Lettelse af skatten virker

Information citerer 7. oktober Jørgen Goul Andersen for, at marginalskattelettelser ikke vil få folk til at arbejde mere. Dermed er han ikke alene uenig med CEPOS og DI, som avisen skrev, men også med Vismændene, tidl. vismand og formand for velfærdskommissionen Torben M. Andersen samt hovedparten af den øvrige økonomiske sagkundskab.

Samfundsvidenskaben peger ret entydigt på, at en sænkelse af den øverste marginalskat vil få en betydelig andel af danskerne til at arbejde lidt ekstra og dermed øge arbejdsudbuddet, væksten og velstanden i økonomien. Uenigheden handler udelukkende om størrelsen af de dynamiske effekter - ikke om fortegnet.

På en konference den 8. oktober opskrev overvismand Peter Birch Sørensen vismændenes vurdering af de dynamiske effekters størrelse. Vismændene vurderer nu, at en topskattelettelse vil være 70-80 pct. selvfinansierende. Overvismanden sagde også, at dette var et konservativt skøn.

I Sverige sænkede man i begyndelsen af 90'erne marginalskatten fra 85 til 50 pct. Den svenske økonom Martin Ljunge har vurderet de dynamiske effekter af denne marginalskattelettelse og finder, at de er meget store. Hans resultater antyder, at en sænkelse af den øverste marginalskat i Danmark vil være helt selvfinansierende, hvis resultaterne fra Sverige kan overføres til Danmark.

Nobelpristageren i økonomi Edward Prescott konkluderer i sine undersøgelser, at befolkninger i forskellige lande reagerer bemærkelsesværdigt ens på lettelser af marginalskatten: de øger arbejdstiden. Han observerer endvidere, at da USA, Tyskland og Frankrig havde næsten ens (høje) marginalskatter i 70'erne, var arbejdstiden den samme i de tre lande. Siden er marginalskatten reduceret kraftigt i USA, men ikke tilsvarende i Tyskland og Frankrig. I dag arbejder amerikanerne markant mere end tyskerne og franskmændene.

Nyrup-regeringen sænkede den øverste marginalskat i midten af 90'erne fra 68 til 63 pct. Formålet var netop at øge arbejdsudbuddet. Siden er arbejdstiden - for første gang i årtier - steget lidt i Danmark. Ifølge modelberegninger kan marginalskattelettelsen forklare ca. halvdelen af denne stigning.

Men danskerne arbejder fortsat mindre end befolkningerne i mange andre lande. Vores nordiske broderfolk islændingene arbejder ca. 200 timer mere om året end danskerne. Deres sammensatte marginalskat (inklusiv afgifter) ligger 10 procentpoint under den danske. Hvis danskerne arbejdede ligeså meget som islændingene, ville det svare til, at arbejdsstyrken voksede med 400.000 fuldtidsbeskæftigede.

Hvis danskerne arbejdede lige så meget som gennemsnittet af OECD-landene, ville det svare til, at arbejdsstyrken voksede med 200.000 fuldtidsbeskæftigede.