortbåndsgenerator er, eller lær om, hvordan lydeffekter blev til. Vi har endda sat båndstationer op i udstillingen, så du kan lytte til ikoniske radioprogrammer og se klip fra diverse historiske tv-udsendelser og reklamer.